Oversvømmelse af boligområde

Når vandet i havene stiger, og der kommer mere nedbør og flere storme, vil det oftere skabe ekstreme vejrsituationer. Foto: Martina Topf

Hvordan vil klimaændringerne påvirke os globalt og nationalt?

Klimaændringerne vil påvirke hele verden. I Danmark er nogle måske glade for, at temperaturen stiger et par grader, og på nogle områder vil det endda gavne os, blandt andet i form af en forlænget vækstsæson.

Klimaforandringerne kan også have andre afledte virkninger – både positive og negative – på det eksisterende plante- og dyreliv.

På globalt plan er et stigende havniveau nok den mest omtalte effekt af klimaændringerne, og på lang sigt kan dette også have betydning for kystnære områder i Danmark. Dette er dog et langt stykke hen ad vejen muligt at planlægge sig ud af, blandt andet ved anlægning og udbygning af diger.

På kortere sigt vil blot moderate temperaturstigninger i hav og atmosfære imidlertid udgøre en langt større udfordring for danske myndigheder og boligejere.

Det skyldes primært risikoen for skadevoldende, ekstreme vejrsituationer, som vil forekomme oftere end hidtil, herunder:

  • Oversvømmelse af og skader på bygninger på grund af skybrud.
  • Oversvømmelse af og skader på bygninger og veje, fordi kysten ændrer sig.
  • Skader på bygninger, fordi grundvandet stiger.
  • Skader på bygninger som følge af flere og kraftigere storme.
  • Oversvømmelse og skader som følge af stormflod.

LÆS OGSÅ: Når vandet kommer udefra

Hvilke løsninger arbejdes der på nationalt og globalt?

Det er ikke noget nyt, at klimaet på jorden ændrer sig. Der har tidligere været perioder med varme og perioder med istid – variationer, der hver gang har haft stor indflydelse på livet på jorden.

Med de ændringer, der har været de seneste 40-60 år, er der få, der sætter spørgsmålstegn ved, at det i høj grad er menneskelige aktiviteter, der er årsagen. De væsentligste årsager til, at klimaet ændrer sig, er:

  • At der slippes en stor mængde drivhusgas ud, som følge af at vi bliver flere på jorden.
  • Industrialiseringen og en bedre levestandard betyder, at forbruget af fossile brændstoffer og dermed udledningen af CO2 bliver større og større. Selvom der bliver produceret mere vedvarende energi, er det samlede energiforbrug i så stor vækst, at også forbruget af fossile brændstoffer stiger. 

Både på verdensplan og i de enkelte lande arbejdes der på løsninger, som skal dæmme op for skader som følge af klimaændringerne, samt på forebyggende arbejde for at begrænse klimaændringerne. Det gør man blandt andet ved:

  • Forbedring af miljøet.
  • Lovgivning.
  • Sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forhold til ekstreme vejrsituationer.
  • Beskyttende bygningsanlæg, diger, overløbsanlæg osv.
  • Udvikling af teknologi, som fx kan opfange og lagre CO2 – også kendt som CCS (Carbon Capture and Storage). 

Der er især kommet gang i samarbejde mellem landene om det forebyggende arbejde. Der er generelt bred enighed om, at det er billigere at forebygge end at udbedre. Men landene og forskerne kan ikke blive enige om klimaændringernes omfang.

Når der skal udarbejdes fælles globale løsninger, skal man blive enig om, hvilke ændringer man forventer: Hvor meget stiger temperaturen? Hvor meget nedbør får vi? Hvor stor en del af isen ved polerne smelter? Hvor meget stiger havene? For selvom viljen er til stede, er mange af tiltagene så ekstremt dyre, at man generelt er lidt afventende over for at finde de helt rigtige løsninger, som giver maksimal sikkerhed.

LÆS OGSÅ: Sådan beskytter du din bolig mod forhøjet grundvand og oversvømmede kloakker

Hvilke tiltag mod klimaændringer er i gang?

Der bliver gjort tiltag mod klimaændringer på globalt, nationalt og kommunalt niveau. Og gennem de seneste mange år er mange private firmaer, organisationer og foreninger begyndt at lave initiativer, som rækker ud over regler og love. 

Globale tiltag mod klimaforandringer

FN's klimamål

FN's vigtigste klimamål er fastlagt i Paris-aftalen fra 2015. Aftalen er en opfølgning og udbygning af tidligere initiativer som blandt andet Kyoto-protokollen, og den fungerer i samspil med FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. 

Paris-aftalen er juridisk bindende for de lande, som har godkendt og underskrevet aftalen. Aftalens centrale målsætninger er: 

  1. At begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader celsius – og helst til 1,5 grader – i forhold til det præindustrielle niveau. 
  2. At sikre finansiel støtte fra ringe lande til udviklingslandenes klimainitiativer. 
  3. At styrke tilpasningsevne og modstandsdygtighed over for klimarelaterede farer i alle lande. 

EU's Oversvømmelsesdirektiv

Ministerrådet i EU har vedtaget et oversvømmelsesdirektiv, der forpligter alle medlemslande til at identificere og kortlægge områder med risiko for oversvømmelse. Formålet er at forebygge og begrænse de negative konsekvenser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi.  

Hvert medlemsland skal: 

  • Gennemføre en foreløbig risikovurdering. 
  • Udpege områder, hvor der er potentiel risiko for oversvømmelse.
  • Inddele disse områder efter graden af risiko, fx: 
    • Stor risiko
    • Middel risiko
    • Lav risiko

Kortlægningen danner grundlag for en samlet risikovurdering i hele EU og er et skridt i arbejdet med at udarbejde risikokort og oversvømmelsesrisikoplaner, som skal opdateres hvert sjette år. 

Nationale tiltag mod klimaændringer

I forbindelse med opdateringer af bygningsreglementet tages der højde for klimaændringer. Dette drejer sig om stormskader, nedbør og oversvømmelser. Nye krav til konstruktioner og boligers placeringer og vejledninger til udbedringer ved renoveringer.

I 2012 kom regeringen med ”Handlingsplan for klimasikring af Danmark”. I henhold til den har alle danske kommuner udarbejdet handlingsplaner for klimatilpasning.

Viden og oplysninger om fremtidens klimaændringer samles i Center for Klimatilpasning under Miljø- og ligestillingsministeriet. Miljøstyrelsen har portalen klimatilpasning.dk, som i et samarbejde mellem forskellige ministerier, styrelser og interessenter sørger for løbende at opsamle viden om klimaændringer og klimatilpasning.

Regeringen vil indføre en ny lov, der skal gøre det nemmere at håndtere grundvand, der står meget tæt på overfladen – et problem, der rammer omkring 450.000 boliger i Danmark.

Fremover bliver det kommunernes ansvar at udpege områder, hvor det høje grundvand er et problem, og så skal de lokale spildevandsselskaber finde løsninger – som fx at pumpe vandet væk – hvis det samlet set giver mening økonomisk. Selskaberne må finansiere det via almindelige vandafgifter, så det bliver en kollektiv løsning.

Samtidig skal der fremover søges tilladelse, hvis man vil sænke grundvandet på sin grund – med nogle få undtagelser. Loven skal sikre, at vi forebygger oversvømmelser og fugtskader i boliger i takt med, at grundvandet stiger som følge af klimaforandringer. Den forventes at træde i kraft 1. juli 2025.

LÆS OGSÅ: Boliger i lavtliggende og kystnære områder: Sådan beskytter du mod oversvømmelser

Hvordan håndteres lokal øget nedbør mest effektivt?

  • Udlægge flere og større områder som grønne områder og enge, som vandet kan ledes ud på, når der er behov for det.
  • Anlægge overløbsbassiner eller forsinkelsesbassiner, dvs. regnvandsbassiner, hvor vandet kan opbevares, indtil kloakker eller andre vandveje er mindre belastet.
  • Etablere automatisk pumpe- og vandstandsovervågning, så det kommunale beredskab kan sættes ind i tide, hvis vandstanden stiger til et kritisk niveau, fx ved ekstraordinær brug af pumper.
  • Etablere voldområder ved særligt udsatte boligområder.
  • Mindske presset på vandafledningssystemerne ved at fremme etablering af regnvandsfaskiner i boligkvarterer, virksomheder og institutioner.
  • Kloakseparering. Nogle kommuner har adskilte regnvands- og spildevandledninger. Og flere kommuner har krævet at boligejere skal adskille deres spildevand og regnvand.
  • Grønne tage kan ved almindelig regn tilbageholde op mod 50 % af regnen. En stor del vil optages i jord og planter og fordampe, mens den resterende del vil forsinkes på vejen mod kloakkerne. Ved skybrud kan et grønt tag dog have svært ved at nå at optage vandet.

Nationalt klimaværktøj

KAMP er et digitalt kortværktøj, der gør det nemt at få et overblik over, hvor i Danmark der kan være risiko for oversvømmelser eller problemer med stigende grundvand. Det er især udviklet til kommuner, men alle kan bruge det. Du kan fx se, hvor mange bygninger eller kilometer vej, der kan blive påvirket af vand, og hvad det betyder i form af værdi og omfang.

KAMP er baseret på nationale data og viser blandt andet områder, hvor der kan komme vand fra havet, vandløb eller ovenfra som følge af kraftig regn. Det er et værktøj til screening – altså en indledende vurdering – og kan være nyttigt, hvis du vil undersøge, om dit område bør klimatilpasses.

Du skal dog være opmærksom på, at KAMP ikke viser lokale løsninger som fx kloakker eller diger, og derfor ikke giver det fulde billede. Værktøjet er udviklet af Danmarks Miljøportal og Miljøstyrelsen og bliver løbende opdateret.

LÆS OGSÅ: Bortledning af regnvand og forebyggelse af oversvømmelse

Kystdirektoratet 

Kyst.dk er den officielle hjemmeside for Kystdirektoratet, som er statens kystmyndighed og en del af Miljøstyrelsen. Her kan du finde information og vejledning, hvis du bor tæt på kysten og ønsker at vide mere om kystbeskyttelse, strandbeskyttelseslinjer eller klitfredning. Hjemmesiden tilbyder adgang til digitale kort, herunder Kystatlas, hvor du kan se risiko for oversvømmelse og erosion i dit område.

Derudover kan du ansøge om tilladelser til eksempelvis at bygge på strandbeskyttede arealer eller etablere kystbeskyttelse. Kystdirektoratet arbejder også med klimatilpasning og rådgiver kommuner og borgere om, hvordan man bedst beskytter kysterne mod fremtidige klimaforandringer.

Kommunale tiltag mod klimaændringer 

Alle kommuner har udarbejdet handlingsplaner for klimatilpasning. Det er meget forskelligt, hvilke tiltag og i hvilket omfang kommuner har brug for klimatilpasning. Nogle kommuner har fokus på åer, vandløb og kystlinjer, mens andre har mere fokus på lokal afledning af regnvand (også kaldet LAR-løsninger).

Det er vigtigt, at der etableres samarbejder mellem kommunerne, da vandet ikke stopper ved kommunegrænsen. Så en dæmning, der går til grænsen, vil blot sende vandet ind til naboen og også gøre det muligt for vandet at løbe bagom dæmningen tilbage til den første kommune.

LAR-løsninger omfatter fx forsinkelsespladser og forsinkelsesveje som en metode til at forsinke voldsomme vandmængder i forbindelse med fx skybrud. Typisk omdannes et område til at være rekreativt areal i tørre perioder. Når de voldsomme regnskyl kommer, vil disse områder blive brugt som opmagasinering af regnvand fra omkringliggende områder, hvor regnvandet normalt ville skabe problemer.

LÆS OGSÅ: Klimakrise: For mange boligejere er herlighedsværdien som sunket i havet