Kan vi opsige aftalen og skifte håndværker - vi har ikke været helt tilfredse?

Kære Bolius

Vi er igang med en renovering af vores hus., 

Vi er interesserede i at vide om man har mulighed for at trække sig ud af et tilbud, før alt arbejdet er udført.

Vi er ikke helt tilfredse med håndværkeren. Han har givet en særskilt pris på noget af arbejdet som vi ikke vil have ham til at udføre. Har vi mulighed for at trække os ud af dette?

Mvh

Henrik O

Hej Henrik

Som udgangspunkt kan man ikke, når først arbejdet er i gang.

Men selvfølgelig er der mulighed for at ophæve kontrakten, men da kan I risikere at skulle betale for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt arbejdet brydes uden ”lovlig grund”.

Her begynder vi så at skulle drøfte hvilke aftalebetingelser I har en kontrakt på? Her håber jeg så, at I har en kontrakt, som eksempelvis bygger på AB92, AB Forbruger eller lign.

Måske har I blot et tilbud, hvori håndværkeren måske henviser til ovenstående aftalesæt.

I disse aftalebetingelser står der noget om ophævelse af kontrakten. I AB Forbruger er det §50 og i AB92 er det §40.

Men fælles for begge er, at der skal være tale om store forsinkelser fra entreprenørens side, eller at det udførte arbejde skal være af en sådan karakter, at I har grund til at antage at håndværkeren ikke er i stand til at udføre/fuldføre arbejdet.

Dertil skal så laves en stadesforretning, eller anden aftale der beskriver hvordan I går fra hinanden, altså hvilken sum penge entreprenøren skal modtage for det nuværende/udførte arbejde. Og her bliver man så ofte en kende uenig, typisk.

Og videre kan begge parter så blive erstatningspligtige for evt. tab hos modparten, (i dette tilfælde tabt arbejdsfortjeneste).

Havde håndværkeren eksempelvis planlagt at skulle arbejde de næste mange uger på jeres sag, får han jo et hul i ordrebogen nu hvor I springer fra.

Det er lidt komplekst, så bedst er at rådføre jer hos en bygherrerådgiver, (byggesagkyndig) og så en advokat.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden