Chokolade kan godt bruges som et effektivt lokkemiddel til at få mus i en musefælde.

Hvad kan du ellers bruge til at få mus i musefælder med?

Chokolade kan godt få mus i musefælden - ligesom bl.a. nødder, mandler og rosiner. Der er masser af mad, som kan lokke mus i en musefælde. Nogle gange er det bedste at putte noget nyt i musefælden, som ikke findes i omgivelserne i forvejen, da mus normalt er nysgerrige.

 

LÆS OGSÅ: Stop mus med rør foran huset

Forskellige undersøgelser har vist, at bl.a. nødder, mandler, rosiner, røget filet, spegepølse, bacon og peanutbutter (jordnøddesmør) også er gode til at få mus i fælden.

Derimod er ost ikke så godt i en musefælde, da det hurtigt tørrer ud.

LÆS OGSÅ: Hvordan slipper du af med mus, når de er flyttet ind?

Har du mange fælder, kan det være en god idé at variere lokkemaden fra fælde til fælde.

Kilde: Jens Lodal, seniorrådgiver i Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet

Vil du gerne have svar på, om en bestemt myte eller et husråd om hus og have virker, så skriv til tips@bolius.dk og fortæl, hvad myten eller husrådet går ud på. Vi kan ikke love at undersøge alle myter og husråd, vi modtager. De, myter og husråd, vi tager op, vil blive offentliggjort her.

Se alle tips og råd her