Hvilke typer af radiatorer findes der?

Overordnet set findes der to typer radiatorer. Den første type er den vandbårne radiator. Inde i den vandbårne radiator er der varmt vand, som afgiver varme til rummet. Det varme vand kommer fra boligens fyr eller fjernvarmeanlæg. Den vandbårne radiator er med rør forbundet til alle andre radiatorer i huset, ligesom den også er forbundet til husets fyr eller fjernvarmeunit. Denne type radiator er en fast installation i boligen.  

Den anden type radiator er el-radiatoren. I el-radiatoren er der varmelegemer, som varmer rummet op. El-radiatorer kan være oliefyldte, men det er stadig varmelegemer i den enkelte radiator, der varmer olien op, som så afgiver varmen til rummet.  El-radiatorer kan typisk flyttes rundt i boligen. De kræver blot en stikkontakt. Der er dog ikke mange boliger, der opvarmes udelukkende med el-radiatorer pga. el-varmeforbuddet fra 1988.

Udformning af vandbårne radiatorer

Radiatorer findes i mange forskellige udformninger. Radiatoren kan have en hel plan forside, den kan have ribber eller lameller. Der findes både høje, smalle radiatorer, der kan placeres ved siden af en dør, og lave, lange radiatorer, der kan stå foran et stort glasparti i stuen. Denne type kan også være en konvektor, dvs. at størstedelen af varme fordeles ved konvektion fremfor ved stråling.

Derudover kan du få radiatorer til at sætte foran store glaspartier, som samtidig kan fungere som en slags rækværk, men hvor der er så langt mellem rillerne, at lyset kan trænge igennem. Du kan også få en håndklædetørrer, der er en radiator med vandrette rør, som du kan hænge dit håndklæde på. Du kan få radiatorer, der er vinklede eller runde. De kan bestilles i stort set hvilken som helst form. Den typiske farve for en radiator er hvid. Men du kan bestille dem i den farve, du ønsker. Radiatorer kan efterfølgende males, hvis du ønsker en ny farve. Et alternativ til de synlige radiatorer kan være gulvvarme eller en gulvkonvektor, som er en lav radiator, der placeres i en grav i gulvet med en rist over.

 

Hvor er det bedst at placere en radiator?

Radiatorer bør placeres under vinduerne. Fra vinduerne vil der altid vil være en lille smule kuldenedfald - selv med moderne energiruder - fordi kold luft falder ned, og varm luft stiger op. Når radiatoren er placeret under vinduet, vil den varme luft presse den lidt koldere luft op mod loftet, og på den måde sker der en cirkulation af luften i rummet.

Ved cirkulationen vil luften blive ensartet varm, og derved undgår du følelsen af fx fodkulde. Hvis du ikke kan få plads til radiatoren under et vindue, er den næstbedste placering ved siden af vinduet. En moderne radiator er mere effektiv end ældre udgaver, fx støbejernsradiatorer. Derfor behøver en ny, moderne radiator heller ikke fylde lige som meget som en ældre model.  

Hvis du bor i en ældre bolig, hvor radiatorerne er placeret på indervæggene i centrum af huset, kan det gøre en stor forskel - rent komfortmæssigt - hvis du i stedet flytter radiatorerne ud til ydervæggene under eller i nærheden af vinduerne. Udover at det vil være meget mere behageligt at opholde sig i rummet, fordi trækken fra de koldere vinduer fjernes, bør varmeregningen blive mindre, fordi du udnytter varmen bedre. Det kræver dog en omlægning af rørene.

Hvor stor skal en radiator være?

Radiatorens størrelse bestemmes ud fra beregninger. Der er flere faktorer, som bestemmer, hvor stor din radiator skal være for at varme rummet op:

  • Rummets størrelse.
  • Antallet og kvaliteten af vinduer i rummet.
  • Arealet af ydervægge i rummet.
  • Hvor godt huset er isoleret.

En beregning af, hvilken størrelse radiator du har brug for i det enkelte rum, bør foretages af en ingeniør eller en VVS'er.  

Opvarmes huset ved hjælp af en varmepumpe, fx jordvarme, kan der være behov for større radiatorer, da fremløbstemperaturen på det varme vand, der opvarmer radiatorerne, ikke er særlig høj. Ved et almindeligt fyr eller fjernvarmeunit er fremløbstemperaturen typisk 70 grader. Ved en varmepumpe er fremløbstemperaturen til radiatorer omkring 50 grader.

Hvilke fordele og ulemper har en radiator?

Det er blevet meget almindeligt at få varme i boligen fra gulvvarme i stedet for fra radiatorer. Der er fordele og ulemper ved begge.

Fordele ved radiatorer

  • En radiator under vinduet mindsker trækgener, da den kolde luft varmes op og stiger til vejrs  i rummet. Ved gulvvarme kan du opleve, at der kommer kuldenedfald fra store vinduespartier, som kan føles som træk.
  • Hvis en radiator har en termostat, som registrerer rumtemperaturen, lukker den øjeblikkeligt ned, når der er varmt i rummet. Det kan fx være ved stærk vintersol, eller når du har besøg af mange gæster. Hvis der er gulvvarme indstøbt i beton, kan der går lang tid fras at termostaten registrer, at temperaturen skal justeres, til at du kan mærke temperaturforskel i rummet. Op til 8-12 timer. Derfor anbefales det at udføre gulvvarme i opholdsrum som en let konstruktion, dvs. at gulvvarmeslangerne ligger i varmefordelingsplader lige under trægulvet.
  • Hvis rørene er utætte, vil du nemt opdage det. Enten vil du kunne høre luft i rørene, eller du vil kunne se vandet komme ud af et af de synlige rør. Ved gulvvarme kan det være svært at konstatere, om der er en utæthed. Det opdages ofte ved, at der skal fyldes vand på systemet ofte, typisk mere end fem gange årligt.
  • Radiatorer er gode til traditionelle centralvarmeanlæg, hvor vandets temperatur er høj. Ved gulvvarme må temperaturen i rørene ikke være for høj, max 27 grader.
  • Ældre huse kan ikke altid opvarmes med gulvvarme, da gulvvarme leverer mindre varme end radiatorer.

Ulemper ved radiatorer

  • En radiator tager plads i rummet, så du skal tage hensyn til den, når du møblerer.
  • Der kan godt være fodkoldt i et hus med radiatorer. Det skyldes dog ikke radiatorerne, men at gulvet ikke er tilstrækkeligt isoleret.
  • Det er som regel besværligt at komme til at gøre rent bag ved en radiator, da den ofte sidder under en vindueskarm.
  • Nogle radiatorer er ikke særligt pæne at se på, men det er en smagssag.