Spørg Bolius
Køb af træhus - hvad skal vi være opmærksomme på?
Hej Bolius,
Vi kigger for tiden interesseret på køb af et nyere (2006) træhus (alt er af træ ikke kun ydermur). Hvad skal vi være særligt opmærksomme på ift. levetid på huset, vedligehold, hvor godt det kan holde sin værdi og andet?
Tak på forhånd.
Mvh Tommy
Kære Tommy F
Uanset hustype er der mange forskellige forhold man skal være opmærksom inden man vælger at underskrive køb af en bolig.
Alle hustyper kan bygges i god eller dårlig kvalitet, både byggeteknisk, funktionelt og ved valg af de enkelte materialer,
Blandt andet derfor er det stort set altid hensigtsmæssigt at gennemgå huset med en byggesagkyndig - der ser på huset med jeres (købers) øjne. Og blandt andet hjælpe jer med at vurdere husets byggetekniske tilstand og hvilke vedligeholdelsesudgifter i skal regne med at få, både i forbindelse med overtagelsen og fremover.
Forskellige hustyper og materialer har fordele og problemer, men generelt har træhuse mange gode egenskaber fx godt indeklima og god akustik, men du skal være opmærksom på at et træhus generelt altid kræver mere vedligeholdelse end fx et muret hus.
Men man kan uden at være håndværker selv udføre en stor del af vedligeholdelsesarbejdet på et træhus, mens det meste murerarbejde bedst udføres af en professionel håndværker.
Læs mere om køb af bolig i artiklerne på temasiden her: Køb af bolig
Og her om: Vedligeholdelse af træhus
Med venlig hilsen