Hvilke regler gælder for gulve i badeværelser?

Bygningsreglementet stiller strenge krav til, hvilke konstruktioner og materialer du må anvende til vægge og gulve i et badeværelse. Ifølge bygningsreglementet deles badeværelset op i 2 zoner: En våd zone og en fugtig zone.

Bygningsreglementet stiller strengere krav til konstruktionerne i den våde zone end i resten af badeværelset. I vådzonen skal alle konstruktioner, samlinger, hjørner og rørgennemføringer være vandtætte.

Hele gulvet i et badeværelse er defineret som vådzone og skal derfor altid udføres, så det er helt vandtæt. Er badeværelset mindre end 3,25 m2 eller med en bredde på 1,3 m eller derunder, er hele rummet defineret som vådzone. Det vil sige, at alle vægoverflader skal behandles som vådzone.

Hvordan får du et vandtæt gulv i badeværelset?

Hele gulvet - samt 10 cm op af væggen - i et badeværelse er defineret som vådzone. Det skal derfor altid laves, så det er helt vandtæt. 

Der findes principielt 3 metoder til at lave et vandtæt gulv i badeværelset: 

  1. Gulvkonstruktionen kan i sig selv være vandtæt. For at opnå vandtæthed af selve betonen anvendes beton med en styrke på 20 MPa (beton 20), som støbes i en tykkelse på mindst 60 mm. Dette er typisk tykkelsen ved gulvafløbet, og der må altså regnes med lidt større tykkelse andre steder pga. faldet på gulvet.

    Der kan støbes i 45 mm tykkelse med en specialbeton mod, at der til gengæld altid skal anvendes vandtætningsmembran på betonen, da betonen ikke regnes vandtæt i sig selv i denne tykkelse.

    For udførelse af støbte gulve på trapezplader henvises til leverandørens MK-godkendelse.

  2. Gulvkonstruktionen kan laves med en vandtæt belægning, fx en PVC-belægning (vinyl).

  3. Gulvkonstruktionen kan laves med et vandtæt lag (vådrumsmembran). Det kan være en flydende gummimasse, som smøres på og derefter hærder til et vandtæt lag. 

Godkendte materialer i badeværelse

Gulvkonstruktioner der indeholder træ eller andre organiske materialer, er følsomme over for fugt. De kræver derfor, at du er omhyggelig med vandtætningen. Det gælder fx gulvkonstruktioner med træfiberplader eller spånplader.

Du må kun bruge den type gulvkonstruktion i et badeværelse, hvis konstruktionen er MK-godkendt, eller hvis den er beskrevet i en SBi-anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut (typisk SBi-anvisning nr. 252 om vådrum).

Det er ikke nok, at de store flader er vandtætte. Fuger og samlinger mellem gulv og vægge, i hjørner, ved gulvafløb og alle rørgennemføringer skal også være helt tætte.

Du skal bruge MK-godkendte produkter til at tætne badeværelset. Disse produkter hænger typisk sammen i systemer, dvs. at forskellige produkter skal anvendes trinvis efter hinanden for at opnå vandtæthed.

Du skal altid anvende produkterne i ét system sammen og må aldrig blande forskellige MK-godkendte produkter. Du må altså ikke bruge den flydende gummimembran fra ét system og en fliseklæber fra et andet system.

Fald mod gulvafløb på badeværelset

Et badeværelsesgulv skal bygges op, så det har fald mod et gulvafløb, så vandet kan løbe væk fra de områder, der dagligt påvirkes af vand (vådzonen):

  • Inde i brusenichen og rundt om håndvasken skal faldet være mellem 1 og 2 procent.
  • Under badekar og fast inventar skal faldet være mindst 2 procent.

1 procent svarer til, at gulvet falder 1 cm for hver meter.

Andre områder af gulvet må i princippet være vandrette, men da gulvet heller ikke må have fald den forkerte vej, kaldet bagfald, eller have hulninger (lunker), skal hele gulvet i praksis have en svag hældning hen mod gulvafløbet.

Bassinvirkning på badeværelsesgulv

For at undgå fugtskader skal den vandtætte gulvbelægning og membran føres mindst 10 cm op ad væggen, så der opnås en såkaldt bassinvirkning. Bassinvirkningen sikrer, at selvom afløb eller vandinstallationer skulle gå i stykker, så vil en mindre oversvømmelse af gulvet ikke føre til, at vandet løber ud af badeværelset og ud i de omgivende rum og konstruktioner. Samlingen mellem gulvbelægningen og væggen skal også være vandtæt.

Tunge og lette gulve på badeværelser

Gulvkonstruktionen i et badeværelse kan enten opbygges af tunge eller lette materialer:

  • En tung gulvkonstruktion består af beton, der enten er støbt på stedet eller er lagt ud som præfabrikerede betonelementer.
  • En let gulvkonstruktion er opbygget af lette materialer som krydsfinér, der er lagt oven på de bærende træbjælker.

En tung gulvkonstruktion har mindre risiko for fugt- og vandskader end en let. Derfor er tunge materialer som beton principielt det bedste til gulvkonstruktioner i badeværelser. Men da et betongulv vejer meget, er det ikke altid en mulig løsning. I nogle bygninger vil etageadskillelsen ikke kunne bære vægten af betonen, eller den øgede vægt kan gøre bygningen ustabilt.

Et tungt og et let badeværelse koster stort set det samme.

Hvordan bygges en tung gulvkonstruktion op?

I nt ældre bolig, hvor et betongulv skal støbes oven på de eksisterende træbjælker, kan en tung gulvkonstruktion bygges op på denne måde:

Gulvet i badeværelset skal bygges op, så det har fald mod et gulvafløb, så vandet kan løbe væk fra de områder, der dagligt påvirkes af vand (vådzonen): 

  • Inde i brusenichen og rundt om håndvasken skal faldet være mellem 1 og 2 procent.
  • Under badekar og fast inventar skal faldet være mindst 2 procent.
  • For at sikre bassinvirkning ved døre skal der være en niveauforskel mellem gulv ved dør og gulv ved afløb på mindst 30 mm. Alternativt skal der ved dørtrin i karme med bundstykke være mindst 20 mm mellem undersiden af bundstykket til gulv ved afløb.

1 procent svarer til, at gulvet falder 1 cm for hver meter.

Andre områder af gulvet må i princippet være vandrette, men da gulvet heller ikke må have fald den forkerte vej, kaldet bagfald, eller have hulninger (lunker), skal hele gulvet i praksis have en svag hældning hen mod gulvafløbet.

Skal der være varme i badeværelsesgulvet? 

Hvis du vil have varme i badeværelsesgulvet, skal gulvvarmeanlægget bygges ind i gulvkonstruktionen.

Du kan enten vælge vandbaseret eller elbaseret gulvvarme. Vandbaseret gulvvarme er billigst i brug og kan derfor anbefales.

El-gulvvarme kan bruges på steder, hvor det er for besværligt at installere vandbaseret gulvvarme, og i små badeværelser, hvor energiforbruget ikke vil være særlig højt, men som udgangspunkt må elgulvvarme ikke være den primære opvarmningsform. Det betyder, at der skal være en radiator, eller en vandbaseret håndklædetørrer.

Hvilken gulvbelægning skal du vælge til badeværelset?

Fliser er den mest almindelige og mest praktiske gulvbelægning til badeværelset. De kan både bruges på tunge og lette gulvkonstruktioner. Gulvfliser skal have en vis tykkelse for at kunne klare belastningen, normalt mindst 5 mm, men minimumstykkelsen afhænger af det enkelte materiale.

Der findes mange forskellige typer gulvfliser i forskellige materialer og i mange farver. Hvilken type du skal vælge, kommer først og fremmest an på din personlige smag, og hvad du vil betale for fliserne. Andre materialer som terrazzo, vinylbelægning og ædeltræ kan også anvendes som gulvbelægning i badeværelser.

Keramiske fliser: Keramiske eller glaserede fliser er bedst, da de med deres lukkede overflade både er vandafvisende og bedst afviser skidt. Fliser, der er mindre end 5 x 5 cm, kaldes mosaikfliser og er bl.a. velegnede til at beklæde buede overflader.

Granit: Granit er meget hård og slidstærk. Granit tåler afkalkningsmidler og fås både matslebet og poleret.

Marmor: Marmor tåler ikke afkalkningsmidler, men kan behandles med voks eller andre midler for at gøre det mindre modtageligt for fugt og fedtstoffer. Ubehandlet marmor suger nemt vand og snavs.

Skifer: Med sin lagdelte og ret åbne struktur er skifer knap så egnet i badeværelset. Ubehandlet skifer suger nemt vand og snavs, men den kan forsegles, så den bliver mere rengøringsvenlig. Skifer tåler ikke afkalkningsmidler.

Terrazzo: Terrazzo består af skærver af marmor, som støbes fast i et betonlag, og som derefter får slebet overfladen. Et terrazzogulv støbes på stedet, og det er derfor muligt at lave en opkant langs væggen eller støbe det forsænkede område i brusenichen ud i et med resten af gulvet. Terrazzo tåler ikke afkalkningsmidler, men hvis overfladen bliver kedelig og hærget af kalk, kan den slibes og poleres op igen.

PVC- eller vinylbeklædning: PVC- og vinylbeklædning er en udmærket løsning til badeværelser, især på steder, hvor det ikke er muligt at have et tungt badeværelse med fliser. PVC- eller vinylbeklædning fås i baner, der rulles ud og klæbes til underlaget.

Alle samlinger svejses med en særlig svejsetråd for at opnå fuld tæthed. Arbejdet skal udføres af firmaer tilsluttet Gulvbranchens Vådrumskontrol (GVK), og håndværkeren, der udfører arbejdet, skal have et særligt certifikat. Leverandøren skal dokumentere, at de anvendte produkter opfylder en række krav. 

Trægulve: Skibsgulve af ædeltræ med en gummifuge i samlingerne er smukke og behagelige at gå på, men Statens Byggeforskningsinstitut fraråder, at du anvender træ som badeværelsesgulv, da træ er sårbart over for råd og svamp.

Hvis du alligevel vælger et trægulv til badeværelset, er det særlig vigtigt at være omhyggelig med at gøre gulvet vandtæt.

Trægulvet kan ikke erstatte fliser eller vinyl, men skal tværtimod lægges oven på et fuldt færdigt og vandtæt gulv af enten vinyl eller fliser. Trægulvet skal fuldklæbes til underlaget, det skal være af teak eller lignende olieholdigt træ, og alle fuger og samlinger skal fuges med en egnet fugemasse, så de er helt tætte.

Der skal være mindst 50 cm fra trægulvet til bruseniche, badekar eller gulvafløb, og der må ikke laves gulvafløb i trægulve.

Skridsikker gulvbelægning på badeværelset

Keramiske fliser og natursten bliver ofte glatte, når de bliver våde. Problemet kan løses på to måder:

  • Vælg fliser, der har en groft struktureret overflade, der gør dem mere skridsikre.
  • Giv gulvet en antiskridbehandling, der øger gulvets friktion væsentligt.

Antiskridbehandlingen udføres bedst professionelt, men der findes også en gør det selv-udgave. Regn med en pris på omkring 350 kr. pr. kvadratmeter (2016), hvis du får arbejdet lavet professionelt.

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.

Her kan du se hvor og hvordan du anvender vådrumsmembraner