Spørg Bolius

Kan vi redde vintergækkerne hvis vi hæver terrænet og fylder jord på den lavtliggende græsplæne?

Hej Bolius

Vi har en gammel have med et væld af smukke vintergækker i græsplænen. De fleste af vintergækkerne står dog desværre i et lavtliggende område af haven.

Vi ønsker at lægge mere jord på, så området kommer op i samme niveau som resten, men hvor meget jord kan vi lægge på uden at dræbe vintergækkerne? 5, 10, 20 cm - mere?

Er der en tid på året, hvor det vil være bedst at gøre det?

Venlig hilsen Lotte

Hej Lotte

Jeg vil ikke anbefale at fylde jord ovenpå løgvækster. Bede med vintergækker kan højst hæves med ca. 1 cm.

Skal terrænet hæves mere, er det nødvendigt at grave vintergækkerne op og evt. plante dem på samme sted igen, efter at terrænet evt. er hævet.

Er det store blokke, kan de evt deles. Du kan gøre det nu eller senere. Det er lettere at grave blokkene op, når de er meget synlige. Sørg for vanding efter plantningen.

Hvis den nye jord er næringsrig, behøves det ikke at gøde mere nu. Gød evt lidt til efteråret.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • John Henriksen, landskabsarkitekt

Aktuelt på forsiden