Lille badeværelse, er alle vægge vådzone og hvor må jeg montere lamper?

Hej Bolius

Jeg skal renovere mit badeværelse på under 3,25 m2. Jeg læser, at alle vægge betragtes som at være i vådzonen.

Trumfer det reglen om, at alt over 2,25 m I højden er uden for vådzonen?

Er det lovligt at montere lampeudtag i sænket loft i 2,5 meters højde?

På forhånd tak for hjælpen!

Venlig hilsen

Mathias

Hej Mathias

Når badeværelset er så lille, at gulvarealet er mindre end 3,25 m2, eller rummets bredde er mindre end 1,3 meter, omfattes alle vægge af vådzonen op til normal loftshøjde, som generelt i en lejlighed i etagebyggeri er 2,5 meter  og i fritliggende enfamiliehus er 2,30 meter. Selve loftet er ikke vådzone, men skal være tæt.
Læs mere her: Love og regler om badeværelser

Der er så regler for, hvor i loftet, og hvor tæt på bruseområdet, der må lamper monteres i et vådrum,

Lamper i vådrum skal være godkendt til brug i vådrum, og alt efter,  hvor i baderummet lampen skal placeres, gælder der forskellige krav til lampens vandtæthed - fra område 0, den vådeste del, til område 1, 2 og 3.  Det vil fremgå af den enkelte lampe, hvilke områder den er godkendt til.

Her kan du læse om, hvordan områderne defineres, og hvilke lamper du må sætte op, og gode råd til belysning på badeværelset: Sikre lamper i badeværelset

og mere generelt om badeværelse her: Nyt badeværelse

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Vis resten af forsiden