Spørg Bolius

Kan vi få lysnet det mørke rødlige trægulv?

Kære panel

Vi er en familie der netop har købt et skønt hus nord for København. Huset er bygget om midt i 90´erne og der lagt gulv af sorten Merbau i stue og spisestue. (cirka 80 m2 ialt) Gulvet er meget pænt og velholdt, men vi er ikke så begejstrede for den rødlige farve, som Merbau har. Vi ønsker et mere brunt og træagtigt udtryk som f.eks ask, bøg og eg har. Vi kan naturligvis vælge at ligge nyt gulv - men i forhold til at gulvet er pænt lagt og velholdt, har jeg svært ved at forsvare bare er købe nyt. Jeg har forhørt mig hos en "gulvmand" der siger at Merbau ikke kan lysnes. Mit spørgsmål er om det virkelig kan passe, og om i har et bud på hvad vi kan gøre ved de for at lysne det?

Bedste hilsner

Familien fra Holte

Kære Ulrik J

Merbau er en mørk træsort der var meget almindelig at lægge som gulv for nogle år siden, hvor det mørke rødlige træ var meget moderne.

Men da den varme rødlige farve er selve træsortens farve, har gulvmanden nok ret i at det ikke er muligt at lysne træet.

Du kan måske få gulvet malet i en lys grå farve, hvis du gerne vil have et lyst gulv uden at lægge nyt gulv.

Hvis det er den rødlige farve du ikke er så glad for, kan man muligvis dæmpe det rødlige ved at bejdse gulvet med en mørk næsten sort farve og så lakere, den farve kan muligvis bedre harmonere med nutidens farveholdning og indretning.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden