Let terrændæk i skur
Skal isolere gulv i haveskur med 250mm ESP, derefter 100 mm rockwool, fugtspærre og gulv. MEN, skal jeg også isolere med fugtspærre under ESP - mod jord?
Venlig hilsen Georg
Kære Georg
Det lyder som en lidt utraditionel løsning med at blande isoleringstyperne. Og så er det utrolig meget isolering i en haveskur!
Jeg formoder du vil lave en let konstruktion uden beton?
Træ12 - Lette terrændæk er værd at følge. Bogen kan købes for 99,- eller lånes på biblioteket
Der kan placeres en membran som fungerer både som fugt- og radonsikring. Membranen skal forbindes til ydervæggens fugtspærre.
Du kan med fordel placere den lidt nede i konstruktionen - eksempelvis 100 mm fra overside af isoleringen, så den beskyttes bedst muligt. Med den placering - og med underliggende mindst 150 mm isolering, er der ikke risiko for kondensdannelse.
Husk at rottesikre soklen!
God fornøjelse
Relaterede artikler: Isolering af skur
Med venlig hilsen