En sen tirsdag aften i oktober 2018 kommer jeg hjem til mit hus i Rønne efter fire dage i København. Jeg er træt, for den sene flyver lander efter kl. 22.00, og det har været en hektisk dag med mange møder. Jeg låser mig ind i køkkenet og undrer mig lidt fraværende over, at der er brødkrummer og en iturevet plastikbrødpose spredt ud over mit lange køkkenbord, for jeg er ikke typen, der efterlader mit hjem sådan.
Kan brød mon eksplodere, hvis det mugner i sin pose, tænker jeg træt, før virkeligheden rammer mig som en lægtehammer i maven:

- Fuck! Der har været rotter på mit køkkenbord! 

Kvalmen vælder op i mig, og panikken tager til, da jeg bakker væk fra køkkenbordet, lister ud og vasker hænder med Rodalon og sæbe på badeværelset, tager to øl i køleskabet og lister op i mit soveværelse. 

Er mit nye hus en rotterede?

Jeg har på det tidspunkt kun boet i mit hus i knap tre måneder. Jeg drikker en øl på sengekanten, efter jeg har kravlet rundt og tjekket alle kroge og hulrum i soveværelset. Jeg barrikaderer både døren og lågen til skunken med meget tunge ting og anmelder ”rotter på køkkenbordet” på kommunens hjemmeside.

Jeg ringer også til en rottefænger, jeg engang har interviewet, og vedkommende lover, at jeg bliver morgendagens første opgave.

Jeg lægger mig ned og forsøger at sove, men tankerne tonser rundt i mit hoved:

Har jeg købt en rotterede af et værdiløst hus, som jeg aldrig kommer af med? Hvad hvis jeg nu er bankerot eller skal leve med rotter for evigt? Og hvor er de kommet ind? Er de også i væggene og under gulvene?

Rottefænger på besøg: Du har rotter

Jeg må være døset hen omkring klokken 5, for klokken 7 farer jeg op, da der bliver hamret på døren. Jeg får hurtigt noget tøj på og tåger klatøjet ned og åbner. Det er rottefængeren. Han ligner en kriger i neonfarvet arbejdstøj, sikkerhedssko, store handsker plus diverse grej. Han kigger kort på bordet og siger helt kort: "Ja, det er rotter. Det er der ingen tvivl om".

Han trækker nogle køkkenskuffer ud og finder et hul i bagbeklædningen i skabet med skraldespanden. Klokken er 7.15, og jeg har en puls, som var jeg ved at flygte fra fem mordere gennem en mørk skov. Så ankommer der pludselig mange mennesker. Dels en ven, som jeg har hidkaldt, dels endnu en rottefænger med to hunde og en kloakmester. 

Gode råd mod rotter i din bolig

  1. Lad en kloakmester lave tv-inspektion ved mistanke om defekte kloakrør. Det koster omkring 1.500 til 2.500 kr.
  2. Overlad kloakarbejde til en autoriseret kloakmester.
  3. Få evt. en autoriseret til at montere rottespærre på kloakrøret. Der findes flere muligheder og koster fra 1.000 til 6.000 kr.
  4. Få monteret metalnet over faldstammeudluftning.
  5. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne – prop dem til. 
  6. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. ’Døde’ kloakrør er rigtig gode rottereder.
  7. Skru metalriste i gulvafløb fast.
  8. Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter.
  9. Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen.

Hunde gør som tegn på rotter

Hundene bliver sluppet løs i huset, og deres reaktion er vanvittig. De kaster sig hysterisk mod skuffen og rummet, hvor opvaskeren står. De gør så højt og er så aggressive, da rottefængerne trækker opvaskemaskinen ud, at jeg holder mig for ørerne og kigger væk. Her tager den ene rottefænger så sin ene arbejdshandske af, lægger sin hånd på min skulder og lover mig, at de nok skal få styr på det.

Klokken er kun 8, da taksatoren fra mit forsikringsselskab ankommer. Han er meget rolig, empatisk og forsøger at få lidt ro på hele situationen – og især på mig. Han taler med alle og aftaler med kloakmanden, at de må filme ned i mine kloakker og kigge efter et brud. Efter en kort tur rundt om huset konkluderer de to, at der ikke er nogen skelbrønd på min grund, så de er nødt til at få en vvs'er ud akut, så toilettet kan blive løftet af, og de kan filme ned denne vej.

Jeg begynder at ane, at ordsproget om, at én ulykke sjældent kommer alene, ikke er opstået ud af ingenting. Jeg kæderyger og taler med min ven om, hvor grundig jeg har været i min research, før jeg købte huset. Flere byggesagkyndige og håndværkere har sagt god for stand og udførelse af forbedringer. Lokalplan, tilstandsrapporter, el-rapport, BBR og alt det andet har jeg læst grundigt og også fået to byggesagkyndige til at tjekke. Men nej, jeg havde ikke lige bedt om aktindsigt i mit hus’ rottehistorik.

Have graves op og kloak udskiftes

Herfra er forløbet over de næste dage noget sløret. Generelt sover jeg dårligt, og i dagtimerne kæmper jeg både for at få arbejdet færdigt, så jeg kan aflevere det, jeg har lovet, til mine kunder, og for at holde balancen i det hele og ’projektlede’ min rottesag.

Egentlig behøver jeg ikke lede noget, for taksatoren tager over. Han holder styr på kloakmanden og håndteringen af de brud, de finder på kloakken, han går mit hus efter og holder kontakt til rottefængerne.

Over de næste dage bliver en stor del af min have gravet op, og kloakker med brud udskiftes. Jeg vælger selv at betale for at få tilsluttet mine tagrender til en nyetableret regnvandsbrønd samt nogle andre forbedringer på huset.

Fredag morgen ankommer et skadeservicefirma – både mester og en ansat – for at vurdere situationen. De er vant til rottesager og taler helt roligt med taksatoren om, at vi nok hellere må pille noget af mit køkken ned for at se, om rotterne har været andre steder i mit køkken end i skabet med skraldespanden. De piller nogle skabe ned og filmer videre ind i de næste i rækken og bliver enige om, at ”ulykken er standset”, og at de er nødt til at vente til mandag med det videre arbejde. 

Nej tak til at sove i huset – låner kollegas sommerhus

Jeg tager på arbejde fredag middag, men kan kun stirre ud i luften. Mine kontorfæller kan godt se, der er noget helt galt. Jeg fortæller dem om det hele, og en af dem siger straks, at jeg gerne må låne hans sommerhus ca. 10 km nord for Rønne, hvis jeg har brug for et sted at være. Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal.

I weekenden barrikaderer jeg mig i kollegaens sommerhus. Jeg er nervøs for, om jeg nogen sinde bliver tryg i mit hus igen. Om hele mit hus er en rotterede. Og jeg tænker også, om det overhovedet var en god idé at købe et hus. Weekenden går med søvn, tvangsløb i skoven, tv og telefonsamtaler med familie og venner.

Jeg kontakter min lokale boligadvokat og min forsikringsvejleder i København. Sidstnævnte rådede mig ved boligkøbet til at vælge det lokale forsikringsselskab, der har et særdeles godt ry, og han rådede mig til at tegne den store forsikring, der også dækker skjulte rør, skadedyr m.m. Det takker jeg ham for. 

Aktindsigt: Sælger af hus har anmeldt rotter tre gange

Min advokat er rystet, da jeg fortæller om det hele. Jeg orienterer hende også om den aktindsigt, jeg nu har fået på mit hus hos kommunen. Det viser sig, at sælger har anmeldt rotter i huset tre gange over det forgangne år – senest en måned før jeg flytter ind, altså efter, at jeg har skrevet under.

Det er ikke direkte ulovligt ikke at oplyse den slags, men sælger har det, advokatsekretærer kalder loyal oplysningspligt, hvilket betyder, at man skal oplyse den slags mangler, da handlen ellers kan gå tilbage. Vi taler frem og tilbage og beslutter at ”sove på det” weekenden over. Det er jo mit drømmehus – hvordan endte jeg i det her kaos, spørger jeg hende.

Mandag morgen mødes jeg med skadeservicefirmaet i mit hus. De går i gang med at pille køkkenet fra hinanden, men jeg tager på arbejde, for jeg magter ikke at se, hvad der gemmer sig bagved. Jeg tjekker lige kort min mobil i bilen, da tømreren kommer stormende ud og henter mig. Han synes lige, jeg skal se det, han har fundet. 

Rotter boltrer sig under køkkengulvet

Jeg ved ikke, om jeg skal gå med ind, men gør det alligevel. Han har åbnet soklen under mit køkkenskab, og her er fyldt med slikpapir og blandet skrald. Han fjerner det og skærer hul i trægulvet under køkkenskabet, så vi kan se ned under gulvet. Isoleringen ligger normalt i ordnede baner, forklarer han, men der er kaos under mit køkkengulv. Her er fyldt med slikpapir og skrald, og isoleringen er hvirvlet rundt. Her har nogen boet godt, siger han og begynder at fjerne det hele. Jeg kan ikke rumme det, giver ham mit nummer og kører ned til havet for at få lidt ilt og for at ringe til min mor.

Dagen efter får jeg besked fra skadeservicefirmaet om, at de har fjernet fire affaldssække med isolering og skrald under mit køkkengulv. De har ikke fundet rotter, og nu har de filmet med infrarødt kamera ind under resten af gulvet og videre i de sidste skabe, og her er ikke spor efter rotter. De fylder isolering i gulvet igen, lukker det og rengør bag ved alle skabene, før de sætter dem op igen. 

Rottespærre på hovedkloakledning

Der er gået en uge, og jeg kontakter forsyningsselskabet for at få monteret en skelbrønd, så jeg også kan få en rottespærre på min hovedkloakledning. Alt er nu lukket af, og skadeservicefirmaet gør hele mit køkken hovedrent, så jeg ikke bliver udsat for den farlige smitte, rotter bærer rundt. Det er fredag eftermiddag igen, og jeg kører hjem og giver skadeservicedrengene en kold øl til deres frokost. De er søde og lover, at jeg kan flytte ind samme eftermiddag. 

Min forsikringsrådgiver taler jeg med dagligt i denne periode. Han er imponeret over de bornholmske håndværkeres, rottefængeres og forsikringsselskabets effektivitet, ordentlighed og ansvarsbevidsthed. Det er jeg også. Kun 10 dage, inklusive en weekend, efter at jeg anmeldte rotterne til kommunen, er mit hus nu rottefrit.

Troede vi.

Rottefrit hus – nej, alligevel ikke

I tiden efter ’rottegate’ sover jeg meget uroligt. Jeg har generelt svært ved at slappe af i mit hus, ligge på sofaen eller lave mad på køkkenbordet, som jeg tørrer af med Rodalon så ofte, at det nærmer sig en neurotisk tvangshandling. Enhver lyd fra radiatorer, klaprende postkasse, eller bare de normale lyde, et 120 år gammelt hus nu engang laver, får mit alarmberedskab til at gå i spåner. 

Midt i februar 2019 er jeg en dag nede i min lavloftede kælder, der er i åben forbindelse med min krybekælder, for at vaske tøj. På vej op ad trappen fanger noget mit øje langt inde i krybekælderen. Det glimter rødt og grønt, og da jeg lyser derind med min mobiltelefon, ser jeg posen med julepynt og slikstokke i plastikindpakning, jeg for nylig har lagt i kælderen. Den er iturevet og spredt ud over det hele. Jeg bliver helt kold, lukker døren og stiller en tung kasse foran. 

Jeg ringer til rottefængeren med hundene, og hun er hos mig et kvarter senere. Hun medgiver, at det er mærkeligt med posen med julepynt, men hun tror, det er mus, for hundene, som hun har med, løber rundt i huset og i hele krybekælderen og reagerer ikke. Det ville de have gjort, hvis der var en død eller levende rotte i krybekælderen, forklarer hun.

Ugerne går, og hver gang jeg er nødt til at gå ned og vaske tøj, bruger jeg nogle bestemte sko og vasker grundigt hænder bagefter. En dag i marts ser noget anderledes ud omkring fælderne i kælderen. Melet er væk, ser jeg pludselig og ringer straks til rottefængeren, der er hos mig kort efter med hundene. De reagerer stadig ikke, selvom fælderne er klappet – dog uden indhold. Faktisk har jeg på nuværende tidspunkt ikke set en rotte, hverken død eller levende. Alligevel fylder de nu igen alt i og omkring min hjemmefølelse. Rottefængeren mener, det er mus, der åbenbart er små nok til at sidde på kanten af fælderne og spise, uden at de klapper.

Rotte går i rottefælden

En fredag aften og nat midt i maj er jeg på besøg hos en ven i Svaneke. Næste morgen kigger jeg ned i kælderen for at tjekke rottefælderne, som jeg har gjort hver dag siden ’rottegate’ i oktober, og for første gang stirrer to blanke øjne retur. En rotte ligger livløs og næsten halshugget i en af fælderne, og jeg synker dybt for ikke at kaste op.

Jeg ringer til rottefængeren, som er der under en time senere – på en lørdag, hvor hun dels har fri, dels har besøg af familien. Hun fjerner rotten, som hun beskriver som en stor unge, der måske har været lukket inde, da mit hus blev rottesikret. Det giver mening, at den nu var for stor og tung til at spise uden at aktivere fælderne. Hun lader fælderne igen, smider rotten nederst i min skraldespand og siger så:

– Louise, træk vejret. Det står 1-0 til dig, og vi angriber stadig. Vi stopper ikke her. 
Jeg takker hende og siger med grødet stemme, at jeg simpelthen ikke ville vide, hvad jeg skulle gøre uden hende.

Dagen efter tropper de to rottefængere op hos naboen. Deres krybekælder støder op til min, men er adskilt af en brandmur, som der så viser sig at være et hul i, da de blæser store mængder røg ned i naboens kælder og røgen trækker ind i min kælder. Rottefængerne lukker hullet midlertidigt og laver en aftale med naboen om, hvilke ting han skal have udbedret til ugen efter. Forsyningen tilkaldes også for at åbne dækslerne til hovedkloakken i vejen. Også her blæses røg ned for at opdage evt. brud, men der er ingen.

Det lærte jeg

I min kælder står rottefælderne stadig ladt med hvedemel. Jeg kigger stadig ned på dem hver morgen og hver aften for lige at være sikker. Men jeg er ikke bange mere. Jeg sover godt og dybt og trives i mit hus igen. Det har krævet en del mental overvindelse, men jeg nægter at være bange i mit fantastiske hus, som nu så også har byens flotteste kloakker. 

Alt det her rotterod har lært mig noget vigtigt. Dels, at det, man ikke dør af, det bliver man stærkere af. Men især har jeg lært, hvem der virkelig er der, når det hele brænder på. Jeg er ovenud imponeret og ydmyg over for alle de folk, både håndværkere, kommunale rottefængere og forsikringsfolk, der har været forbi.

Hurra for lokalsamfundets sikkerhedsnet.

Rotter i boligen – hvad gør du?

  • Du har pligt til at indberette det til kommunen, hvis du ser rotter på din grund eller i dit hus eller andre steder for den sags skyld. Kommunen skal så sørge for, at rotterne bliver bekæmpet. Det er også kommunen, der dækker udgifterne til bekæmpelsen.
  • Anmeldelser kan i dag ofte gøres online, men det kan variere fra kommune til kommune. I nogle kommuner skal du ringe til kommunen, mens du i andre skal ringe direkte til et firma, som kommunen har hyret til rottebekæmpelse. Find information om, hvordan det foregår, på din kommunes hjemmeside.
  • Kontakt dit forsikringsselskab og orientér dem om sagen. De vil så fortælle dig, hvad du konkret skal gøre.
  • Kontakt evt. også din advokat, bolig- eller forsikringsmægler, hvis du har sådan nogle tilknyttet. Sidstnævnte kan du evt. overveje at få til at køre sagen for dig, hvis din sag er kompliceret i forhold til dækning.  
  • Vis samarbejdsvilje hele vejen rundt – og få udbedret de ting, rottefængerne påpeger. 
  • Sørg for at have nogle gode venner med is i maven med på sidelinjen. Du får brug for nogen at ringe til og vaske tøj hos.