Skal vi have byggetilladelse for at fjerne væg til køkken i vores lejlighed?

Hej Bolius

På vores 1sals lejlighed ønsker vi at åbne op mellem køkken og stue ved at fjerne en 1,5 meter væg (inkl.dør).

Skal der indhentes byggetilladelse eller kan en murermester og hans ingeniør udføre arbejdet?

Vi ved fra underboen som har lavet en lignende ombygning at der skal opsættes stålbjælker.

Hvis der skal indhentes byggetilladelse hvem laver ansøgningen jeg som ejer af lejligheden eller mureren/ingeniøren?

På forhånd tak

.MVH J. M Jensen

Hej J M Jensen

Du skal have byggetilladelse, og tilladelse i ejer/andelsforeningen - og det er dig som boligejer der har ansvaret og søger byggetilladelsen.

Læs mere her hvis du bor i ejerlejlighed: Regler og love for ombygning af ejerlejligheder
eller her hvis du bor i andelsforening: Regler for ombygning af andelslejligheder

Der skal udføres ingeniørberegninger, der viser hvordan konstruktionen skal forstærkes når væggen eller dele af væggen fjernes, og de beregninger skal indsendes til kommunen - det gælder også selv om underboen har en lignende løsning.

Ingeniørberegninger skal sikre der udføres forstærkninger af de konkrete konstruktioner på stedet, så det sikres at konstruktioner over den fjernede væg stadig kan bæres og at hele bygningens stabilitet ikke svækkes.

Læs mere her: Undgå at nedrivning af vægge bliver et mareridt

Held og lykke med projektet

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden