Spørg Bolius

Kan jeg lægge klikgulv og bygge skillevæg i min tørre kælder?

Hej Bolius

Jeg har fuld kælder under huset som virker meget tør og er altid opvarmet. Jeg vil gerne lægge et klikgulv oven på cementgulvet med walkman damp og radonspærre imellem.
Herefter vil jeg gerne opdele rummet i to rum med en let, men lyddæmpende skillevæg.
Hvilken type plader må jeg anvende til dette.

Ulrik T

Hej Ulrik T

Et gammelt råd er, 'lad aldrig tømreren komme i kælderen'. Og med det menes at man skal holde organiske produkter som træ ude af en kælder. Næsten alle kældre er mere fugtige end hvad godt er, også selv om de 'virker' tørre. Og hvis de ikke er fugtige nu, så risikerer de at blive det med alderen og når/hvis grundvandspejlet stiger.
Så allerførst vil jeg foreslå dig at genoverveje gulvbelægningen. Der er heldigvis mange flotte og behagelige alternativer, men kig efter uorganiske produkter, så undgår du bedst fugt og skimmel.
Igen når der snakkes skillevægge i en kælder skal man undgå træ og gips (gips har en stor andel af pap, som opfugtet meget nemt får skimmelsvamp). Så et uorganisk produkt. Her er der lidt udfordring i at den skal være lyddæmpet, men der er forskellige producenter som har produkter. fx 10_silka_sound_intro.pdf (ytong.dk) kunne være et eksempel.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden