Selv om huspriserne - siden markedet bundede i 2012 - er steget med 26,9 procent på landsplan, er det alligevel blevet billigere at bo for en typisk børnefamilie, der har valgt at købe et 150 m2 stort parcelhus. 

Det viser Dansk Ejendomsmæglerforenings (DE) indeks over udviklingen i den såkaldte boligbyrde, der angiver familiens samlede boligudgift set i forhold til husstandens indkomst efter skat.

Faldende renter og stigende løn gør det billigere at være husejer

På landsplan brugte en gennemsnitlig familie 18,4 procent af husstandsindkomsten i 2. kvartal 2019  på at bo, hvilket er 1,3 procentpoint mindre end i samme kvartal 2012, viser statistikken.

Forklaringen skal søges i en blanding af faldende renter og stigende realløn, som på landsbasis har fjernet den økonomiske effekt af de stigende huspriser. Boligejerne har fået flere penge mellem hænderne, hvilket giver dem råd til at betale en højere pris for boligen - uden at skulle bruge relativt flere penge på boligen.

Eksempelvis er renten på et fastforrentet lån faldet med cirka fire procentpoint og ligger i dag lige omkring 0,7 procent. Dermed har nye boligejere fået råd til at betale mere for deres bolig, uden at skulle have flere penge op af lommen.

Alene rentefaldet siden 2012  har betydet, at en boligejer i 2019 har råd til at betale cirka 30 procent mere for boligen, uden at skulle af med en højere månedlige nettoydelse. Dog må en boligejer i 2019 indstille sig på at stille med en væsenrtlig højere udbetaling end i 2012.

Boligbyrdens udvikling

Kilde: Dansk Ejendomsmæglerforening og Finans Danmark

Hvad er boligbyrde?

Boligbyrden er den procentdel af indkomsten, som en en familie skal bruge på boligudgifter og boligskatter.

Store geografiske forskelle i boligbyrden

Faldet i boligbyrden på landsplan dækker over store forskelle mellem de enkelte landsdele. En københavnsk husejer skal i 2019 bruge 45 procent af sin disponible indkomst på boligen, mens samme husejer i 2012 kunne nøjes med 40,6 procent.

Omvendt er det blevet relativt billigere at bosætte sig i Jylland, Fyn og størstedelen af Sjælland, hvor boligbyrden siden 2012 er faldet med mellem 1,6 og 2,4 procentpoint.

Udviklingen afspejler dermed den aktuelle tendens med færre indbyggere i de i forvejen tyndt befolkede landdistrikter og en betydelig tilflytning til hovedstadsområdet og de regionale vækstcentre.

Som eksempel kan nævnes det østjyske vækstområde omkring Vejle og Horsens, hvor den seneste prognose fra Danmarks Statistik spår en vækst i indbyggertallet på 7–10 procent over de kommende 10 år, mens flere af nabokommunerne står til et fald i indbyggertallet i samme periode.

Københavnske husejere bruger næsten halvdelen af deres indkomst på boligen

Med kraftige stigninger i boligbyrden i hovedstadsområdet og fald eller en stort set uændret boligbyrde i resten af landet, bliver forskellene mellem land og by stadig større. 

Forklaringen på en højere boligbyrde i København ligger i en kraftig stigning i huspriserne, som siden 2012 er steget med 56,6 procent. Udviklingen indebærer, at det bliver stadig sværere for en almindelig lønmodtager-familie med en indkomst på omkring 750.000 kr. årligt at få råd til en bolig i eksempelvis Københavns Kommune.

Typisk koster en mindre villa 4–5 millioner kr., hvilket er over grænsen for en førstegangskøber, der skal have sparet mindst en kvart million kr. sammen til udbetaling og omkostninger.

Rekordlave boligudgifter i Vest- og Sønderjylland

Omvendt ser det ud i Vestjylland og Sønderjylland, hvor Danmarks Statistik spår en tilbagegang i befolkningen på 2-3 procent i flere kommuner over de kommende ti år. 

De to områder er kendetegnet ved de laveste prisstigninger på huse siden 2012. Eksempelvis er er gennemsnitligt hus i Sydjylland kun steget med 11,5 procent, siden markedet bundede i 2012. 

De lave prisstigninger slår ud i en lav boligbyrde, der i 2. kvartal 2019 udgjorde 12,7 procent i Sydjylland.

Bo for 3.200 kr. om måneden i Lemvig

Går du efter den lavest mulige boligudgift, er Sydjylland med en gennemsnitlig m2-pris på 3.510 kr. derfor et godt sted at starte søgningen. Under postnummeret 6510 Gram er det ikke svært at finde et nydeligt 1960´er parcelhus til 400.000 kr. 

Med en udbetaling på 50.000 kr. ligger den månedlige ydelse på 3.241 kr. efter skat og inkl. ejerudgift, men ekskl. forbrugsudgifter. I beregningen er der forudsat finansiering med et 25-årigt banklån til en rente på 5 procent, da boligen næppe vil kunne finansieres med et realkreditlån.