Sådan laver du en køkkenhave med halmballer

  • Dag 1: Drys 100 gram NPK på halmballen og vand det ned med en bruser, så halmballen er gennemvædet (Joel Karsten angiver ikke konkret vandmængde, men 10 liter 2 gange på en dag er et godt bud). 600 gram organisk gødning modsvarer 100 gram uorganisk NPK. Brug ikke frisk dyregødning, da fx frisk hønsegødning kan udgøre en risiko for salmonella (dyregødning er først klar, når det lugter af jord).
  • Dag 2: Vand halmballerne ned på samme måde som dagen før.
  • Dag 3: Giv samme mængde gødning som første dag og vand, så gødningen kan "suges" ned (Joel Karsten kalder det at 'sprøjte gødningen ind', hvilket betyder, at du skal bruge mindre vand, da det primært er gødningen, der skal ned i halmballen).
  • Dag 4: Gennemvæd uden gødning.
  • Dag 5: Giv den samme mængde gødning som første dag og vand ned (5-10 liter, gerne varmt vand).
  • Dag 6: Vand ned uden gødning (5-10 liter, gerne varmt vand).
  • Dag 7-9: Tilfør dagligt halv dosis gødning og vand (5-10 liter, gerne varmt vand).
  • Dag 10: Giv ballerne 200 gram 10-10-10 NPK. Denne kombination kan være vanskelig at finde i en almindelig butik, men du kan finde den på nettet. Alternativet er en organisk gødning tilsat fosfor og kalium ('sprøjt' gødningen ind).
  • Dag 12: Nu er du klar til at plante eller så. Den ideelle temperatur i ballen er omkring 30 grader. Vand de nye planter og vent fem dage med at gøde yderligere.

Husk at vende skårsiden på halmballerne opad, så vandet kan løbe ned i rørene.

Dæk gerne halmballen med plast for at holde på fugten og spare lidt på vandet, som du i hele processen skal bruge lidt med 'gefühl', efter at ballen er blevet godt våd.

Ifølge Lars Lund - som har opsummeret ovenstående 'opskrift' fra bogen 'Køkkenhaver i halmballer' - kan du også forsøge dig med den gamle, danske metode:

  • Fordel 15 liter vand på hver balle over to dage.
  • Hæld herefter gødning på og vand det ned en gang for alle.
  • Dæk ballen til med noget isolerende.
  • Efter 14 dage er ballen klar til at blive beplantet.

Du kan godt dyrke grøntsager i halmballer i stedet for i jord

Metoden var almindelig i Danmark for 30-40 år siden i bl.a. drivhuse og er genopstået på en ny måde i USA med køkkenhaveentusiast Joel Karsten i front. Han har skrevet bogen 'Køkkenhaver i halmballer' (udkom på dansk i 2014), som giver en masse gode råd om, hvordan du bruger halmballer i stedet for jord til at dyrke alt fra blomster, bær og krydderurter til tomater og kartofler.

Hvordan dyrker du grøntsager i en halmballe?

Kort fortalt sår du dine planter direkte i halmballen, uanset om du har en have med jord eller bor på stenbroen. Alle slags underlag er lige gode. Du sætter bare halmballen, hvor du vil have den. Eneste betingelse er, at der skal være godt med sollys.

Tilfør gødning og en del vand i starten.

Hvad er fordelene ved at dyrke afgrøder i en halmballe?

  • Planterne får næring hele sæsonen, når halmen nedbrydes. Du skal ikke luge ukrudt, da det ikke rigtig trives i halm.
  • Der er færre gener fra skadedyr og jordbårne sygdomme. Fx kommer der ikke skurv på kartofler, rundorm (nematode) og svampesygdomme.
  • Da halmballen langsomt nedbrydes, kan du bare smide resterne af den i din kompostbunke, når det bliver efterår.

Spagnum kan give mere næring

Ved nogle afgrøder skal du også tilsætte spagnum for at sætte yderligere gang i nedbrydningen, så de delvist komposterende baller giver planterne varme og næring. Joel Karsten anbefaler sterilt spagnum for at undgå jordbårne sygdomme. Det findes dog ikke på det danske marked, hvorfor du må nøjes med almindeligt spagnum.

Økologiske halmballer er bedst

Da konventionelle kornmarker i nogle tilfælde blive behandlet med stråforkortere og Roundup, hvilket både kan påvirke vores sundhed (stråforkortere) og bakterielivet i halmballen (Roundup), er det bedst at bruge økologiske halmballer. De kan dog være svære at få fat på, så i nogle tilfælde kan du i stedet bruge økologisk hø, selvom ukrudt trives bedre i hø end halm.

Er halmballer bedre at dyrke i end jord?

Planter kan i princippet gro i hvad som helst, blot de får vand og næring og i nogle tilfælde også støtte, så de ikke vælter. At dyrke i jord giver dog en større risiko for jordbårne sygdomme.

Ud over en mindre risiko for plantesygdomme er fordelen ved at dyrke i halm også, at du næsten ikke skal luge ukrudt og ikke tænke på sædeskifte, som fx når du dyrker kartofler.

Derfor er halm godt at vokse i

Halm, som primært bruges til forbrænding og strøelse, suger vand til sig. Inde i halmrøret lukkes fugten inde, og vandet kan ikke løbe ud igen. Hvert halmstrå fungerer på den måde som en lille lagertank.

Efterhånden blødes halmstrået op, og gavnlige bakterier udvikler sig i hurtigt tempo. Nedbrydningen giver varme, og halmen bliver i sidste ende til muld - hvilket gør det til et godt voksemedium for planter.

Kilde: Lars Lund, havejournalist og blogger på drivhusklubben.dk

Er der ulemper ved at dyrke i halmballer?

Den største ulemper ved at dyrke i halmballer er at anskaffe selve ballerne, da du godt kan risikere at skulle køre langt efter dem.

Desuden kan det måske være besværligt at skaffe sig af med resterne af flere halmballer, når sæsonen er overstået, hvis du ikke har en kompostbunke.

Hvordan høster du fra en halmballe?

Du høster dine grønsager og blomster helt på samme måde, som når du høster fra jorden. Når du skal høste kartofler, vil halmballen nærmest være opløst, når de er klare til at blive gravet ud.

Hvordan undgår du plantesygdomme?

Ved at plante i hamballer og ikke i jord, undgår du lettere sygdomme i dine planter, Dog skal du være opmærksom på, at forkert vanding øger risikoen for sygdomme, da våde planter lettere spreder sygdomme end tørre.

Derfor er det ifølge Joel Karsten vigtigt at montere siveslanger hen over halmballen som supplement til den naturlige vanding fra regn.

LÆS OGSÅ: Plantesygdomme

Halmballer er naturlige højbede

I almindelige højbede skal du først fylde en eller anden form for ramme med en masse jord. Ved at bruge halmballer har du højbed og ramme i ét, da rammen er den snor, der holder ballen sammen.

Du skal slet ikke grave - heller ikke når der skal høstes kartofler, da ballen efterhånden bliver så løs i sin struktur, og derfor er mere eller mindre komposteret, at du bare kan skille ballen ad, hvorefter kartoflerne vil vælte ud.

Kilde: Lars Lund, havejournalist og blogger på drivhusklubben.dk