Spørg Bolius

Kan alle typer planter dyrkes kun i vand uden jord? - og bliver vandet for varmt i sydvendt vindue?

Hej Bolius

 Det var en fin artikel om hydroponisk dyrkning, men jeg mangler svar på hvorvarmt vandet må blive hvis planterne står i vindueskarmen.
De vinduer hvor jeg ville stille mine krydderurter vender mod syd og på en solskinsdag bliver der meget varmt hen over eftermiddagen.
Men nu skal jeg da lige holde liv i en af de mange aflæggere fra mine to kæmpe paradistræer og de ra min vædeløber.
Kan Americansk kastanie tåle hydroponisk dyrkning?

Mange hilsner
Charlotte Wangel

 

Hej Charlotte

Jeg har ikke et tal for hvor høj temperaturen må blive, men umiddelbart vil et sydvendt vindue blive for varmt i løbet af dagen når solens stråler varmer vandet op. Solens skarpe stråler vil også svede de små spire og blade, hvis du placerer planterne direkte i vindueskarmen. Har du mulighed for det, så placer dem et stykke væk fra vinduet, hvor der stadig er lyst, men hvor du undgår direkte sol.

Du spørger også til dyrkning af Amerikansk kastanje i vand. Her bliver jeg i tvivl om du nævner det rette navn. Amerikansk kastanje, Castanea dentata, er et lille træ på op til 5 meter, der trives fint i de danske haver. Den vil ikke trives indendørs i vores varme og tørre stuer, hvor den ikke får den naturlige variation i årstiderne. Træer generelt er ikke nemme at dyrke hydroponisk, da de både har størrelsen imod sig, og for kraftige rødder.

Mener du derimod stueplanten Lykkekastanje, der på latin hedder Pachira aquatica, så kan du godt dyrke denne hydroponisk. Den største succes vil du opleve hos de yngre planter, hvor stænglerne endnu ikke er blevet for træagtige.

Læs også: Dyrk dine planter i det rene vand

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden