Lise bor i flodbåd på Themsen

Den danske kunstprofessor Lise Autogena har brugt 10 år på at restaurere sin husbåd, der ligger ved Tower Bridge i London. Båden har en fantastisk historie med nazister og en hollandsk dronning.

For 30 år siden flyttede Lise Autogena fra fristaden Christiania til London for at uddanne sig til glasmager. Efter at have tilbragt de første 15 år i England med fast grund under fødderne, valgte hun at flytte ud på et skib på Themsen i den sydøstlige del af London.

Hendes flydende hjem var ejet af en excentrisk arkitekt, der havde købt et hus i Bermondsey med tilhørende ret til et stykke af floden. Han var derfor begyndt at forankre pramme med haver på Themsen, hvor sejlende kunne lægge til. Boligejerne i området var dog mildest talt ikke begejstrede for tiltaget, og det endte i et juridisk slagsmål med havnemyndigheder og lokale myndigheder.

Hustruen til den oprindelige ejer sendte gennem tre år sin familie til Rotterdam for at dokumentere alt, hvad jeg foretog mig på skibet

 

 

For dyrt at bo i flodbåd på Themsen

Lise Autogena var en del af den gruppe, der kæmpede for, at skibene kunne forblive i området.

- Men efter vi vandt, blev det pludselig dyrt at bo der. Så vi, der havde kæmpet for, at skibene skulle blive på floden, besluttede at bygge vores egen havn. Vi havde optjent en masse respekt blandt de gamle arbejdere på Themsen, så en flodfamilie forærede os det her sted, fortæller hun.

Stedet lå på den nordlige bred af Themsen ved Hermitage Wharf, men heller ikke her, var indbyggerne begejstret for udsigten til at få en gruppe både som naboer.

- Det tog os fem år at få en byggetilladelse, så vi kunne få adgang til land, og derefter tog det tre år at bygge havnen.

Nazister brugte flodbåd

Lise Autogena er i dag kunstprofessor ved Sheffield Hallam University samt udøvende kunstner, og da byggetilladelsen var sikret, begyndte hun jagten på et skib, som hun forestillede sig ikke kun skulle bruges til bolig, men også til kunstprojekter. Efter to års søgen fandt hun i 2007 det 28 meter lange skib "Zeldenrust III" i Sydholland, som viste sig at have en særdeles farverig fortid.

- Oprindeligt havde det udgjort den ene halvdel af en meget unik katamaranfærge fra 1932, der blev bygget til byen Nijmegen. Under 2. Verdenskrig foretog hele byen et begravelsesritual for skibet, hvor dronningen deltog, og færgen blev derefter delt i to.

- Mit skib blev købt af en hollandsk skipper, men det blev efterfølgende stjålet og brugt som proviantskib af nazisterne under krigen. Før de flygtede, sank de "Zeldenrust III", som lå under vand i to år. Ejeren fandt dog skibet igen, og det blev restaureret og brugt som fragtskib.

Restaurering i Rotterdam blev overvåget

Den danske kunstprofessor købte båden for omkring 600.000 kr. og sejlede den til Rotterdams museumshavn, hvorefter hun flyttede ind og gik i gang med restaureringen.

Via et hollandsk skipperforum fandt Lise Autogena et medlem af den familie, der havde ejet skibet før hende. Til hendes store forbløffelse viste det sig, at de vidste alt om hende.

- Hustruen til den oprindelige ejer, en lille 98-årig dame, sendte gennem tre år sin familie til Rotterdam for at dokumentere alt, hvad jeg foretog mig på skibet. Så når jeg var på arbejde, gik de ind på skibet og fotograferede restaureringen. De havde simpelthen et arkiv. Det var en meget mærkelig og grænseoverskridende oplevelse.

Husbåd sejlede fra Rotterdam til London

I 2010 sejlede Lise Autogena "Zeldenrust III" ned gennem Holland og Belgien, over den engelske kanal, og op gennem Thames Estuary til London og Tower Bridge, hvor havnen "Hermitage Community Moorings" nu stod færdigbygget.

Andelshavn til flodbåde ved Tower Bridge

- Den er bygget som en andelshavn. Man køber en plads til sit skib, og prisen stiger kun med inflation, så man kan ikke selv bestemme kajpladsens værdi. Med i prisen følger adgang til forskellige faciliteter, bl.a. et hus med et fællesrum, som er populært som legeplads blandt beboernes børn. Det lejes i øvrigt også ud som festlokale.

- Der er desuden ansat en havnemester til at vedligeholde havnen og koordinere skibenes bevægelser. Vi får indtægter fra skibe, der lægger til og bruger faciliteterne, og pengene går til vores egen velgørenhedsorganisation, der støtter kultur- og uddannelsesprojekter omkring Themsen.

Husbåde skal kunne sejle

Det er dog ikke alle bådejere, som kan få lov til at købe en andel i havnen.

- Vi er alle ejere af gamle flodbåde, men vi er meget bevidste om, at vi ikke vil have husbåde, der ikke er sødygtige, fordi vi føler, at de vil blive investeringsobjekter. Vi ønsker folk, der bor på et skib, som de ønsker at navigere. Skibene er bygget til at blive brugt. Alle, der bor her, har skippercertifikat, og en gang om året sejler alle bådene ud til Thames Estuary, hvor vi smider anker, lægger til hinanden og laver en lille flydende ø.

Husbåd delt op i to lejligheder

"Zeldenrust III" er efter restaureringen blevet delt i to selvstændige lejligheder, hver med deres eget badeværelse og køkken. Den ene er en etværelseslejlighed, hvor Lise Autogena bor, den anden en treværelseslejlighed, hvor to logerende har lejet sig ind og har hvert sit soveværelse, men deler stue, køkken og bad. Mellem de to lejligheder ligger det store lastrum, som endnu ikke er færdigrestaureret, men som med tiden skal bruges til kunstprojekter

London er en af verdens dyreste byer, når det kommer til boliger, og derfor vælger mange husbåde, som et mere økonomisk alternativ. Det betyder dog ikke, at det ligefremt er billigt at bo på vandet. Det er svært at låne penge til skibe, så selv om Lise Autogena har en universitetsstilling, må hun betale en meget høj rente på lånet til at finansiere havnepladsen og købet af båden.

Dyrt at eje husbåd

Båden kostede omkring 600.000 kr., men danskeren har brugt langt mere på restaureringen, og hendes boligudgifter, herunder afdrag på lån, er omkring 20.000 kr. om måneden. På indtægtssiden får hun dog omkring 15.000 kr. i leje fra de to logerende, men der er flere udgifter forbundet med livet som bådejer.

- Jeg skal også spare op til, at båden skal ud af vandet. Det skal den hvert femte år, og man ved aldrig, hvilken tilstand den er i. Tykkelsen på skroget skal måles og behandles og evt. reparationer skal foretages. Det kan koste op mod 200.000 kr.

Pengepungen er imidlertid ikke det eneste, der kommer på overarbejde, hvis man vælger at leve på vandet.

- Det er en bestemt type mennesker, der bor på skibe. Man skal være lidt besat af det, fordi der er så meget vedligeholdelse. Der er ikke noget på et skib, der er lige, så det er enormt kompliceret, når man skal bygge. Der er også en respekt for skibet, og for det håndværk og den viden, der er leveret igennem mange generationer. Jeg tror, vi alle synes, at vi ikke bare kan bygge et hus ovenpå vores skib, fordi det ville stoppe den funktion, skibet har.

LÆS OGSÅ: Husbåde

Mit skib er kun til låns

Lise Autogena føler, at hendes eget skib kun er til låns. Den fornemmelse blev meget håndgribelig ved mødet med de tidligere ejere, der havde opbygget et fotografisk arkiv over alt, hvad hun havde foretaget sig på skibet.

- Da holdt jeg op med at føle, at det kun var mit skib. Jeg begyndte at drømme om dem og deres liv på skibet hver nat. Men det er tit sådan, at gamle familier prøver at finde det skib, de engang havde. Mange her er blevet kontaktet af familier i Holland, der har ejet deres skib tidligere, fordi man bliver så utroligt tæt knyttet til et skib på en måde, man ikke gør til et hus.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab