Lejlighed på 76 m2, har vi opmålt til kun 50 m2?

Hej Bolius

Jeg har lejet en lejlighed i et byggeri, der ikke var færdigrestaureret, da jeg indbetalte 10.000 kr på en lejlighed på 74 kvm ...da jeg så så den, var det 4 mdr efter næsten klar ...så til nøgleovertagelse målte min svigersøn den til at være ca 50 kvm ...

Jeg blev tosset og kontaktede udlejer, så tager de 17 kvm til gangareal og mure, det ville jeg gerne have haf oplyst ved indbetaling af 10.000 kr ... så jeg mangler 2 gange soveværelsets størrelse . Må de godt gøre det uden at oplyse mig om det?

Mvh Helle

Hej Helle

Ja, areal af en lejlighed er ikke helt entydigt, for som lejer eller køber er det det frie gulvareal, man har glæde af, og opfatter som lejlighedens areal. Men bygningens øvrige arealer som ydermure, trapper, trappeafsats, indgangsareal  m.v. indgår også i bygningens bruttoetageareal og fordeles derfor mellem de enkelte lejligheder. 

I en standard lejekontrakt for beboelse er det generelt bruttoetageareal for boligen, der opgives, og indgår i lejemålets areal, og danner grundlag for huslejen

Det kan måske forklare forskellen på jeres opmåling af gulvarealet og det areal, der står i lejekontrakten. Altså skal både arealet af vægtykkelser og adgangsarealer trækkes fra bruttoetagearealet for at få det reelle areal, man har til rådighed inde i lejligheden.

Da det generelt altid er bruttoetagearealet, der opgives i lejekontrakten, og det areal, der indgår i beregning af husleje - så det er normalt ikke noget, man gør særlig opmærksom på. Men man skal være opmærksom på, at ydervægge og andel af adgangsarealer, som du selv skriver, kan udgøre et forholdsvis stort areal 

Håber det opklarer spørgsmålet?

Her kan du læse svar på et spørgsmål om arealer i ejerlejlighed: Ejerlejlighed, der ifølge BBR er på 101 m2, måler vi kun til 62 m2 - kan det være rigtigt?

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Vis resten af forsiden