Spørg Bolius

Kommunen forlanger noget af mit byggeri revet ned - kan de det?

Hej Bolius

jeg har foretaget en del byggeri, som jeg desværre ikke har søgt om. Men en del af dette troede jeg ikke, man skulle søge om, så nu beder kommunen mig fjerne det hele med den begrundelse, at der kun må bygges op til 20 % som tinglyst i 1995, hvor de også vil henvise til bbr18.

Forstår ikke helt deres holdning, mine byggerier er foertaget siden 2009.

Jeg ved, at der på vejen er fra kommunen siden givet op til 30 % i 2009 byggeprocent.

Min grund er 945 m2, huset 226 m2, div. bygninger garage, vinterstue, drivhus, terrasse, brændeskur er på 135,5 m2.

Venlig hilsen Kurt L

Hej Kurt L

Hvis du har opført ulovligt byggeri på grunden, eller ikke fået byggetilladelse til byggeriet, så kan kommunen kræve det fjernet, eller hvis byggeriet følger reglerne, kan du muligvis få det administrativt lovliggjort.

Som du beskriver forholdene, så er det bebyggelsesprocenten på de 20 %, der er gældende, også selv om nogle andre måske har fået tilladelse og dispensation til at bygge mere.

Når grunden er på 945 m2, betyder en bebyggelsesprocent på 20, at der må bygges 189 m2 bolig - en udestue vil også indgå i de kvadratmeter, plus at overdækninger, skure, drivhus mv. også vil (efter fradrag på 50 m2, eller hvad lokalplanen bestemmer) indgå i beregningen 

Så umiddelbart, efter oplysningerne i spørgsmålet, vil bebyggelsprocenten  på din grund nu beregnes ud fra   at der er bygget ((226 m2 + 135,5 m2) - 50 m2)= 311,5 m2 + (fradraget på 50 m2) - hvilket bliver en at  der er bygget så meget at det vil give en bebyggelsesprocent på 33,  (mere, hvis det beregnes efter ældre beregningsregler i henhold til lokalplan).
Det betyder at der er bygget så meget på grunden  at de 311,5 m2  danner udgangspunkt for beregningen, og det der måtte bygges ved bebyggelsesprocent på 20 er 189 m2. Så for at overholde den bebyggelsesprocent på 20 der gælder for grunden,  så kan kommunen kræve mindst 122,5 m2 fjernet  (311,5 m2 - 189 m2), så det der bliver tilbage på grunden bliver 189 m2 + 50 m2 sekundært byggeri - Beregnet ud fra hvordan jeg læser oplysningerne i dit spørgsmål.

Men du kan altid forsøge at søge lovliggørelse  for det konkrete byggeri, men det vil kræve dispensatrioner, og det er altid op til kommunen at viurdere de konktere forhold og om der kan gives dispensation.

Se mere her, hvor der også findes en beregner, hvor du selv kan udregne bebyggelsesprocenten på din grund: Bebyggelsesprocent

Læs mere her, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til kommunen, når du bygger: Regler og pligter når du bygger om til eller nyt

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden