Hvordan er boligpriserne i Storbritannien?

En bolig i Storbritannien koster i gennemsnit 1.982.201 kr., men det tal dækker over store regionale forskelle. London er ikke overraskende dyrest, når det kommer til ejendomme, og her ligger distriktet Kensington og Chelsea i top med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 96.505 kr. De billigste hjem er i den skotske by Aidrie, hvor en kvadratmeter i gennemsnit koster 8.687 kr.

I Gentofte, der huser Danmarks dyreste ejendomme, finder man en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 48.319 kr., mens man skal til Ærø for de billigste kvadratmetre til 6.990 kr.

Fakta om Storbritannien

  • Består af England, Skotland, Wales og Nordirland
  • Størrelse: 242,495 km2 (cirka 5½ gange så stor som Danmark)
  • Indbyggere: 65,14 millioner (2015)
  • Sprog: Britisk engelsk
  • Religion: Kristendom (59,5 procent), islam (4,4 procent), hinduisme (1,3 procent), sikhisme (0,7 procent) jødedom (0,4 procent,) buddhisme (0,4 procent).
  • BNP pr. indbygger: 43.929,7 $ (BNP i Danmark: 53.014,6 $) (2015).
  • Arbejdsløshed: 4,6 procent (marts 2017)
  • Gennemsnitsløn: 17.470 kr. pr. 4. uge. Minimumslønnen er omkring 64 kr. i timen
  • Valuta: Pund sterling
  • Største indtægtskilder: Servicesektoren, herunder finanssektoren bidrager med omkring 78 procent af bruttonationalproduktet. Den britiske fly- og medicinalindustri er desuden blandt verdens førende.

Priserne på ejendomme er steget markant i Storbritannien de seneste 20 år, særligt i og omkring de store byer med London som det mest ekstreme eksempel. I 1996 kostede en bolig i London i gennemsnit 673.436 kr. 20 år senere var prisen steget 518 procent til 4.167.696 kr. I hele Storbritannien er boligpriserne øget med 281 procent i samme periode. Boligpriserne i London er de femtehøjeste i verden kun overgået af Monaco, Hong Kong, Tokyo og New York.

Danmark har også haft en betydelig stigning i boligpriserne. Fra 1996 til 2016 steg huspriserne 133 procent, mens ejerlejlighedspriserne havde en stigning på med 270 procent. I København steg huspriserne og lejlighedspriserne henholdsvis 329 og 456 procent.

Udviklingen på ejendomsmarkedet især i de større britiske byer har gjort det uhyre svært for førstegangskøbere at anskaffe en bolig, fortæller den danske ambassadør i Storbritannien, Claus Grube.

- Fordi manglen på boliger presser priserne op, og på grund af den almindelige prisudvikling på boligmarkederne, der i mange år har været højere end reallønstigningerne, er det gradvist blevet vanskeligere for unge mennesker at komme ind på boligmarkedet. I forbindelse med finanskrisen strammede banker og finansieringsinstitutter desuden op på betingelserne for at få et lån, og på hvor meget man kan låne til at købe et hus.

- Det har betydet, at det for mange førstegangskøbere er blevet meget vanskeligere at komme ind på boligmarkedet, end det har været tidligere. De fleste, der kan komme ind på det, kan kun gøre det, fordi de kan få eller låne pengene fra deres forældre, især til den kontante del af udbetalingen som mange har svært ved at spare op til, forklarer han.

Storbritannien oplever en stigende efterspørgsel på boliger på grund af højere levealder, immigration og et stigende antal husstande, der kun er beboet af en enkelt person. Men der bygges ikke nok nye boliger til at opfylde efterspørgslen, hvilket bl.a. skyldes en mangel på grunde, der er til at betale, for få byggearbejdere og en uhensigtsmæssig lovgivning.

- De har meget stramme planlægningslove i Storbritannien, som gør det meget svært at udnytte ubebyggede grunde eller grønne arealer til boligformål. Det er klart, at mange boligejere, der har købt boliger i nærheden af sådanne nogle attraktive grønne områder, er bange for, at det vil give en værdiforringelse af deres ejendom, hvis der bliver bygget der, og de er derfor imod det.

- I en by som London har man også det problem, at en stor del af boligmassen er bevaringsværdig eller fredet, så man kan ikke bare rive de typiske treetagers ejendomme ned og så erstatte dem med moderne boligblokke på 6-8-10 etager, forklarer den danske ambassadør.

Ejer eller lejer briterne boliger?

Antallet af boligejere er faldet de senere år i Storbritannien. Den britiske regering har en målsætning om, at 70 procent af husstandene skal være ejerboliger, men en rapport fra tænketanken "Resolution Foundation" har dokumenteret, at kun omkring 51 procent ejer deres egen bolig, mens 49 procent lejer.

I Danmark bor ca. 58 procent i en ejerbolig, mens 42 procent lejer.

Bor briterne i hus eller lejlighed?

Langt de fleste briter bor i huse. I 2011 gjaldt det 80 procent af alle husstande (24 procent fritliggende huse, 30 procent dobbelthuse og 26 procent rækkehuse), mens 20 procent boede i lejligheder.

I Danmark bor ca. to tredjedele i huse og fritidshuse, mens en tredjedel bor i etageboliger.

Hvor stor er en britisk bolig?

Britiske hjem er de mindste i Europa, når det kommer til kvadratmetre. En gennemsnitsbolig i Storbritannien er 85 m2, og boligerne bliver mindre og mindre. En nybygget bolig i Storbritannien er i dag 76 m2 i gennemsnit, mens den i Danmark er 137 m2.

- I de 20 år jeg har været her, er lejlighederne blevet mindre og mindre. Før i tiden havde man et køkken, en spisestue og en stue, så fik man et køkken og en stue, nu har man en stue og et køkken ud i et, fortæller arkitekt Peter Lohse.

Derfor er det måske ikke så underligt at en undersøgelse viser, at mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle, der lever i Storbritannien, er utilfredse med størrelsen på deres bolig.

Manglen på jord til at bygge på, er en af de væsentligste årsager til de små boliger, forklarer Peter Lohse.

- Her i London er det næsten umuligt at finde en grund, og det er rasende dyrt, så det gælder om at få så meget ud af det. Derfor er der nogen, der bygger nedad og laver kældre. Jeg vil ikke sige, at det er almindeligt, men der er nogen, der gør det.

Hvor meget betaler man i ejendomsskatter i Storbritannien?

Boligskatten i Storbritannien består af en løbende kommunal beskatning kaldet council tax, der betales af såvel lejere som ejere og beregnes ud fra boligens værdi. Boliger placeres i kategorier, der løber fra A til H, hvor A er den billigste og H den dyreste. Den gennemsnitlige årlige boligskat i England ligger på 10.102 kr. i 2016/2017, men varierer fra område til område. Den højeste finder man i Elmbridge i Surrey, hvor man i gennemsnit betaler 16.137 kr. årligt, mens man i London-distriktet Wandsworth kun betaler 5.302 kr.

Det er muligt at få rabat eller blive fritaget for skatten hvis der eksempelvis kun bor en voksen i boligen, man er studerede eller på overførselsindkomst.

I England, Wales og Nordirland skal man desuden betale en stempelafgift, hvis man køber en bolig der koster over £125,000 (ca. 1.070.000 kr.). Stempelafgiften betales som en procentdel af købsprisen:

  • Under £125,000: 0 %
  • De næste £125,000 (fra £125.001 til £250.000): 2 %
  • De næste £675,000 (fra £250.001 til £925.000): 5 %
  • De næste £575,000 (fra £925.001 til £1,5 millioner): 10 %
  • Det resterende beløb (over £1,5 millioner): 12 %

I Danmark udgør ejendomsværdiskatten som udgangspunkt 1 procent af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 3 procent af resten af ejendommens værdi. Dertil kommer grundskyld, ejendomsskat, der er en skat på jord. Du betaler grundskyld ud fra den seneste offentlige ejendomsvurdering, og grundskyldspromillen varierer fra kommune til kommune.

I 2015 betalte en ejer af et gennemsnitligt dansk parcelhus 16.800 kr. i ejendomsværdiskat og grundskyld ifølge Nykredit.

Ifølge en opgørelse, som Arbejdernes Landsbank har udarbejdet for Berlingske Business på baggrund af tal fra Eurostat, er briterne dem, der betaler mest i ejendomsskatter i Europa, i forhold til hvor meget skatten svarer til i procent af landets bruttonationalprodukt (BNP), og altså ikke, hvor meget den enkelte boligejer betaler. I Storbritannien betaler både ejere og lejere skatten, og det betyder, at der næsten er dobbelt så mange, der betaler den i forhold til Danmark. Samtidig er BNP'en i England noget lavere pr. indbygger end i Danmark.

Hvor meget betaler briterne for strøm, varme og vand?

Britiske hjem er blandt de dyreste at opvarme i hele Europa, fordi boligmassen er gammel og dårligt isoleret. Over 60 procent af ejendommene er bygget før 1960, og kun 10 procent er bygget mellem 1991 og 2010.

Mens 63 procent af alle danske husstande er tilsluttet fjernvarme, så er det kun 2-3 procent i Storbritannien. Langt størstedelen af boligerne opvarmes med gas-centralvarme.

Den gennemsnitlige regning for el og gas i Storbritannien i 2014 var årligt 11.457 kr. fordelt på el på 5.047 kr. og gas på 6.410 kr. for en husstand.

En dansk gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn har en årlig elregning på ca. 10.100 kr. og betaler mellem 8.000 og 24.000 kr. om året til varme alt afhængig af, hvilken varmekilde man har.

Den gennemsnitlige regning for vand- og spildevand for en husstand i England og Wales ligger på 3.367 kroner, mens den typiske danske familie i gennemsnit betaler knap 8.680 kr. om året for vand.