Spørg Bolius

Kan vi få flyttet tidspunkt for 5 års gennemgang?

Hej Bolius

Vi købte ejerlejlighed som vi nu pr 1 december 2022 har haft i 5 år.
Vi blev - lige før jul - indkaldt til 5 års gennemgang. Der blev afsat 4 timer til hele vores opgang ( 17 boliger ) Uheldigvis er datoen for gennemgang sat på et tidspunkt hvor vi er på langtidsferie. Derfor har vi bedt om en anden tid - før 10 februar eller efter 12 marts. Vi har lige fået svar at tidsplanen er meget stram så datoen kan ikke ændres.
Vi har en del fejl og uhensigtsmæssigheder i boligen, så det er vigtigt for os at få det eftersyn.
Kan de virkelig bare feje os af på den måde ?
Hvad kan vi gøre ?

VH Lizette

Hej Lizette

Tak for dit gode spørgsmål.

Det er lidt “stridt” at det skal være så rigidt.

Men hvis du ser det lidt fra deres side, så kan de ikke gennemgå x-antal lejligheder på må og få, da det vil komme til at tage alt for lang tid. Der er typisk flere parter involveret, (bygherre, bygherrerådgiver, entreprenører mv.) så det er ikke nemt at planlægge.

Jeg kender ikke til nogle love eller regler der beskriver, at I skal have mulighed for at have flere datoer i spil. Og det andet er desværre mere kutymen derude.

Mit bedste råd er derfor, at I hyrer en byggesagkyndig forinden og får gennemgået jeres bolig, og her igennem får udarbejdet en mangelliste som I kan sende frem forinden. Så må parterne enten gennemgå boligen uden jer, men med jeres mangelliste fremsendt forinden, eller også og måske bedst, må I have en repræsentant fra til stede. (En forældre, rådgiveren eller en god nabo fra ejendommen).

Jeg håber I kan bruge mit svar. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, Bygningsingeniør

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden