Spørg Bolius

Køberne har sagt nej tak til Ejerskifteforsikring - bør vi så tegne sælgeransvarsforsikring?

Hej Bolius

Vi har solgt vores sommerhus og har ifm salget skriftligt tilbudt køberne en ejerskifteforsikring.

Dette har de imidlertid takket nej til.

Vi har derfor overvejet at tegne en sælgeransvarsforsikring, men er i tvivl.

Sommerhuset ligger i en gammel frugtplantage og er udstykket i 70'erne.

Hvilke fordele vil vi få, hvis vi tegner en forsikring og vil det i givet fald være en hjælp.

Mvh

Annette N

Hej Annette N

Hvis i har fået lavet en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport og har indhentet tilbud på en ejerskifteforsikring, som i har tilbudt køberen, og hvor i skulle have betalt halvdelen, er i godt sikret.

Når i har gjort dette vil i være lige så godt stilet , som havde køberen sagt ja til ejerskifteforsikringen. Ved at tilbyde forsikringen, har i ”solgt” jeres ansvar til ejerskifteforsikringen. Dette gælder også selv om køber har valgt ikke at tage imod. I skal naturligvis sikre jer at i har noget skriftligt der dels viser at i har tilbudt ejerskifteforsikringen og dels viser at køber har afslået tilbuddet.

Du kan evt. læse mere om det i denne artikel: Ejerskifteforsikring
og  her: Huseftersynsordningen - tilstandsrapport og elinstallationsrapport

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden