Skal du have nyt gulv, er der ofte tale om et større areal, og derfor er der her mange kvadratmeter materialer, hvor du kan spare på belastningen af miljøet. Træ er mindre klimabelastende, mens vinyl, klinker, beton eller flydende epoxy er nogle af de gulvmaterialer, der belaster klimaet under produktionen.

Bæredygtige byggematerialer

Vi er vant til at tænke over pris, æstetik og funktion, når vi vælger materialer til vores byggeprojekter. Men i dag er der også kommet øget fokus på bæredygtige byggematerialer.

30 procent af vores samlede CO2-udledning knytter sig til vores bygninger, både dem, vi allerede har, og dem, vi bygger. Derfor skal vi være bevidste om, hvilke materialer vi bruger, uanset om der er tale om renovering eller nybyg. Der er nemlig forskel på, hvor meget det belaster klimaet at producere forskellige materialer.

Vi giver her nogle overordnede råd, hvis du vil vide mere om, hvordan du tager hensyn til klimaet, når du vælger byggematerialer. 

  • Vinylgulv og linoleumsgulv både ligner og minder om hinanden, da begge typer er slidstærke og fx kan fås i forskellige farver. Hvis du vil vælge et mere klimavenligt byggemateriale til dit gulv, skal du undgå vinyl. Det er et plastprodukt baseret på plast og råolie, og det medfører en høj belastning af klimaet at producere vinylgulv. Der kan desuden være problemer med kemiske stoffer, der er tilsat for at blødgøre materialet, og som afgasser og belaster indeklimaet. Vinyl har dog gode egenskaber, hvis du fx skal bruge det i et vådrum. Linoleum er derimod baseret på naturmaterialer, herunder linolie, der er en planteolie. Det fås med flere miljømærker, og det kan desuden repareres. Det er ikke egnet til vådrum.  
Tip! Hvis du vælger et materiale til gulvet, der kan repareres, er det med til at sikre, at det kan holde i mange år.
  • Klinker, beton eller flydende epoxy kan holde i mange, mange år, og vælger du et af de materialer, kræver det ikke meget vedligeholdelse. Men alle disse materialer har et højt klimaaftryk under produktionen og er ikke lige så bæredygtige som fx trægulv.
  • De eksotiske træsorter er mere hårdføre og har længere holdbarhed. Men selvom et gulv er udsat for slid, er det ikke på samme måde udsat for fugt som træterrassen, og derfor kan det her godt betale sig at vælge nordiske træsorter for at spare CO2-udledningen ved lang transport. Et massivt fyrretræsgulv har fx en lang levetid, eller du kan overveje bøg, eg eller ask, der er mere robuste gulvtyper.
  • Levetiden for et laminatgulv, lamelbrædder eller lamelparket er kortere end et gulv af massive brædder. Disse materialer er som regel billigere, men kan enten ikke slibes eller kun slibes et par gange, før træet på overfladen er slebet væk. Selvom et gulv af massive brædder er dyrere, kan det repareres, slibes og fremstå som nyt mange flere gange og dermed holde længere.      
  • Husk, at der også finder en klimabelastning sted ved produktionen af produkter relateret til selve gulvbehandlingen. Det kan fx være gummifugen i et plankegulv eller lakken, du får lagt oven på dit trægulv.

Klimaaftryk

Klimaaftryk er et udtryk for, hvor meget det belaster klimaet at producere fx byggematerialer.

Det dækker blandt andet over den CO2, der bliver udledt lige fra udvinding af råstoffer, transport og den energi, der bliver brugt, når materialet bliver bearbejdet og produceret på fabrikken.

Det er desuden værd at forholde sig til levetiden. Jo længere et materiale kan holde, desto mindre skal vi bruge af et nyt tilsvarende materiale.

Denne guide forholder sig generelt til forskellige materialers klimaaftryk. Specifikke produkter kan have et mindre klimaaftryk, hvis der fx er brugt vindenergi i stedet for gas under produktionen på fabrikken.