Spørg Bolius
Infrarøde radiatorer
Hej
Jeg bor i et el hus og har hørt fra en ven at man kan spare en masse i strøm ved at sætte infrarøde radiatorer op. Ved I om det kan svare sig at skifte til infrarød radiatorer? Og om der er nogen fare forbundet med disse radiatorer?
Thomas Rodian
Hej Thomas
Lige for at starte baglæns. Der er ikke umiddelbare fare ved dem, men det kræver en god sikker installation. De bliver meget varme, men ikke nok til at der er decideret risiko for brand eller lign. Men hvis man eksempelvis har (små) børn der komme til at røre dem, så skal der installeres en decideret børnesikring, som forhindrer dem i at blive for varme.
Om du kan spare meget ved at bruge infrarøde radiatorer er jeg ikke helt overbevist om. De er en enorm effektiv varmekilde, og måden de opvarmer på er genialt og virker rigtig godt. Men jeg vil ikke anbefale dem som generelle varmekilder i huset, men mere som supplement til særlige områder i huset.
Du spørge om det kan svare sig. Ikke generelt. De er ret dyre i indkøb, og med diverse termostater og styringer, så snakker vi en del penge, og dermed er en evt. rentabilitet meget meget lang, set i forhold til helt almindelige elpaneler.
Der findes til gengæld gode løsninger til badeværelser eller lign. idet man kan få infrarøde radiatorer som er med et spejl på. Det er en rigtig god løsning til badeværelser.
Med venlig hilsen