Spørg Bolius

Kan vi annullere en håndværkeraftale?

Hej Bolius

Fik tilsendt et skriftligt tilbud på fugning af badeværelset. Sagde skriftligt ja, tak. Håndværker kommer og laver 1. del af arbejdet.
Vi aftaler pr sms, at han møder ind næste dag og fortsætter. Han dukker ikke op og ringer ikke. Dagen efter kommer sms fra håndværker om en telefon, som var blevet væk. Derfor dukker han ikke op som aftalt(?)
Jeg annullerer vores aftale pr mail, og han sender mig regning på 1 arb time og 345kr i materialer. Jeg mener ikke, at jeg skal betale for materialer, som han kun har brugt en lille del af.
Ønsker egentlig heller ikke, at betale for den time, han har brugt, da han jo ikke har opfyldt vores aftale, han selv har indgået pr sms.
Jeg har vedhæftet sms beskeder….tak!

Mvh Esben

Hej Esben

Det var da en dum situation. 

Men hvis I har indgået en aftale om arbejdets udførelse, så skal han reelt have lov til at gøre den færdig, og derefter kan han få sine penge.

Det der halve arbejde er jeg enig med dig i, at du ikke kan bruge til noget. Men omvendt kan du så heller ikke bare aflyse et igangsat arbejde.

Så det bedste er, at han færdiggør sit arbejde. Og kan I ikke blive enige om det, må I slå halv skade.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden