Indflytningssyn, når du flytter i lejebolig – det skal du være særligt opmærksom på

Ridser i gulve og bordplader, huller i væggen eller gamle hårde hvidevarer er ikke altid det, øjet fanger, når man første gang begejstret kigger på en ny bolig. Derfor kan det for nogle komme som en overraskelse, når man får bedre tid og opdager den slitage, der naturligt er opstået med årene.  

Helt almindelig slitage må du forvente, når der har boet andre før dig, og det mest bæredygtige er at vente med at udskifte inventar, til det reelt er nedslidt. Men det er vigtigt, at du gør opmærksom på eventuelle problemer så hurtigt som muligt, da du ellers risikerer ikke at få depositum tilbage, når du flytter igen. 

Det kan et indflytningssyn hjælpe dig med.

Hvad er et indflytningssyn?

Et indflytningssyn er en gennemgang og kontrol af boligens stand, når en ny lejer flytter ind. Resultaterne af synet bliver nedfældet i en indflytningsrapport, som er vigtigt at gemme til den dag, du flytter ud. 

Derudover har du som lejer også mulighed for at supplere med en fejl- og mangelliste inden for de første to uger efter indflytning. 

Selv om det kun er udlejere med mere end ét lejemål, der har pligt til at afholde indflytningssyn, er det alligevel en god idé for alle parter, at alle nye lejemål starter med et indflytningssyn. På den måde kan lejer og udlejer sammen definere, hvor stor en del af slitagen der kommer fra tidligere beboere.

Hvornår skal der afholdes indflytningssyn?

Indflytningssynet skal afholdes så tæt på indflytningen som muligt – og der skal indkaldes med rimeligt varsel. Ofte sker synet i forbindelse med overdragelsen af nøglerne.

Hvordan foregår et indflytningssyn?

Et indflytningssyn er baseret på et skema, der også kaldes en indflytningsrapport. Den er i sidste ende dit bevismateriale og yderst vigtig for dig som lejer, så du ikke risikerer at komme til at hæfte for fejl og mangler, der allerede var i boligen ved indflytningen. 

Ved udflytning er det nemlig dit depositum, der bliver brugt til at udbedre de fejl og mangler, som ikke blev noteret under indflytningssynet.  

Det er mest optimalt, at du sammen med udlejer gennemgår lejligheden og udfylder skemaet, og her kan det betale sig at være grundig og kigge godt efter overalt og få noteret alt relevant ned. En erfaren udlejer foretager mange af den slags syn og kan have tendens til at skøjte let hen over det hele, men det vil være dig som lejer, der hæfter, hvis der ved fraflytning bliver påpeget noget, som ikke er noteret i indflytningsrapporten. Tag dig derfor den tid, du har brug for. 

Hvis du ikke har mulighed for at være til stede ved indflytningssynet, skal udlejer aflevere rapporten til dig senest to uger efter gennemgang. Udlejer bærer bevisbyrden for, at der er afholdt indflytningssyn. 

Hvis du er uenig i udlejers vurdering af lejligheden, efter I har gennemgået den sammen og dermed også i rapporten, kan du nægte at skrive under.  

Udlejer har alligevel pligt til at udlevere rapporten til dig senest to uger efter indflytningssynet. Skulle det senere ende med en sag i Huslejenævnet, kan du henvise til, at du var uenig i indflytningsrapporten.

Hvad skal du være særligt opmærksom på ved et indflytningssyn?

Er man ny på lejeboligmarkedet, kan det være svært at vide, hvad man skal kigge efter til et indflytningssyn. Generelt skal du huske at kigge både op og ned. Læg mærke til: 

• Om væggene er malet, og om arbejdet er ordentlig udført.
• Gulvets stand – er det slidt og ridset eller høvlet og nylakeret?
• Lister og døre – er de skrammede, ridsede og trænger til slibning og eventuelt maling?
• Loftets tilstand. Læg mærke til, om der er skjolder eller revner.
• Vinduer – kan de åbnes og lukkes? Her skal du dog huske, at du som lejer ikke er ansvarlig for indvendig vedligeholdelse, medmindre det er aftalt.
• Standen af de hårde hvidevarer. Tjek fx. at tætningslister slutter til og er hele på køleskab og fryser.
• Rengøring – er der gjort ordentligt rent? 

Hvad sker der, hvis jeg ikke får en indflytningsrapport?

Får man ikke en indflytningsrapport, er udlejer forpligtet til at tilbagebetale det fulde depositum ved fraflytning, medmindre skaderne skyldes lejernes forhold – også selv om udlejer har afholdt udgifter til istandsættelse ved fraflytningen. Udlejer kan dog også have andre krav mod lejer, som ikke vedrører istandsættelsen, for eksempel at tilbageholde et passende beløb til opgørelse af forbrugsregnskaber. 

Som lejer kan du med henvisning til lejeloven gøre udlejer opmærksom på, at du er berettiget til at få dit fulde depositum tilbage. 

Hvad er en fejl- og mangelliste?

Indflytningssynet munder ud i en indflytningsrapport, men den kan ofte være overfladisk og kun indeholde de mest åbenlyse fejl og mangler. Opdager du noget efter indflytning, kan du derfor udfylde en fejl- og mangelliste.  

Det er en mere detaljeret liste, der grundigt fortæller om fejl og mangler ved overtagelsen af lejemålet, og den kan med fordel suppleres af billeder. Listen skal være udarbejdet og sendt til udlejer inden for de første 14 dage, efter du har overtaget boligen. Det kan være en god idé at sende listen anbefalet eller sikre dig, at mailen er modtaget. 

Listen kan indeholde ting, du ikke nødvendigvis ønsker udbedret, men som du samtidig ikke ønsker at hæfte for ved fraflytning. 

Søg på google efter ”fejl- og mangelliste”, og du vil finde flere eksempler på dokumenter til download, som du herefter kan udfylde. Lejernes Landsorganisation, LLO, har også en indflytningsmangelliste.

Hvem kan hjælpe mig med indflytningssyn?

Er du usikker på, om du kan opdage det hele til et indflytningssyn, er du velkommen til at tage en bisidder med. Det kan enten være én, du kender privat, eller du kan købe dig til at få hjælp. 

Mange advokater, men også Lejernes Landsorganisation i Hovedstaden, LLOH, tilbyder mod betaling at besigtige og gennemfotografere lejligheden og skrive til udlejer om, hvad der bør sættes i stand, så du kan undgå en stor regning, når du fraflytter.