Hvilke gulvmaterialer findes der?

Der findes en lang række materialer, der er velegnede til gulve, og der kommer hele tiden flere materialer og muligheder til.

Gulvmaterialer deles overordnet op i følgende:

  • Trægulve
  • Stengulve
  • Gulve med fliser og klinker
  • Fugefrie gulve som terrazzo og beton
  • Elastiske gulvbelægninger som linoleum, vinyl, kork og gummi
  • Tæppebeklædte gulve.

Hvilke forhold har betydning, når du skal vælge nyt gulv?

Ved nybyggeri eller tilbygning er du frit stillet i valget af gulvmaterialer, fordi der ikke er særlige forhold at tage hensyn til. Er der derimod tale om en reparation, ombygning eller renovering, skal du tage mere hensyn til de eksisterende gulve og gulvkonstruktioner, når du skal vælge nyt gulv.

Det enorme udbud af produkter og materialer giver mange valgmuligheder, men det er vigtigt at holde fokus på det, du har brug for, og hvad der er mest velegnet til rummets funktion og dine behov.

Du bør bl.a. overveje følgende 11 punkter:

  • Hvilken gulvopbygning og tykkelse er der plads til? Kræver den nye gulvbelægning, du har i tankerne, et særligt underlag?
  • Vil du have gulvvarme i dit nye gulv?
  • Hvilken stil kan du lide, og hvordan passer det ind i rummet og resten af boligen?
  • Hvor meget vil gulvet blive belastet?
  • Hvilke krav stiller du til akustik i rummet?
  • Hvilke krav stiller du til skridsikkerhed?
  • Hvilke krav stiller du til rengøring, vedligeholdelse og reparation?
  • Hvilke lovmæssige krav gør sig gældende for rummet?
  • Er det et gulv, du selv vil lægge?
  • Hvilke miljømæssige krav stiller du til gulvet og indeklimaet?
  • Hvor meget må gulvet koste?

Hvilke gulve skal have et undergulv?

Hvis du vælger en ikkebærende gulvbelægning som fx vinyl eller laminat, er det nødvendigt med et undergulv, altså en sammenhængende flade der understøtter selve gulvbelægningen og gør gulvet stabilt.

Helt generelt skal undergulv vælges efter, hvilken type gulvopbygning der er tale om, hvilken gulvoverflade gulvet skal ende med at have, og om gulvet skal lægges som et svømmende gulv eller fast gulv.

Kravene til underlaget skal være mindst lige så høje som til gulvbelægningen. Det gælder blandt andet, at undergulvet skal være helt plant og stabilt, og at der fx er indarbejdet lag for at forbedre akustikken eller holde fugt væk.

Kravene kan være forskellige, alt efter hvilket gulv der skal lægges – fx skal underlaget være helt stabilt, hvis der skal lægges fliser/klinker, mens et gulvtæppe er en smule mere fleksibelt. For at få et gulv med de ønskede egenskaber og den forventede levetid, er det vigtigt at vælge den form for undergulv, som gulvproducenten eller leverandøren anbefaler.

Valg af gulv

  • Trægulv på strøer er træbrædder med høj styrke, der bærer sig selv og ligger direkte af på strøer eller bjælker
  • Svømmende gulve har et elastisk mellemlag, fx skumplast eller korksmuldpap, lagt ind mellem det bærende undergulv og gulvbelægningen, og dermed kan gulvfladen bevæge sig frit i forhold til det bærende undergulv. Parket- og lamelbrædder lægges ofte som svømmende gulve.
  • Limede og sømmede gulve fastgøres med lim eller søm på undergulvet. Parketgulve, elastiske gulvmaterialer som linoleum, vinyl, kork og gummi samt tæpper kan lægges som sømmede eller limede gulve.
  • Fugefrie gulve som beton- og terrazzogulve støbes direkte ud på et plant og stabilt undergulv, oftest af beton.
  • Flise-, klinke- og mosaikbeklædte gulve lægges bedst på beton. De kan også lægges på en trækonstruktion, men det stiller dog specielle krav til metode og udførelse - blandt andet skal der udlægges to plastmembraner for at undgå fugt. 

Nogle gulvbelægninger kan lægges oven på et eksisterende gulv, der dermed kommer til at fungere som undergulv. Det er oftest elastisk gulvbelægning på enten pladeunderlag eller afretningslag eller lamelbrædder, lamelparketgulve eller laminatgulv. Hvis du lægger et nyt gulv oven på et eksisterende, skal du sikre dig, at den samlede gulvkonstruktion ikke bliver højere, end at du stadig kan åbne dørene.

Hvis gulvet støbes på stedet, fx beton- og terrazzogulve, skal du være sikker på, at den fugt, der tilføres gulvkonstruktionen ved støbningen, ikke skader undergulvet eller det eksisterende gulv.

Hvis der støbes et tungt gulv, fx terrazzo, skal du sikre dig, at den underliggende konstruktion kan bære. Tag kontakt til en byggesagkyndig eller ingeniør, hvis du er i tvivl.

Det er vigtigt altid at følge vejledningen nøje for det gulv, du vil lægge, og opfylde de krav, der stilles til undergulvet.

Hvilke forhold har betydning for gulvvarme?

De fleste materialer kan anvendes til gulv med gulvvarme. Men du skal sikre dig, at produktgarantien også gælder, hvis gulvet lægges over gulvvarme. Du skal være opmærksom på, at med materialer som træ og vinyl er der begrænsninger for, hvor varm overfladen må blive.

Hvilke overvejelser skal du gøre dig, når du skal vælge udseendet på dit nyt gulv?

Gulvets overflade og farve har stor betydning for, hvordan rummet opfattes, og hvordan lyset reflekteres.

Farve- og materialekombinationerne inden for gulvbelægninger er nærmest uendelige, og for gulve gælder nogle af de samme tommelfingerregler som for øvrige overflader i boligen.

  • Hvis du ønsker farver på gulvene, bør du vælge en gulvbelægning, der er forholdsvis let at skifte ud, fx linoleum, vinyl eller gummi i fliser eller tæpper. Du kan også male gulvet.
  • Vælg materialer og farver, der passer ind i indretningen, selvom du måske ændrer andre farver i rummet og fornyer det. Gulvet er en af de allerdyreste overflader at udskifte, og dit gulv bør have så lang en levetid som muligt, både i forhold til mode og holdbarhed. 
  • Tag udgangspunkt i bygningens stil, og vælg materialer og strukturer, der stemmer overens med boligen. Du kan også arbejde bevidst med kontraster. 
  • Afvej valg af fliser og klinker i forhold til rummets størrelse. Vil det fx passe med meget store fliser i dit måske meget lille badeværelse?
  • Vælg struktur og mønster i materialet efter, hvor ensartet gulvet skal tage sig ud. Når du i butikken ser en overflade meget tæt på, vil den have en mere tydelig struktur, mens den på gulvfladen måske vil se mere ensartet og rolige ud.

Der er andre sansemæssige forhold, der gør sig gældende, eksempelvis de lydmæssige. Hårde overflader som natursten, fliser og klinker, tegl, metal, laminat, beton og til dels massivt træ giver en rungende fornemmelse i rummet - både i forhold til trin, tale og almindelig baggrundsstøj. Halvbløde materialer som gummi, linoleum, vinyl og kork er gode til at dæmpe trinlyden. Det er et forhold, der er værd at overveje i fx store køkken-alrum og børneværelser. 

Hvad skal du tænke på, når du vælger gulvoverflade?

Det er vigtigt, at du ikke blot vælger den rigtige stil for gulvet, men også vælger gulvet ud fra funktion og holdbarhed. 

I rum som bad, køkken, entré og bryggers, hvor der til tider ligger vand, skal du vælge en overflade, der er skridsikker - også når den er våd - men samtidig let at gøre ren. Meget ru overflader har det med at samle snavs og kalkaflejringer og kan være vanskeligere at gøre rene end glatte overflader. Fliser er lette at gøre rene, men kan hurtigt blive glatte. Gå fx efter fliser med en mat eller lettere ru overflade, eller vælg små fliser, hvor fugerne imellem fliserne er med til at gøre gulvet skridsikkert. Et gulvs skridsikkerhed afhænger også af den daglige rengøring. Snavs og sæberester kan gøre gulvene glatte.

Materialernes hårdhed, og hvordan de lægges, har stor betydning for, hvordan lyde gengives i rummet (rummets akustik).

Hvilke regler gælder for gulvmaterialer?

Vådrum stiller særlige krav til både konstruktion, undergulv og gulvmaterialer, og alt skal ifølge bygningsreglementet være vandtæt.

I vådrum er klinker, fliser og natursten meget velegnede. Men der skal vandtætnes, inden de lægges.

Af de elastiske gulvmaterialer er det kun speciel vådrumsvinyl, der kan anvendes i vådrum. Når vinylet er limet til underlaget, skal samlingerne svejses, så vinylet bliver vandtæt. Svejsningen kræver certificering og skal derfor udføres af en professionel håndværker.

Hvor besværlig er rengøring, vedligeholdelse og reparationer af gulve?

Gulvets overflade er afgørende for, hvor besværligt det er at rengøre gulvet og vedligeholde det. Jo glattere overfladen er, fx lakeret, jo lettere er gulvet at gøre rent. Til gengæld er der nogle gulve, der er svære at reparere, når først skaden er sket. 

  • Massive træbrædder uden overfladebehandling kræver en del arbejde at rengøre. Til gengæld er fordelen ved massive brædder - og til dels lamelgulve med tykt lag af den øverste synlige træsort - at de kan afslibes/afhøvles og overfladebehandles. På den måde kan et ellers gammelt og slidt trægulv blive som nyt igen. Vær opmærksom på, at tyndere trægulve af fx lamelbrædder og lamelparketgulve kun kan afhøvles ganske få gange, før du risikerer, at laget, der ligger under, kommer til syne.
  • Træbrædder med en overfladebehandling som fx lak er mere afvisende over for smuds og vand og er markant lettere at rengøre. 
  • Natursten, fliser og klinker med en mat eller ru overflade er mere skridsikre, men de kan være sværere at gøre rene, end hvis overfladen er helt blank. Gulve af natursten, fliser og klinker kan repareres ved at udskifte enkelte sten, men det vil ofte være synligt - især ved fugen.
  • Elastiske gulvmaterialer som vinyl, linoleum og gummi er forholdsvis nemme at rengøre. Vinyl er et plastmateriale, der ikke kan renoveres eller repareres, hvis det får dybe ridser. Linoleum er et levende materiale, som kan lukke sig, så revner og småskader udbedrer sig selv, og linoleumsgulve kan desuden slibes og behandles, hvilket gør levetiden for linoleum markant længere end for vinyl. 

For at bevare materialernes og overfladens gode egenskaber er det vigtigt at følge produktanvisninger, både hvad angår rengøringsmidler og metode.

Hvilke rum kræver særlige overvejelser angående gulvbelægning?

Bryggers, entré, køkken og andre rum, hvor der er meget slid, og hvor der spildes mest på gulvet, kræver gulvbelægning med en god stærk overflade. Det skal være en overflade, der både er modstandsdygtig over for pletter, slid og vand og rengøring.

Kælder

For gulve i kældre gælder helt særlige forhold, da det er vigtigt, at der ikke sker fugtophobning i konstruktioner. Du skal også være opmærksom på særlige forsikringsforhold omkring brug af organiske materialer i kældre.

I kælderen kan det fx være en god ide at bruge beton, fliser eller terrazzo på gulvet. 

Vådrum / baderum

Rum med afløb i gulvet betegnes som vådrum, og der gælder særlige bestemmelser og regler. 

Der er nemlig regler for, hvordan gulve gøres vandtætte, hvilke materialer der må anvendes som gulvbelægning, og hvordan de skal lægges. Af den grund er lægning af nye gulve i vådrum normalt ikke gør det selv-arbejde.

I badeværelset er det stort set umuligt at bruge træ og linoleum. Til gengæld egner fliser, terrazzo, beton og vinyl sig godt i badeværelset. 

Køkken 

Køkkengulvet skal kunne klare både vand, smuds og fedt, og det skal være let at rengøre. Fliser og vinyl er et godt gulvmateriale i køkkenet, men vinyl er også rigtig godt egnet, da det er let at rengøre og kan klare ridser og slag.

Stue 

Stuen er ofte ikke så hårdt belastet af vand og smuds og behøver derfor ikke nødvendigvis at få det allerstærkeste gulvmateriale. Til gengæld er akustikken i stuen vigtig, og lidt blødere materialer som massive træbrædder, linoleum og kork er derfor et godt valg til stuen. Hvis du har hårdere gulve som fx laminat eller fliser, kan velplacerede gulvtæpper også være en god løsning. 

Soveværelse 

I soveværelset er det stort set ikke nogen belastning, og selvom akustik i værelset er vigtig, går vi ofte ikke så meget rundt på gulvet i soveværelset. Derfor er materialer som massive træbrædder, laminat og linoleum alle et godt valg til gulvet i soveværelse.  

Hvilke gulve kan du selv lægge?

Hvis du selv vil lægge gulv, og du selvfølgelig har sikret dig, at det er et gulv, du gerne må lægge, er det vigtigt, at du begynder med at danne dig et overblik over, hvor stor opgaven er. Har du ikke erfaring med at lægge gulv, så start med mindre opgaver, dvs. mindre arealer, hvor udfordringerne ikke er for store.

Spørg efter en lægningsanvisning der, hvor du har tænkt dig at købe gulvet. Det kan både forberede dig på opgaven og give dig en trin for trin-vejledning i det praktiske arbejde.

De fleste elastiske gulvmaterialer anbefales generelt ikke til gør det selv-arbejde. For mange af de materialer, der skal limes på underlaget, gælder særlige regler for limen og underlagets fugtindhold, som gør, at arbejdet skal udføres af en professionel gulvmand.

Elastiske gulve i baner bør man overlade til gulvmand at lægge, mens linoleum, kork eller vinyl som fliser er lettere at lægge selv.

Lamelbræddegulve, lamelparket og laminatgulve kan lægges som svømmende gulve, og det er dem, du lettest selv kan lægge. Svømmende lamel og laminatgulve, der samles med kliksystemer, er de letteste at lægge selv.

Gulve af beton og terrazzo er svære at udføre selv, fordi materialerne påføres i flydende form. Der er ingen fortrydelsesret, når materialet først er hældt ud på gulvet. Desuden kræves det helt rigtige værktøj til at slibe og polere korrekt med.

Derimod er der flere, der kaster sig ud i at lægge flise-, klinke- eller trægulve selv. Klinker og fliser kan være svære at lægge, så de ligger snorlige. Især hvis der er tale om gulv med afløb kan det kræve professionel hjælp.

Hvis du selv vil udføre arbejdet, så husk at forhøre dig grundigt om produktet der, hvor du køber gulvmaterialet, og spørg også, om garantien gælder, når du selv lægger gulvet.

Hvad gør du, hvis du får problemer med dine gulve?

Hvis fejlen ligger i materialet, som du selv har købt, skal du klage der, hvor du har købt det, og dine rettigheder vil gælde ifølge købeloven.

Ligger fejlen derimod i metoden, dvs. hvis gulvet er lagt forkert eller konstruktionen er forkert, er det håndværkeren, der har udført arbejdet, du skal klage til. Ved uenighed kan du kontakte Byggeriets Ankenævn eller Gulvbranchens Ankenævn, og via Forbrugerstyrelsen vil du kunne blive vejledt i forbindelse med en eventuel sag.

Hvilke miljømæssige forhold gør sig gældende, når du skal vælge nyt gulv?

Når du skal vælge nyt gulv, er der en række miljømæssige forhold, der også er værd at kigge på som forbruger. Det gælder både materialernes samlede klimaaftryk fra produktionen og bortskaffelsen samt indeklimaet, der fx kan blive påvirket af uønskede kemikalier og lugte fra gulvmaterialet. 

Der er stor forskel på, hvor meget energi og hvor mange andre ressourcer der skal bruges til fremstilling af de forskellige gulvmaterialer. Et materiales samlede klimaaftryk bliver også vurderet ud fra dets levetid - jo længere holdbarhed, des mindre klimaaftryk fordelt over tid.

Derfor er det også vigtigt, at du vedligeholder dit gulv tilstrækkeligt, så levetiden forlænges. For trægulve gælder det særlige aspekt, at det er vigtigt at anvende træ, der kommer fra en bæredygtig produktion. Vælger du gulvbrædder med FSC- eller PEFC-mærket, er du sikret, at træet kommer fra bæredygtigt skovbrug. 

Bortskaffelsen af kunststoffer som vinyl er en belastning for miljøet, fordi der dannes sure gasser ved forbrænding. Det kan du undgå ved at bruge linoleumsgulv eller kork i stedet. 

Indeklima

En ulempe ved kunststofmaterialer, især vinyl, er tilsætningen af blødgørende midler som ftalater. De kan afgives til indeklimaet i mængder, der især i de første år kan være generende. Derudover vaskes de ud, når gulvet gøres rent, og ender dermed i spildevandet.

Den overfladebehandling, som gulvet får, kan også afgive kemikalier og opløsningsmidler til indeklimaet. Der kan være stor forskel på forskellige produkter af det samme materiale, og hvilke stoffer der er anvendt. Så søg nærmere oplysninger og gå efter produkter, der er Svane- eller Indeklimamærkede. Dansk Indeklima Mærkning (DIM) er et dansk initiativ, og produkter, der er mærket med DIM, er testet for afgasning.

Derudover findes der en indeklimarelevant vejledning om, hvordan du lægger/monterer, vedligeholder og rengør gulvmaterialet bedst muligt. Desuden vil der med det mærkede produkt følge en angivelse af, hvor mange dage efter montering det kan forventes, at materialet afgiver lugt eller sundhedsmæssige og miljøskadelige stoffer.

Det har siden 1994 været muligt at miljømærke gulve. Ønsker du et gulv med en lav miljøpåvirkning, kan Svanemærket være en god rettesnor. 

Hvilke gulvbelægninger kan genbruges?

I nogle tilfælde gør det ikke noget, at materialerne er slidte, og lidt ekstra patina kan ligefrem være et plus. Her kan man som alternativ til nye varer købe genbrugsmaterialer. Det gælder især for træ, men også for fliser, klinker og visse typer sten.

Ulempen kan være, at du ikke kan finde en tilstrækkelig mængde materialer. Vær dog også opmærksom på, at visse materialer, særlig natursten, kan være ret eksklusive genbrugsmaterialer, så det er ikke sikkert, at det er billigere, selvom det er brugte varer.

Genbyg.dk og lignende byggemarkeder har specialiseret sig i genbrugsmaterialer og restpartier, og du kan her lede efter særlige byggematerialer.