Ved nedrivning af 250 m² eller derover skal der udføres det, der kaldes selektiv nedrivning. Foto: iStock
Når du vil rive en bygning eller dele af den ned, er der i første omgang regler for, hvornår du skal søge nedrivningstilladelse fra kommunen. Reglerne finder du i det gældende bygningsreglement, og information om selve ansøgningen kan du finde på din kommunes hjemmeside og på bygogmiljoe.dk.
Derudover kan der ved større nedrivningsprojekter være krav om screening og kortlægning af både problematiske stoffer og de ressourcer, der findes i bygningen. Formålet er blandt andet at sikre, at problematiske stoffer som PCB, bly og asbest bliver identificeret og håndteret korrekt. Samtidig skal ressourcescreening og ressourcekortlægning identificere materialer, der kan genbruges, genanvendes eller på anden måde nyttiggøres.
En grundig undersøgelse før arbejdet går i gang kan mindske risikoen for uforudsete problemer under nedrivningen og bidrage til, at byggeaffaldet bliver håndteret korrekt.
Selektiv nedrivning giver mulighed for at bruge materialerne igen
Den 1. juli 2025 trådte nye krav om selektiv nedrivning i kraft. Ved nedrivninger, der er omfattet af reglerne, skal der laves en standardiseret nedrivningsplan med oplysninger om blandt andet miljø- og ressourcekortlægning og om, hvordan nedrivningen skal udføres.
Ved selektiv nedrivning bliver materialerne adskilt og sorteret under nedtagningen, så de i videst muligt omfang kan udnyttes og recirkuleres, samtidig med at materialer med problematiske stoffer bliver sorteret fra.
Hvornår er screening og kortlægning lovpligtig?
Krav om miljøscreening af termoruder
Ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977, skal der foretages en miljøscreening. Viser screeningen, at der er risiko for problematiske stoffer, skal der laves en miljøkortlægning.
Ved nedrivning, renovering eller vedligeholdelse, der frembringer 1 ton bygge- og anlægsaffald eller mere, skal der laves en miljøscreening, og affaldet skal anmeldes til kommunen, mindst to uger før arbejdet begynder. Som tommelfingerregel giver 1 etagekvadratmeter cirka 1-2 tons affald ved totalnedrivning. Det kan anbefales at få hjælp fra en rådgiver eller en anden fagperson i forbindelse med opgørelse og anmeldelse af affaldet.
Hvis et nedrivningsarbejde indebærer at hele eller dele af en bygning fjernes fuldstændigt, og det fjernede etageareal udgør 250 m² eller derover, skal nedrivningen udføres som selektiv nedrivning.
Forskellen på miljøundersøgelser og ressourceundersøgelser
Miljø-og ressourceundersøgelser har forskellige formål.
Ved miljøundersøgelser undersøger man, om der kan være problematiske stoffer i de dele af bygningen, der bliver berørt af arbejdet. Det kan blandt andet være PCB, asbest og tungmetaller.
Processen er, at hvis miljøscreeningen viser, at der kan være problematiske stoffer i bygningen, skal der foretages en miljøkortlægning. Her undersøges det nærmere, hvor stofferne findes og i hvilket omfang. Det kan blandt andet ske ved at tage prøver af fx maling, fuger og fliseklæb, som sendes til laboratorieanalyse.
Ressourceundersøgelser har et andet formål. Her identificerer man de materialer og bygningsdele, der kan have potentiale for genbrug, genanvendelse eller andet cirkulært potentiale. Det kan fx være mursten, træ, døre, vinduer og sanitetsudstyr. Ved selektiv nedrivning bliver materialerne adskilt og sorteret, så de i videst muligt omfang kan blive udnyttet og recirkuleret.
Hvad kigger man efter ved miljøundersøgelser?
Fuge, der indeholder det sundhedsskadelige PCB. Foto: Morten K. Mathiasen
Når en miljørådgiver gennemgår din bolig, er der bestemte byggematerialer og byggeperioder, der kræver særlig opmærksomhed. Det skyldes, at brugen af problematiske stoffer har ændret sig gennem tiden.
PCB blev blandt andet anvendt i byggematerialer i perioden 1950-1977 og kan fx findes i fugemasser. PCB kan sprede sig fra det oprindelige materiale til omkringliggende materialer som mursten og beton, da det er en såkaldt flygtig gasart. Det betyder, at hvis du har en bygning fra den pågældende periode – eller tidligere – som er blevet renoveret, og materialer med risiko for at indeholde PCB er blevet fjernet, kan der stadig være risiko for, at det findes i andre materialer, som stadig er i bygningen.
Asbest kendes især fra de bølgeformede tagplader, men findes også i mange andre byggematerialer. Foto: Per Morten Abrahamsen
Andre problematiske stoffer og materialer, man kan støde på i ældre bygninger, er blandt andet bly i maling og asbest i en lang række byggematerialer.
Asbest findes ikke kun i bølgeformede tagplader af fibercement, tidligere kaldet eternit, men kan også forekomme i fx rørisolering, fliseklæb, fliser, beton, terrazzo, dørstop, gulvspartel og en række andre byggematerialer. Asbest kan findes i bygninger opført fra 1900-1990, og det er sundhedsskadeligt at indånde de små asbestfibre, som bliver frigivet, når byggematerialer, der indeholder asbest bliver nedbrudt. Det er derfor vigtigt at undersøge, om der er asbest i de materialer, som skal bearbejdes eller fjernes ved en nedrivning.
Hvis der er mistanke om problematiske stoffer i en bygning, kan materialeprøver og laboratorieanalyser være nødvendige for at fastslå, hvilke stoffer der findes, og hvor de forekommer. Det giver grundlag for at planlægge arbejdet, så problematiske materialer kan håndteres korrekt og sorteres fra, og risikoen for, at beboere og håndværkere udsættes for farligt støv, mindskes.
Resultaterne fra miljøkortlægningen indgår desuden i de oplysninger om bygge- og anlægsaffaldet, der skal anmeldes til kommunen, når arbejdet er omfattet af anmeldepligten.
Sådan foregår processen: Fra screening til kortlægning
En miljø- og ressourcescreening begynder med en vurdering af, om der kan være problematiske stoffer i de dele af bygningen, som bliver berørt af arbejdet, og – hvis der er krav om selektiv nedrivning – hvad materialerne har af cirkulære potentialer. Her kan man blandt andet se på bygningens alder, tidligere renoveringer, byggematerialer og andre relevante oplysninger om bygningen. Undersøgelser kan udføres som en såkaldt desktopundersøgelse, men anbefales udført ved besigtigelse.
Hvis screeningen viser, at der kan være problematiske stoffer, skal der laves en miljøkortlægning. Her undersøges det nærmere, hvor stofferne findes, og i hvilket omfang. Det skal blandt andet ske ved en besigtigelse og ved at tage repræsentative prøver af relevante materialer, som sendes til laboratorieanalyse. Har bygningen fx tilbygninger eller dele fra forskellige byggeperioder, kan det være nødvendigt at undersøge dem særskilt. Som tommelfingerregel skal alle berørte materialer/bygningsdele kunne redegøres for i forhold til om de potentielt indeholder miljøproblematiske stoffer.
Miljøkortlægningen skal blandt andet give oplysninger om, hvor de problematiske stoffer findes, hvilke stoffer der er tale om, deres koncentration og omfanget af forureningen. Oplysningerne bruges til at planlægge, hvordan materialerne skal håndteres/saneres/renses og sorteres under arbejdet.
Ved nedrivninger, der er omfattet af reglerne om selektiv nedrivning, indgår miljøundersøgelser sammen med blandt andet ressourceundersøgelserne i den standardiserede nedrivningsplan. Planen bruges til at styre nedrivningen og beskriver blandt andet, hvordan materialer og bygningsdele skal nedtages, sorteres og håndteres.
Ressourcescreeningen og -kortlægningen bruges til at redegøre for om de berørte materialer har et cirkulært potentiale, og sørge for en struktureret tilgang til de materiale- og ressourcestrømme, der genereres.
Hvem skal du kontakte?
Hvis du har brug for at få undersøgt bygningen for problematiske stoffer, kan du kontakte en rådgiver eller et firma med speciale i miljøscreening og miljøkortlægning.
Hvis nedrivningen er omfattet af reglerne om selektiv nedrivning, skal bygherren desuden udpege mindst én miljø- og ressourcekoordinator (MRK). Det gælder, når hele eller dele af en bygning fjernes fuldstændigt, og det fjernede etageareal er 250 m² eller derover. MRK'en skal koordinere den selektive nedrivning i både planlægnings- og udførelsesfasen og blandt andet sikre, at den standardiserede nedrivningsplan bliver udarbejdet og indsendt til kommunen, samt løbende efterse, at planen bliver fulgt.
MRK'en skal være udpeget, før den standardiserede nedrivningsplan udfyldes, og senest tre uger før nedrivningen begynder. Personen skal have et gyldigt uddannelsesbevis.
Selve nedrivningen skal udføres af en virksomhed, der er autoriseret til selektiv nedrivning af Miljøstyrelsen, og dermed har opnået bevilling til at måtte nedrive bygninger over 250 m². Den udførende part skal samtidig kunne påvise, at de har en uddannet Ressourceansvarlig (RA) tilknyttet virksomheden, der kan sørge for, at den standardiserede nedrivningsplan efterleves, og RA har kommunikationen med den ansvarlige MRK.
Prisen for forundersøgelserne (miljø- og ressourceundersøgelser) afhænger blandt andet af bygningens størrelse og kompleksitet samt af, hvor mange materialeprøver og laboratorieanalyser, der er behov for. Derfor kan prisen variere fra projekt til projekt.