Hvilke typer af radiatorer findes der?

Overordnet set findes der to typer radiatorer. Den første type er den vandbårne radiator. Inde i den vandbårne radiator er der varmt vand, som afgiver varme til rummet. Det varme vand kommer fra boligens fyr eller fjernvarmeanlæg. Den vandbårne radiator er med rør forbundet til andre radiatorer i huset, ligesom den også er forbundet til husets fyr eller fjernvarmeunit. Denne type radiator er en fast installation i boligen. 

Den anden type radiator er el-radiatoren. I el-radiatoren er der varmelegemer, som varmer rummet op. El-radiatorer kan være oliefyldte, men det er stadig varmelegemer i den enkelte radiator, der varmer olien op, som så afgiver varmen til rummet.  El radiatorer kan typisk flyttes rundt i boligen. De kræver blot en stikkontakt. Der er dog ikke mange boliger, der opvarmes udelukkende med el.

Hvad er en vandbåren radiator?

Radiatorer findes i mange forskellige udformninger. Radiatoren kan have en hel plan forside, de kan have ribber eller lameller. Der findes både høje, smalle radiatorer, der kan placeres ved siden af en dør, og lave og lange radiatorer, der kan stå foran et stort glasparti i stuen. 

Derudover kan du få radiatorer til at sætte foran store glaspartier, som samtidig kan fungere som en slags rækværk, men hvor der er så langt mellem rillerne, at lyset kan trænge igennem. Du kan også få en håndklædetørrer, der er en radiator med vandrette rør, som du kan hænge dit håndklæde på. Så er det dejligt varmt, når du skal bruge det. Du kan få radiatorer, der er vinklede eller runde. Man kan bestille dem i stort set hvilken form, man ønsker. Den typiske farve for en radiator er hvid. Men man kan bestille dem i den farve, man ønsker. Radiatorer kan efterfølgende males, hvis man ønsker en ny farve. Et alternativ til de synlige radiatorer kan være gulvvarme eller  en gulvkonvektor, som er en lav radiator i gulvet med en rist over.

Hvor er det bedst at placere en radiator?

Radiatorer bør stå under vinduerne. Fra vinduerne vil der altid vil være en lille smule kuldenedfald - selv med moderne lavenergiruder. Kold luft trænger nedad, varm luft op. Når radiatoren er placeret under vinduet, vil den varme luft presse den lidt koldere luft op mod loftet, og på den måde sker der en cirkulation af luften i rummet. Ved cirkulationen vil luften blive ensartet varm, og derved undgår man følelsen af fx fodkulde. Hvis du ikke kan få plads til radiatoren under et vindue, er den næstbedste placering ved siden af vinduet. En moderne radiator er mere effektiv end ældre udgaver, f.eks. støbejernsradiatorer. Derfor behøver en ny, moderne radiator heller ikke fylde lige som meget som en ældre model. 

Hvis du bor i en ældre bolig, hvor radiatorerne er placeret på indervæggene i centrum af huset, kan det gøre en stor forskel - rent komfortmæssigt - hvis du i stedet flytter radiatorerne ud til ydervæggene under eller i nærheden af vinduerne. Udover at det vil være meget mere behageligt at opholde sig i rummet, fordi trækken fra de koldere vinduer fjernes, bør varmeregningen blive mindre, fordi du udnytter varmen bedre.

Hvor stor skal radiatoren være?

Radiatorens størrelse bestemmes ud fra beregninger. Der er flere faktorer, som bestemmer, hvor stor din radiator skal være for at varme rummet op:

  • Rummets størrelse.
  • Antallet og kvaliteten af vinduer i rummet.
  • Antallet af ydervægge i rummet.
  • Hvor godt huset er isoleret.

En beregning af, hvilken størrelse radiator du har brug for i det enkelte rum, bør foretages af en ingeniør eller en VVS-mand.  

Har man varmepumpe, fx jordvarme, kan der være behov for en større radiatorer, da fremløbstemperaturen på det varme vand, der opvarmer radiatoren, ikke er særlig høj. Ved et almindeligt fyr eller fjernvarmeunit er fremløbstemperaturen typisk 70 grader. Ved en varmepumpe er fremløbstemperaturen til radiatorer omkring 50 grader.

Kilde: Danske Fjernvarmeværkers Forening

Hvilke fordele og ulemper har en radiator?

Det er blevet meget almindeligt, at man får varmen i boligen fra gulvvarme i stedet for fra radiatorer. Der er fordele og ulemper ved begge: 

Fordele ved radiatorer

  • En radiator under vinduet mindsker trækgener, da den kolde luft presses op i rummet. Ved gulvvarme kan man opleve, at der kan komme kuldenedfald fra store vinduespartier, som føles som træk.
  • Hvis en radiator har en termostat, som registrerer rumtemperaturen, lukker den øjeblikkeligt ned, når der er varmt i rummet. Det kan f.eks. være ved stærk vintersol, eller når du har besøg af mange gæster. Det kan tage lang tid fra, at termostaten på radiatoren registrer, at der skal justeres, til at man kan mærke det i rummet. Op til 8-12 timer.
  • Hvis rørene er utætte, vil du nemt opdage det. Enten vil du kunne høre luft i rørene, eller du vil kunne se vandet komme ud af et af de synlige rør. Ved gulvvarme kan det være svært at konstatere, om der er en utæthed. Det opdages ofte ved, at man skal fylde vand på systemet ofte, typisk over 5 gange om året.
  • Radiatorer er gode til traditionelle centralvarmeanlæg, hvor vandets temperatur er høj. Ved gulvvarme må temperaturen i rørene ikke være for høj, max 27 grader.

Ulemper ved radiatorer

  • En radiator fylder i rummet, så du skal tage hensyn til den, når du møblerer.
  • Der kan godt være fodkoldt i et hus med radiatorer. Det skyldes dog ikke radiatorerne, men at gulvet ikke er ordentligt isoleret.
  • Det er som regel besværligt at komme til at gøre rent bag ved en radiator, da den ofte sidder under en vindueskarm.