Kan mureren lave beregningerne når vi vil fjerne en del af bærende væg?

Hej Bolius.

Vi vil gerne have fjernet ca 2 meter bærende væg. Vi har lavet en aftale med en lokal muremester, og ville i den forbindelse lige orintere vores forsikring om dette. De siger nu at vi skal have ingeniør beregning på størrelsen af jernet samt tegne en byggeforsikring hos dem (bauta).

Mit spørgsmål er nu:

Kan muremesteren ikke selv beregne hvor stort jernet skal være og har han ikke en forsikring der dækker, hvis uheldet skulle være ude og noget går galt?

Man tegner jo heller ikke en forsikring når bilen skal på værksted, hvis nu noget går galt.

På forhånd tak

Nicolai

Kære Nicolaj

Nej mureren har ikke forudsætninger for udføre de beregninger der skal til når man gør indgreb i husets konstruktioner, da det er hele husets konstruktive princip der danner grundlag for beregningerne. Murerens forsikring dækker hans murerarbejde, men ikke manglende beregninger, - han burde dog nok have oplyst jer om at arbejdet krævede ingeniørberegninger

Beregningerne skal udføres af en ingeniør(statiker), har der rådgiveransvar og derfor også bør have en rådgiverforsikring der kan dække eventuelle skade ved fx fejl i beregninger.

Ingeniøren har en helt anden teoretisk uddannelse end mureren og kan tage højde for hele husets samlede konstruktive system og de belastninger huset udsættes for som fx tyngden af sne på taget, vindlast ved stormvejr m.v.

Beregningerne skal tage højde for både den måde hvor muren indgår i at bære overliggende bygningsdele fx 1.sal og tagkonstruktionen, men også den måde hvor muren eventuelt indgår i husets stabilitet..

Hvis det bærende system eller stabiliteten i bygningen svækkes kan det give store følgeskader, der muligvis ikke dækkes af forsikringen  der kan mene at man har handlet groft uagtsomt.

Det er altid vigtigt at være tilstrækkeligt forsikret når man bygger, da rådgiverens og håndværkerens forsikringer ikke nødvendigvis dækker alle eventuelle skader og følgeskader.

Læs mere her: Undgå at nedrivning af vægge bliver et mareridt

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden