Beklædning med fliser og klinker har gennem mange år været en meget anvendt løsning til sikring af gulvet og vægge i vådrum, da de er med til at gøre overfladerne mere modstandsdygtige over for vand og samtidig er rengøringsvenlige. 

Fliser og klinker er fortsat den mest almindelige beklædning i vådzoner, selv om der i dag findes alternativer. Flisebeklædte gulve og vægge har sammen med det faste underlag og nutidens vådrumsmembran en tæthed, funktionalitet og holdbarhed, som er rigtig god.

Derfor kan flisen lyde hult

Men det kan ske, at fliserne begynder at sidde løst, fordi de mister taget i det underlag, de er sat op på. Fliser, der ikke er hæfter fuldstændigt til underlaget, kaldes for hultlydende eller skrukke fliser.

En skruk flise giver en hul lyd, hvis du banker på dem. Nogle gange hæfter de så dårligt, at du kan pille dem af vægge med hænderne. Løse eller skrukke fliser findes i rigtig mange bygninger – både nye og gamle. 

Løse fliser kan være alvorligt

Er der tale om løse fliser i et vådrum kan følgeskaderne være mere alvorlige end i de øvrige rum i boligen. I vådrum bliver vægge og gulve udsat for meget vand. Sidder fliserne ikke ordentligt fast på væg eller gulv, kan vand sive ind bag fliserne og give skimmelvækst.

Er der tale om vådrum, hvor der ikke er vådrumsmembran, vil vandet trænge ind i de bagvedliggende konstruktioner og kan give større fugtskader på tilstødende og underliggende konstruktioner samt stor risiko for skimmelvækst. 

Er en flise løs, vil fugerne omkring flisen typisk være revnede. Hvis en flise er skruk eller hultlydende betyder det, at flisen ikke hæfter ordentligt på underlaget. Du kan ikke se, hvis en flise er skruk – du vil derimod kunne høre det, hvis du banker på den. 

Hvorfor bliver fliser hultlydende og løse?

Fliser kan miste vedhæftningen og blive løse og skrukke eller slå revner af flere årsager, fx: 

  • At underlaget er uegnet eller klargjort forkert.
  • At fliserne ikke er opsat eller lagt korrekt. 
  • At der er valgt den forkerte slags fliseklæber.
  • At monteringen af fliserne på beton/letbeton er sket før al fugt er fordampet  

Hvordan sikrer du, at fliser ikke bliver løse? 

Underlaget for flisebeklædningen skal først og fremmest være stabilt og have tilstrækkelig styrke, hvis du vil undgå, at dine fliser bliver løse. Overfladerne skal rengøres for støv og på nye overflader skal eventuelle rester af formolie eller andet fjernes, før du begynder at montere fliser. 

Det kan også være nødvendigt at slibe overfladen på fx flydebeton og lignende materialer for at fjerne slamlag. 

Ved glatte overflader – fx tidligere oliemalede vægge – skal der slibes eller påføres en særlig fliseklæber/primer efter leverandørens anvisninger, førend fliserne kan monteres. Ved fliser opsat på en malerbehandlet væg, skal væggen forinden afrenses og forbehandles grundigt. 

For at undgå revner og hultlydende fliser kræves ligeledes et underlag, som er helt stift og som ikke   deformerer. Ved deformation i underlaget udsættes fliserne for spændinger og fliserne eller klinkerne vil enten revne eller slippe underlaget. 

Anvender man lette vægkonstruktioner, fx en gipsvæg, som er gipsplader på en stolpekonstruktion, kan der opstå revner i fuger og slidser, da gipsvæggene ikke er helt så stive som beton eller tegl. Man kan afhjælpe dette med en kombination af mindre stolpeafstand, stærkere plader eller 2 lag plader og eventuelt kraftigere stolper end normalt. 

Dilatationsfuger 

Dilatationsfuger i underlaget samt i fliselaget skal udføres for at imødekomme konstruktionens bevægelser og dermed undgå revnedannelser. En dilatationsfuge er normalt udført som en elastisk fuge. Dilatationsfuger skal udføres, hvor der forventes bevægelser, som kan medføre revnedannelser. Det er er typisk i etageboliger, som er opbygget af betonelementer, hvor man anvender dilatationsfuger, eller i gulve med et stort areal. Man anvender det ikke ofte i almindelige beboelser. 

Der skal udføres dilatationsfuger ved: 

  • fliseområder på 5–7 meter på hver led – højst 5 meter ved gulvvarme. 
  • ved elementbyggeri hvor der er udendørs elementsamlinger, som ikke er sammenstøbt.
  • ved elementbyggeri hvor dækelementer hviler på bjælker, som er stivere end selve dækelementerne. 
  • ved sammenstøbte betondæk.

Udførelse af flisearbejdet 

Ved flisemontering skal du altid følge leverandørens anvisninger om fugt- og temperaturforhold før, under og efter udførelsen. Du skal endvidere sikre dig, at du bruger den korrekte mængde fliseklæber, at fliserne trykkes og vrides korrekt på plads i klæbelaget samt at fugning af fliserne først må ske, når tørretiden, som fliseklæbeproducenten har oplyst, er overholdt. 

Hvordan reparerer du hule og løse fliser? 

Hvorfor fliserne har løsnet sig, er vigtigt at finde ud af, inden du går i gang med at reparere. Den hyppigste årsag er dårligt udført arbejde ved opsætning. Løsningen på dette kan være forsigtigt at tage fliserne ned og reetablere vådrumsmembranen og hernæst sætte fliserne op på ny. Men er der tale om et underlag, der er ustabilt, skal du sikre underlaget, før du udfører reparationen. 

Det kan være svært at konstatere, om det er det ene eller andet, der forårsager de løse fliser. Er underlaget en træfiberplade-konstruktion skyldes de løse fliser formodentlig, at underlaget ikke er stift nok og derfor skal det stabiliseres evt. i form af en ny ekstra plade ovenpå. Du kan høre, om det er en trækonstruktion ved at banke konstruktionen, lyder den hul, er det sandsynligvis træ. 

For at sikre konstruktionerne skal der i dag lægges en gummimembran under de mest fugtbelastede zoner i vådrum. Kravet om vådrumsmembran gælder nybyggeri og renovering af eksisterende vådrum. 

Ved udbedring af løse og hule fliser bør du altid sikre dig 

  • at der er et egnet og klargjort underlag for opsætning herpå.
  • at det er den korrekte fliseklæb der anvendes og i korrekte mængder. 
  • at et evt. underlag af beton er hærdet/udtørret tilstrækkeligt. 

Endvidere er det vigtigt, at monteringen sker korrekt efter leverandørens anvisninger for de pågældende produkter, som anvendes. 

Flisearbejde, som skal udføres i forbindelse med udbedring af løse og hule fliser, bør udføres af en murer, da det kan være komplekst i forhold til evt. reetablering af den underliggende vådrumsmembran samt de stabilitetsarbejder, der evt. skal ske med underlaget for at sikre en tilstrækkelig vedhæftning af fliserne fremadrettet. 

Løsner fliserne/klinkerne sig igen kort tid efter reparationen, er der sandsynligvis tale om ustabilt underlag. Ved svigtende underlag skal du først sikre underlagets stabilitet, før du kan udlægge fliser igen. Hvis du ikke gør det, vil problemet komme igen i løbet af ganske kort tid. Inden udlægning/opsætning af nye fliser skal du ligeledes sikre dig, at der ikke er sket skader i den bagvedliggende konstruktion.

Hvilken fliseklæber skal anvendes? 

Fliseklæberen har betydning for flisens korrekte vedhæftning til underlaget. Valg af fliseklæber afhænger af flere forhold, fx om fliserne skal opsættes på et organisk eller uorganisk underlag, om det er i tørre eller våde rum og om fliserne skal sættes i forbindelse med gulvvarme. 

Fliser blev opsat i mørtel indtil for ca. 40 år siden. Siden hen har man anvendt cementbaseret fliseklæber eller flisemørtel, og i dag anvendes oftest en modificeret, cementbunden klæber. På det seneste er der også kommet plastbaseret klæber til. 

  • Opsætning med fleksibel fliseklæber (modificeret, cementbunden klæber/ mørtel) anvendes ved opsætning af fliser på et underlag af porebeton og beton i badeværelser. Modificeret, cementbunden klæber er i stand til at optage de små bevægelser, der opstår mellem fliser og underlag i tilfælde af temperatur- og fugtforskelle. 
  • Opsætning i rent cementbunden klæber kræver konstant fugtighed under hele hærdningsperioden, og under brug må der ikke forekomme væsentlige temperaturforskelle mellem fliserne og den bagvedliggende væg. Det gør, at den rent cementbundne klæber er uegnet til anvendelse i badeværelser. 
  • Opsætning af fliser i murermørtel er ikke så udbredt som tidligere, da metoden kræver stor præcision, og da der i dag findes de her andre nævnte alternativer, der er nemmere at håndtere. 
  • Opsætning med plastbaseret fliseklæber er i særlig grad velegnet til meget fleksible underlag. Det er vigtigt, at det er den korrekte type fliseklæber, der vælges (drøft altid dette med leverandøren inden bestilling) og at det er den korrekte mængde fliseklæber som anvendes. 

For lidt klæber vil medføre dårlig udfyldning og mangelfuld dækning og dermed opstår risiko for dårlig vedhæftning. For meget klæber medfører derimod risiko for dårlig planhed af den færdige gulvoverflade, samt at klæberen trænger op i fugerne under lægningen. Der bør også tages højde for fliseklæbens farve. 

Til lyse stenmaterialer, fx marmor, bør der anvendes lys/ hvid fliseklæber, da der kan ske gennemskin af farven fra underlaget. Hvis marmor kan misfarves af fugt eller på grund af indhold af jernforbindelser, bør der anvendes en hurtighærdende fliseklæber ved lægningen.

Svind i betonunderlag 

Beton og letbeton svinder i forbindelse med udtørring og hærdning. Svindet foregår over en lang periode, hvor det vil være størst i begyndelsen lige efter udstøbningen og herefter langsomt aftage. Det meste af svindet skal derfor være overstået, inden der kan monteres fliser. Det kan tage fra få uger til flere måneder inden betonkonstruktioner er udtørret. Tørretiden varierer meget alt efter varme, udtørringsmetode, underliggende materialer, mængden af materiale mv. Du må følge de anvisninger som producenten angiver.