Mange flisebelægninger har den ulempe, at de forhindrer regnvandet i at trænge ned i jorden og videre til grundvandet. I stedet ledes vandet ofte fra belægningen fliserne hen til et afløb og ud i kloakken, som risikerer at blive overbelastet, hvis der kommer store mængder vand.

Der er dog flere måder, du kan nedsætte risikoen for, at regnvandet fra dine belægninger fliser overbelaster kloakkerne og medfører oversvømmede kældre.

Se her hvad, du skal overveje, når du vælger, hvilke belægninger som skal være på din grund:

1. Vælg en belægning hvor vandet kan trænge igennem

Du kan udskifte en fast belægningfliserne med en permeabel - det vil sige vandgennemtrængelig - løsning. En permeabel overflade sikrer, at regnvandet lettere kan komme væk, når der kommer skybrud eller voldsomme regnskyl, og det mindsker risikoen for oversvømmelse.;

Til terrassen og indkørslen kan du fx vælge en belægning af grus, perlegrus, granitskærver, stenmel el.lign. Disse belægninger er jævne og stabile, så du kan have dine havemøbler stående eller parkere din bil på dem uden problemer. Og så har de den fordel, at de lader regnvandet sive igennem og ned i jorden.

En anden mulighed som især er god til indkørsler og parkeringspladser, er græsarmeringssten, som er belægningssten med hulrum, hvor der kan vokse græs, og hvor vandet kan trænge ned til jorden.

2. Lav brede fuger og brug grus

Hvis du fx har belægninger af natursten, betonfliser eller klinker er det en god idé at give belægningen en bred fuge mellem stenene. Den brede fuge tillader nemlig en del af regnvandet at sive ned igennem fugen i stedet for at blive ledt ned i kloakken.

I stedet for almindeligt fugesand, som består af meget små partikler, der danner et tæt lag, skal du bruge grus i størrelsen 1-4 mm, som tillader vandet at passere. Hvis du vil slippe for at skulle luge i fugerne, kan du plante græs eller småplanter som stenurt og timian.

3. Begræns arealer med tætliggende fliser

Hvis du gerne vil have en tæt belægning af fx fliser eller herregårdssten med en meget lille fuge mellem stenene, på din grund, kan du oveveje at begrænse arealet og holde dig til at have faste belægninger i mindre områder.

Du kan fx nøjes med en enkelt eller et par terrasser i nærheden af huset eller i et solrigt hjørne i stedet for at lave én stor terrasse rundt om huset. Hvis en stor del af haven er udlagt med græsplæne og bede, kan regnvandet frit sive ned igennem jorden.

Indkørslen behøver ikke at være dækket af et stort fliseareal. I praksis er det nok at lægge to 30-60 cm brede hjulspor med fliser i selve kørebanen. I området mellem hjulsporene kan du så lægge grus eller plante græs.

4. Overvej hvor du leder regnvandet hen

Du kan sørge for, at regnvandet fra en stor terrasse eller indkørsel ledes andre steder hen end til kloakken (og væk fra huset). Ved at lave en hældning på din flisebelægning, kan du sørge for, at vandet bliver ledt:

  • til græsplæne eller bede
  • til en faskine (et lille vandreservoir i jorden)
  • til et regnvandsbed.

Herfra kan vandet lettere sive ned i jorden.

5. Overvej at få hjælp fra en professionel

Det kan nemt blive et større projekt at sørge for, at regnvandet bliver ledt ordentligt ned i jorden. Eventuelt kan du få hjælp til projektet af en professionel.