Spørg Bolius

Kan jeg bygge en container om til udhus?

Hej Bolius

Jeg påtænker at opstille en 20" container i min indkørsel, som jeg vil beklæde med træ og bruge som redskabs- og cykelskur.

Hvor tæt må jeg gå mod skel med den lange side (6 m), og hvor langt skal jeg være fra vejskel?

Højde mod nabo er under 1,8 m pga terræn.

Ulrik J

Kære Ulrik J

Hvordan du opbygger dit udhus, er der ikke generelle regler for (ud over det skal være sikkert og hensigtsmæssigt til formålet) - men der er regler for, hvor stort det må være, og hvor på grunden det må placeres. Dog kan der derudover være bestemmelser om materialer i fx Lokalplan, grundejerforening m.v.

Du kan se de generelle regler om udhuse og lignende småbygninger her: Udhuse og skure

Du skal være opmærksom på, at højden generelt skal måles fra det terræn, hvor skuret står. Så hvis din nabos grund ligger højere, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du må bygge dit udhus det stykke højere.

Hvis du er det mindste i tvivl, skal du henvende dig i kommunen (byggesagsafdelingen) med den konkrete størrelse og udformning af udhuset, og sikre dig at du kan få kommunens godkendelse, inden du går i gang med byggeriet.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden