Klimavej skal give tørre kældre

Vi får mere regn i fremtiden. Det er sikkert og vist. Og det betyder, at især husejerne skal ruste deres bolig mod de stigende regnmængder. 

Én af løsningerne er at lave en såkaldt klimavej, hvor forskellige elementer på og ved vejen skal aflaste kloakkerne. 

Klimaveje er og bliver opført overalt i landet. Ikke mindst i København har man taget skridtet fra de forkromede planer og er godt i gang med at gennemføre 23 store og små projekter, der skal omdanne et stort antal private veje til klimaveje. 

Nogle steder i kommunen bliver enkelte veje bygget om til klimaveje. I andre områder, fx på Amager, er det en hel stribe af veje i et kvarter, hvor entreprenørselskaber og gartnere ombygger vejene, så de bliver både mere klimasikre og langt grønnere at se på.

Målet er klart: For at sikre huse og hele villaområder mod oversvømmelser under skybrud og fremtidens større regnmængder bruger forsyningsselskabet HOFOR knap 100 millioner kr. på disse 23 første klimaprojekter. Det er planlagt at bruge yderligere 800 millioner på grønne veje.
Resultaterne kan efterhånden ses på de første seks private villaveje, og frem til udgangen af 2021 vil der for alvor komme gang klimavejsprojekterne, som kan være en inspirationskilde for andre dele af landet.

I København er det forsyningsselskabet HOFOR, som har fået ansvaret for at lave det konkrete arbejde. Her har projektleder Claus Mouritsen efterhånden adskillige års erfaringer med at få klimavejene realiseret, og det sker i samarbejde med lokale grundejerforeninger og vejlaug. 

– Vi skal have afkoblet omkring en fjerdedel af alt det regnvand, som i dag løber i kloakkerne. I dag er det sådan, at regnvand og spildevand løber ned i den samme kloak. Vandet løber altid over et eller andet sted, når det regner voldsomt, eller hvis der er tale om egentligt skybrud. Vi vil gerne hjælpe, så vi undgår oversvømmede veje, og vi vil helst ikke have spildevand, som strømmer ud på vejene eller ud i naturen. Det er grundtanken bag klimaplanen, siger Claus Mouritsen.

Grøn vej giver mindre vand i kælderen

På C.J. Frandsens Vej i det allernordligste af Københavns Kommune, omtrent der hvor Københavns, Gentofte og Gladsaxe kommuner støder sammen, har beboerne i de 24 villaer og parcelhuse på vejen oplevet et rigtigt godt klimaår – og det trods masser af regn.

2019 blev nemlig et år uden vand i kældrene. Flere af boligejerne på vejen har ellers mindst en gang om året været nødt til at få gang i vandpumpen for at få kældrene gjort tørre igen.
Det har skabt en god følelse i maven hos vejens husejere, fordi de nu ved, at risikoen for oversvømmelser er blevet mindre. Ikke kun på selve C.J. Frandsens Vej, men også på nabovejene i kvarteret, hvor problemerne med oversvømmelser ved skybrud var endnu større.

Og sidst, men ikke mindst har de fået en smuk vej, som slet ikke ligner den typiske villavej i København. I dag er vejen langt mere grøn end tidligere. Der er græs på dele af fortovet og stribevis af grønne klimabede ned langs vejen, så regnvandet nu kan sive stille og roligt ned i undergrunden i stedet for at vælte ud i de overfyldte kloakker.

• På mange private fælleseje kan det ofte være svært at blive enig, hvis en nedslidt vej skal renoveres. Hvad skal der laves, og hvor meget må det koste? Ved at gøre vejen til en klimavej, kommer der et fælles fokus. I stedet for blot at se på egne snævre økonomiske og praktiske interesser får man vejens beboere til at rykke sammen om at løse et større problem. 
• En klimavej kan været et meget ambitiøst projekt. Sørg for at gøre projektet til noget, som alle kan overskue, og som kan gennemføres inden for en rimelig tidshorisont. 
• Lad en eller gerne et par personer på vejen holder styr på alle aftaler med forsyningsselskab, kommunen, entreprenører osv. Og giv disse personer mandat til at træffe beslutninger.
• Lav en hjemmeside eller Facebook-gruppe for vejens beboere. Det er vigtigt, at alle hele tiden bliver godt informerede om projektet og kan melde ind, hvis de oplever problemer.
• Lav et rummeligt budget, hvor der er lidt plads til overskridelser. Så undgår du at grundejerforening eller vejlaug skal indkaldes til ekstraordinære generalforsamlinger, når det hele bliver lidt dyrere end forventet.
• Fortæl alle, at det kommer til at tage tid – formentlig længere tid en oprindeligt forventet. Store projekter bliver ofte forsinket af uforudsete problemer.

Kilde: Niklas Marschall, formand for vejlauget

I stedet for blot at få renoveret vejen, kunne de da lige så godt få en grøn klimasikret vej. Altså en både kønnere og langt bedre vej. 

– Vejen skulle jo renoveres, men vi gik også ind i det her med klimaveje for at hjælpe til, så vi ikke drukner i regn, fortæller Jeppe Elkjær. 

– Vores eget hus ligger på en måde, så vi ikke selv har problemer med vand i kælderen. Men det har været vigtigt for os, at vi allesammen gør noget aktivt og tager klimaproblemerne alvorligt. Vejens klimabede fortæller en god historie. Vores dreng på fire ved godt, at alt regnvandet ikke længere løber ud i kloakken, men siver ned under jorden ved klimabedene, og at det er godt for miljøet, fortæller Jeppe Elkjær.

Han er selv arkitekt og skønner forsigtigt, at halvdelen af regnvandet fra vejen og fortovet nu siver ned i undergrunden og med tiden bliver til grundvand. Dermed mindskes risikoen for oversvømmelser i kældre, og samtidig er overløb af kloakvand til naturen og kældre mindsket markant.

Jeppe Elkjær har oplevet en ”utrolig god stemning” blandt vejens beboere gennem de måneder og år, hvor der blevet bygget om på vejen. Også selv om C.J. Frandsens Vej har været den første vej i København, som har fået en klimavej, og at beboerne derfor på mange måder har været prøveklud.

Nøgleordet for et godt forløb har været god kommunikation mellem alle beboerne på vejen. Det vidste initiativtagerne godt, så derfor oprettede den daværende formand for vejlauget, Niklas Marschall, en hjemmeside for vejens beboere.

Her kunne alle blive godt orienteret gennem hele processen. Og her kunne man også give sig til kende, hvis der var spørgsmål eller noget, man var utilfreds med.

 – En god ting ved klimavejsprojektet har været, at alle her på vejen nu kender hinanden bedre. Det har helt sikkert bragt os naboer tættere på hinanden. Så i virkeligheden har vi fået mere end blot en flot ny klimavej. Vi er også blevet en fælles vej, siger Niklas Marschall. 

– Vi bor jo i et område med gamle huse og gamle kloakker. Så hos mange har der været en bekymring for, hvad der sker med klimaet, og om det var noget, som kunne ramme en selv. Og mange har vel også haft et problem med at overskue, hvad man selv kan gøre ved det. Forsyningsselskabet HOFOR har gjort et godt arbejde ved at få lavet et projekt, som var spiseligt for os alle på vejen, siger Niclas Marschall.

Da C.J. Frandsens Vej som nævnt har fungeret som prøveklud eller pilotprojekt, har der været en del diskussioner og spørgsmål undervejs. Hvem skulle betale for klimabedene, og hvem skulle stå for driften? 

Det er forsyningsselskabet HOFOR, som har påtaget sig opgaven med at projektere og bygge nedsivningsanlæggene. Det er også forsyningsselskabet, som står for driften af anlæggene i hele deres levetid og betaler regningen for alle klimatiltagene.

Beboerne som har til gengæld selv betalt hele regningen på ca. 800.000 kr. for at få oprettet kantsten, renoveret fortove og fået lagt et nyt slidlag på asfaltvejen. 

– Det er dejligt, at HOFOR står for driften af klimabedene. Så kan vi andre bare kigge på og nyde, at der er blevet meget mere grønt på vores vej. Da vi gik i gang med klimavejsprojektet for fire år siden, var der en af vejens beboere som forestillede sig, at en del af vejen blev omdannet til et stort grønt vandløb med svømmende karper. Det fik vi ikke! Men mindre kan også gøre det, siger Jeppe Elkjær.