Hvilke love og regler gælder for badeværelse og vådrum?

Badeværelset er ikke alene boligens teknisk mest komplicerede rum og det dyreste pr. kvadratmeter, det er også et af de steder i boligen, der oftest giver anledning til omfattende skader, som kan være dyre at udbedre.

Det er den daglige påvirkning af vand og fugt, som gør badeværelset og andre vådrum som fx bryggers så udsatte. Blot den mindste utæthed i samlinger, vægge og især gulve gør det muligt for vandet at trænge ned og ud i de omgivende konstruktioner, hvor fugten hurtigt kan forårsage stor skade.

Der bliver derfor jævnligt strammet op på reglerne for vådrum, og der ændres løbende i reglementer og anvisninger, efterhånden som man anskaffer erfaringer fra brugen af forskellige typer materialer og konstruktioner.

Definitionen af et vådrum er et rum, som bliver påvirket af vand og hvor der er et gulvafløb.

Byggeloven er den grundlæggende lov vedrørende byggeri. Dens formål er at sikre, at byggeri er i orden i forhold til brand, sikkerhed og sundhed. Med udgangspunkt i Byggeloven udformes bygningsreglementet.

Bygningsreglementet beskriver de overordnede krav og regler og henviser til diverse publikationer og vejledninger, som udmønter de præcise krav til konstruktioner og materialer m.m. Det gælder bl.a. DS (Dansk Standard), Dansk Ingeniørforenings Normer, SBi Anvisning 252 Vådrum, der beskriver praktiske løsninger, der opfylder Bygningsreglementets krav.

Regler i bygningsreglementet

I forbindelse med etablering af eller ombygning af badeværelse indeholder bygningsreglementet relevante krav bl.a. på følgende områder:

  •  Placering af badeværelset og adgangskrav
  • Indretning af badeværelset og krav til fri afstand
  • Krav til materialer og konstruktioner i vådrum
  • Krav til ventilation og indeklima

Placering af badeværelse, vådrum og adgangskrav

Ifølge bygningsreglementet skal der i nybyggeri være mindst ét wc-rum på den etage i boligen, hvor hoveddøren er placeret. Det skal være indrette med minimum 110 cm friplads foran sanitet som toilet og håndvask. Desuden skal døren til rummet have en bredde, så den, når den står åben, har en fri bredde på mindst 77 cm, det opfyldes normalt af en dør i et dørhul på 91 cm.

I almene boliger er der skærpede krav.

Indretning af badeværelset og krav til fri afstand

Udfor installationer som håndvask og wc skal der være en fri afstand på 110 cm. Dette er af hensyn til almindelig tilgængelighed og ikke mindst kørestolsbrugere og gælder ved nybygning. Ved ombygning kan afstanden godt være mindre, når rummet i øvrigt indrettes hensigtsmæssigt.

I almene boliger er der skærpede krav.

Krav til materialer og konstruktioner i badeværelse og vådrum

Der stilles krav om, at gulve og vægge skal udføres, så de kan tåle fugtpåvirkning og den almindelige fysiske påvirkning ved brug.

Derudover skal de kunne tåle kemisk påvirkning fra rengøringsmidler, sæbe og andre stoffer, som vil forekomme ved normal brug af et badeværelse eller vådrum.

Der er krav til vandtæthed og vandafvisende overflade for vægge, vægbeklædninger og gulve. Det skal sikres, at samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og andet, som er påvirket af vand, skal udføres, så der ikke er mulighed for vandgennemtrængning og der er krav til, hvad der må placeres i vådzonen.

Der skelnes mellem rum, hvor både vægge og gulv påvirkes af vand, altså baderum, og wc-rum uden gulvafløb og brusemulighed (fx gæstetoilet), der ikke regnes for vådrum. I wc-rum anbefales det dog, at gulvet udføres som vådrumsgulv af hygiejniske og praktiske årsager.

Regler for vådrum deles op i vådzone og fugtig zone

Et vådrum kan ifølge bestemmelserne deles op i to to zoner: en våd og en fugtig.

Vådzonen omfatter den del af rummet, der jævnligt udsættes for direkte vandpåvirkning, og her stilles de strengeste krav til konstruktioner, materialer og eventuelle overfladebehandlinger.

Vådzonen omfatter altid hele gulvet i rummet, de nederste 10 cm af alle vægge, vægge omkring badekar og håndvask med brusearmatur samt vægge i og omkring bruseniche.

I små vådrum med et gulvareal på mindre end 3,25 m2 kvardratmeter eller med en bredde på mindre end 1,3 meter er alle vægge omfattet af vådzonen, da det i så lille et badeværelse er svært at undgå at sprøjte vand på væggene.

Den fugtige zone omfatter alle vægområder uden for vådzonen. Her er kravene til materialer og overflader knap så strenge som i vådzonen, men dog noget skrappere end i boligens andre rum, da der stadig vil være tale om en stor påvirkning af vand og fugt.

Krav og anvisninger

Hvad er en SBi Anvisning?

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Har udgivet en anvisning om vådrum. Den hedder "SBi Anvisning 252 Vådrum". Den har en lang række detaljerede eksempler på forhåndsgodkendte løsninger der sikre at kravene til konstruktion af gulv og vægge og brugen af materialer i vådrum opfyldes.

SBi anvisningen kan købes i bogform eller i digital udgave, men kan også lånes på biblioteket.

MK-godkendelser af materialer, produkter og konstruktioner

Tidligere var der krav til visse produkter til vådrum. Nogle typer materialer og specifikke gulv- og vægkonstruktioner skulle ifølge bygningsreglementet godkendes. Godkendelserne kaldes MK-godkendelser. De eksisterer stadig, og udstedes af ETA-Danmark A/S, som af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er udpeget til at udstede Europæiske Tekniske Godkendelser (ETA). MK-godkendelsen er nu en frivillig ordning.

Gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder træ eller andre organiske materialer som fx træfiberplader eller spånplader, må kun anvendes, hvis de oveholder de krav, som er beskrevet i SBi's anvisninger (typisk anvisning 252).

MK-godkendelsen stiller nogle meget specifikke krav til anvendelse og udførelse, som skal overholdes. MK-godkendelserne vil løbende blive afløst af europæiske tekniske standarder og godkendelser i henhold til EU's byggevaredirektiv og bliver fremover CE-mærket.

Træ på badeværelset

Træ og andre organinske materialer må ikke anvendes som gulvbelægning eller vægbeklædning. Der er udenfor vådzonen under visse betingelser mulighed for at montere trævæg, hvis der er en væg og vægbeklædning bagved der overholder alle krav. Dermed påregner man, at at træbeklædningen kun har en begrænset levetid og ikke indgår i væggen som vægbeklædning - det kaldes byggefagligt for et offerlag.

Krav til ventilation og indeklima

Frisk luft, opvarmning og masser af ventilation er afgørende for et sundt og velfungerende badeværelse.

Der er forkel på kraven til badeværelse i enfamiliehuse og etageejendomme, idet de i forhold til anvisningerne er forskellige belastningsklasser.

Men generelt er der i bygningsreglementet krav om, at der i badeværelset skal være en særskilt udsugning, enten mekanisk eller via naturligt aftræk, hvor aftrækskanalen skal have en åbning på mindst 200 cm2. 

Det er ikke nok at trække den brugte og fugtige luft ud af badeværelset, der skal også kunne trækkes frisk luft ind, så der kan ske en udskiftning af luften. Derfor skal der være en ventilationsåbning på mindst 100 cm2 eller en spalte under døren, en rist i selve døren eller væggen ud mod det rum, hvorfra du går ind i badeværelset.

Hvis badeværelset ligger ud til bygningens facade, skal der desuden være et oplukkeligt vindue, en lem, yderdør eller udeluftventil med en åbning på mindst 30 cm2.

Skal du have byggetilladelse?

I hus

Bor du i hus, skal du ikke have byggetilladelse til at renovere eller bygge nyt badeværelse, medmindre det omfatter en udvidelse af det beboede areal.

Det er dog lovpligtigt, at du opfylder alle kravene i bygningsreglementet og de tilhørende bilag. Og at en del af arbejdet udføres af autoriserede håndværkere.

Selvom du ikke skal søge byggetilladelse, er det altid en god idé at få en snak med teknisk forvaltning i kommunen, hvis du er i tvivl. 

I lejlighed

Bor du derimod i lejlighed, forholder sagen sig ganske anderledes. Her skal du generelt søge byggetilladelse ved større arbejde i forbindelse med badeværelset.

Flytter du vægge eller udvider badeværelset, sænker loftet, flytter eller installerer nyt badekar eller flytter toilettet, altså ændringer, som medfører større ændringer i afløbsinstallationerne, skal du have tilladelse af både ejer af ejendommen, udlejer, andels- eller ejerforening og byggetilladelse i kommunen.

Det betyder også, at du skal sikre dig en fuldmagt fra bestyrelsen i din ejerforening for at kunne søge byggetilladelse.

Flytning af håndvask og udskiftning af flisebeklædning på væggene og lignende mindre ændringer kan du foretage uden byggetilladelse, men der kan være regler i den enkelte ejendom der skal overholdes. Love og regler som fx kravene i SBi Anvisning 252 skal overholdes og en del el-, vvs, og kloak arbejde skal udføres af autoriserede håndværkere.

Der er på flere kommuners hjemmesider anvisninger for, hvornår der skal søges byggetilladelse, hvad der skal indsendes, hvilke love og regler der skal overholdes og anden vejledning. Det varierer en del for de enkelte kommuner.

Hvad må du selv udføre på badeværelset?

Det kan være bedst at få arbejdet i badeværelset udført af professionelle, men hvis du alligevel laver dele af arbejdet selv, skal du være opmærksom på, at der er regler for, hvad du selv må udføre.

De faste dele af el-, vvs- og afløbsinstallationer skal autoriserede håndværkere som hovedregel udføre for, at de er lovlige.

Næsten alt kloakarbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester. I byggemarkeder kan du købe en masse el- og vvs-tilbehør, som du ikke selv må montere - så du kan altså ikke gå ud fra, at det er i orden at lave det selv, blot fordi du kan købe tingene!

Oplysninger til BBR-registret

Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register, der indeholder registrering af bygnings- og boligforholdene i både enfamiliehuse og etageejendomme.

Oplysningerne i BBR dækker bl.a. areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbsforhold, køkkenforhold, ydervægs- og tagdækningsmaterialer, årlig leje osv.

Du skal melde alle ændringer i din bolig til BBR-myndigheden i kommunen. Generelt gælder, at for de arbejder der kræver byggetilladelse, indberetter kommunen ændringerne, når der meldes færdigt og der gives ibrugtagningstilladelse – øvrige ændringer som fx et ekstra badeværelse har man selv ansvaret for at indberette til BBR. Det er ifølge BBR-loven ejerens ansvar, at det sker.