Kommunen arbejder på vej - hvem er ansvarlig for skader på vores hus?

Hej Bolius,

Jeg har et hus ud mod en offentlig vej i en lille provinsby.

For omkring halvandet år siden blev vejen gravet op, da der skulle udskiftes til større og mere tidsvarende kloakrør i området. Herefter er det langsomt blevet værre og værre med rystelser i mit hus, når der kører tunge køretøjer som busser, lastbiler osv. forbi. Fra vejen adskilles med fortov, derefter 2 meter høj ligusterhæk, beplantning + græsplæne på ca. 15 meter ind til mit hus, så afstand til vejen er omkring 18 meter.

Kan jeg eventuelt grave en rande på fx 2 meters dybde og fylde den med et blødt materiale for at absorbere bevægelserne fra vejen, som måske er skyld i rystelserne i huset? Hvem vil være ansvarlig for eventuelle skader på huset, hvis det skulle slå revner?

Venlig hilsen Kim J

Kære Jim J

Følgeskader i forbindelse med arbejder på offentlige veje er næsten blevet en juridisk disciplin i sig selv. Udgangspunktet er naturligvis, at en entreprenør skal sikre sig, at de gennemførte arbejder ikke medfører skader på de omliggende ejendomme eller bygninger. Indirekte følgeskader i form af rystelser under anlægsarbejdet og/eller etablering af anlæg, som bidrager til en øget permanent 'rystelsesniveau', må være en ganske almindelig sag for entreprenørens entrepriseforsikring. 

Baggrunden findes i lov om offentlige veje og byggeloven. 

Vejlovens § 73, stk. 6

Den, som ved offentlige veje, herunder offentlige veje under anlæg, lader iværksætte byggeri, udgravning eller opfyldning, skal træffe de foranstaltninger, der efter arbejdets art og omfang er nødvendige for at ... sikre mod ... beskadigelse af ... de ledninger, kabler, standere m.v., der er anbragt i arealet.

Byggelovens § 12, stk. 1:

Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art. 

At køre en egentlig erstatningssag halvandet år efter, anlægsarbejdet er afsluttet, kan dog være en særdeles svær sag. Det vanskelige består primært i at dokumentere, hvordan forholdene var inden anlægsarbejdet, at eventuelle sætningsskader er kommet på baggrund af arbejdet, og sandsynliggøre hvorfor de nye forhold har medført et øget niveau af rystelser - 18 meter fra vejen. 

Jeg tror meget mere på din egen ide om at søge etableret et bufferzone mellem bygning og vej. Kontakt en anlægsingeniør og forhør dig om de praktiske løsningsmuligheder - når du har fået et bud herpå inkl. omkostninger, vil jeg anbefale, at du kontakter entreprenøren og/kommunen om muligheden for et møde angående sagen.

Hvis kommunen/entreprenøren vurderer, at de måske har et vist ansvar, og at de gennem din løsning kan undgå en lang og træls erstatningssag - så kunne det jo godt være, at der kunne findes en fælles løsning i form af, at "du betaler materialer, mens de stiller en mand og maskine til rådighed". 

Det er set før!

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden