Hvilken skade kan rotter gøre?

Rotter udgør en meget reel sundhedsrisiko, både i byen og på landet, og rottebekæmpelse og kontrol tages derfor særdeles alvorligt af myndighederne. Det har vist sig umuligt at udrydde rotter, som er utrolig tilpasningsdygtige. Derfor er myndighedernes strategi nu at forebygge og bekæmpe problemer med rotter over jorden.

På trods af en ihærdig indsats er problemet voksende, hvilket kan ses af antallet af rotteanmeldelser, der siden slutningen af firserne i snit er steget fra ca. 100.000 til ca. 200.000 årligt.

Bakterier og smittefare ved rotter

I byerne bevæger rotterne sig især rundt via kloaksystemet, kan rotterne være de rene bakteriebomber, der kan overføre sygdomme til mennesker - ikke mindre end 55 forskellige slags. De kan både bære egne sygdomme og viderebringe sygdomme fra menneskers urin og afføring fra kloakken. Rotten er i sig selv et meget renligt dyr.

Blandt de værste sygdomme, rotter kan bære foruden pest, er leptospirose, herunder Weils syge, der smitter via urin fra rotter og mus, og som er dødelig i 5-15 procent af tilfældene.

Statens Serum Institut oplever normalt, at 10-20 personer bliver smittet med leptospirose om året.  Det er typisk kun de mest alvorlige tilfælde, der bliver registreret. Symptomerne er influenzalignende med feber, kulderystelser, hovedpine og evt. kvalme og opkastninger.

Der er smitterisiko, blot man rører ved noget, som en rotte har strintet på. Derfor er det vigtigt at undgå fysisk kontakt med rotter og med materialer eller madvarer, som rotterne kan have haft kontakt med. Brug derfor altid handsker, hvis du er i tvivl.

Rotter kan forårsage materielle ødelæggelser

Ud over smitterisikoen anretter rotter skader på bygninger og installationer med deres gnaven. Rotterne kan med sine store mejselformede fortænder gnave sig igennem stort set alle materialer, som er mindre hårde end jern, aluminium, zink, plast, kalksten og mursten, bare deres tænder kan få fat.

Desuden kan rotter forårsage store skader på vejnettet, hvor deres gangsystemer kan forårsage sætningsskader.

Det kan være dyrt at udbedre de mange forskellige skader, rotter påfører samfundet, og i nogle tilfælde, hvor det går ud over elinstallationer, kan de forårsage brand. I landområder går værdier tabt, ved at rotter æder eller forurener fødevarer og dyrefoder.

Hvor lever rotter, og hvordan breder de sig?

Indtil for et par hundrede år siden var det den sorte rotte, også kendt som husrotten eller pestrotten, der var helt dominerede i Danmark, men billedet er vendt, så det nu næsten udelukkende er den brune rotte, man støder på her i landet.

Man antager at den brune rotte kom til Danmark i begyndelsen af 1700-tallet.

Den sorte rotte ses kun meget sjældent og typisk kun i havneområder, hvor den kommer til Danmark via fragt med varer fra udlandet.

Størrelse, kost og formering

Den brune rotte bliver omkring 45 cm lang, heraf er de 20 cm hale. En voksen han vejer typisk 250-300 g, men eksemplarer på mere end et halvt kilo er set. Hunnerne er gennemsnitligt lidt mindre.

Hvis vinteren er mild, eller rotten kan flytte indendørs, kan den formere sig hele året. En rottehun kan få tre til syv kuld på et år, hvert bestående af op til 12 unger.

Ét rottepar bliver nemt til 50 rotter på bare et år, hvis de får de rigtige betingelser, men forsøg har vist, at et rottepar kan blive til så mange som 862 på et år.

Rotten er næsten altædende, men foretrækker kornprodukter. I modsætning til mus har rotten et ret stort væskebehov, og den kræver derfor jævnlig adgang til vand.

Rotter kan forcere de fleste forhindringer

Rotten svømmer og dykker godt og klarer sig derfor fint i kloakker og afløb og ved søer og vandløb. Da den også er en dygtig graver, kan den grave sig op gennem flere meter jord for at nå op til overfladen fra dybtliggende kloakrør.

Den kan også klatre op ad lodrette, ru mure og kan springe op til 75 cm i højden og mellem 1,5 til 2 meter i vandret spring, ligesom den kan flytte eller løfte dæksler, der vejer mere end et kilo.

Med sine kraftige tænder kan den desuden gnave sig gennem mange forhindringer. Det er ikke mindst rottens atletiske talenter og dens evne til at gnave sig igennem byggematerialer, der gør det så svært at sikre bygninger mod den.

En rotte kan klemme sig igennem et hul med en diameter på bare 2 cm.

Hvor holder rotterne til i og omkring huset?

I de fleste tilfælde trænger rotterne direkte ind i huset via fejl i afløbene eller i udluftningen af afløbet. Afløbsudluftningen er et rør, der er ført fra kloakken og op over husets tag.

Der sker ofte tæringer af røret oppe i tagkonstruktionen, eller rørene kan være lavet af plast, som rotten kan gnave sig igennem. Igennem disse tæringshuller vil rotterne så kunne komme ud på loftet. Rotter kan også komme ind på vores lofter og videre ind i boligen via tagnedløb. Hvis et tagnedløb ikke er sluttet korrekt til en tagbrønd i ordentlig stand, eller hvis et tagnedløb, der ender over jord, ikke er sikret med net indvendigt, kan rotterne også komme ind den vej.

Rotter kommer desuden ind i boligen via afløbene i køkken, bad, toilet, bryggers osv., typisk som følge af manglende eller defekte vandlåse.

Er rotterne kommet ud via utætheder i afløb og kloakker i og uden for huset, kan de trænge ind i kælderen eller krybekælderen gennem ødelagte ventilationsriste eller defekte eller åbne vinduer. De kan også gnave sig igennem ristene.

Er der rotter på loftet, kan de være kommet derop ved at klatre på læmure eller bevoksning op ad huset. Eller er dit hus placeret tæt på en skrænt eller et træ kan rotterne hoppe fra skrænten eller træet op i tagrenden og videre ind i taget.

I alle tilfælde er det, rotten søger i huset, tørre redepladser, som den ikke altid kan finde i kloakken, hvor den ellers har gode betingelser med hensyn til vand og mad. Ynglereden består af stumper af halm, papir, sække, plast eller andet tilgængeligt materiale, som rotten kan skrabe sammen.

Uden for huset kan rotterne holde til i udhuse, brændestabler, kompostbunker eller affaldsdynger, hvor de kan være uforstyrrede.

Hvad er tegnene på rotter?

Rotter er sky og vagtsomme dyr, som mest er aktive om natten. Det er derfor langtfra sikkert, at du vil se en levende rotte, selvom der faktisk er et rotteproblem på din grund eller i dit hus. Det er derfor de indirekte tegn på rotter, som du skal holde øje med. Ser du først rotter fremme om dagen, er det tegn på, at problemet er alvorligt.

Tegn på rotter er fx:

  • Støj
    Støj på loftet eller under gulvet kan i nogle tilfælde skyldes husmår, men hvis der er tale om gnavelyde, hvin og skrig, er der helt sikkert tale om rotter. Rottestøj kan også komme fra vægge eller hulmure.
  • Lugt
    Rottelugten er skarp og ubehagelig, som en blanding af kloak og grisestald. Lugten er især stærk i nærheden af reden.
  • Rotteekskrementer
    Rotter efterlader deres ekskrementer på særlige steder og sjældent spredt tilfældigt rundt omkring. Fra voksne rotter er de typisk ca. 17 mm lange og 6 mm tykke.
  • Løbespor
    Hvor rotten færdes, afsætter den en fedtet, brunlig belægning, som består af en blanding af kirtelsekret og urin. Sporene afsættes på rottens faste ruter, på bjælker, langs vægge og på rør og kabler.
  • Huller udendørs
    Dukker der umotiverede huller op, uden at der ligger opskrabet jord omkring dem, eller synker jorden over kloakledninger, kan det være tegn på gange gravet af rotter. Gravearbejdet kan også underminere underlaget under fliser og belægninger.
  • Huller indendørs
    Rotterne kan gnave sig igennem de fleste materialer i paneler, vægge og gulve. Små runde huller er tegn på rotter. Hold især øje med friske afgnavede træspåner og andre materialerester.
  • Rottereder
    Rederne består som nævnt af stumper af forhåndenværende materialer, og de vil være at finde på uforstyrrede steder i hulrum under gulvene eller andre steder, men kan også være skjult i affaldsdynger eller blandt materialer, som ikke har været rørt længe.

Bekæmpelse af rotter

Hvis du ser rotter eller spor efter rotter, skal du straks indberette det til kommunen.

Kommunen har pligt til at foretage en effektiv bekæmpelse af rotter, hvad enten det gøres af kommunens egne folk eller private bekæmpelsesfirmaer, og en indberetning om rotter vil altid udløse et besøg af en skadedyrsbekæmper.

Det er kommunen, der betaler udgiften til bekæmpelsen. De fleste kommuner opkræver et gebyr til rottebekæmpelse via fx ejendomsskatten og/eller forbrugsafgifter. Den årlige promillesats fastsættes fra år til år udfra den forventede udgift til den kommunale rottebekæmpelse.

Ifølge den nyeste rottebekæmpelsesplan fra Miljøministeriet skal kommunerne give borgerne let adgang til autoriseret rottebekæmpelse  - uanset om det sker på en hverdag, i en weekend eller på en helligdag.

Du kan fravælge kommunens bekæmpelse og i stedet ringe til en autoriseret privat rottebekæmper efter eget valg. Du skal stadig anmelde rotten til kommunen. Vælger du at tilkalde et privat firma, skal du selv betale for dette.

Bekæmpelse af rotter må kun udføres af professionelle, der er uddannet til formålet, og det kræver et autorisationsbevis at udlægge rottegift og lignende bekæmpelsesmidler.

Du må dog gerne - som supplement til en igangværende, autoriseret bekæmpelsesindsats - selv sætte fælder. Igen gælder det, at det skal anmeldes til kommunen, hvis du fanger en rotte selv.

Grundejerens forpligtigelser:

  • Sikre at spiseligt affald eller foder ikke er tilgængeligt for rotter
  • Undgå rod på ejendommen
  • Anmelde rotter
  • Rette sig efter påbud meddelt af kommunalbestyrelsen
  • At kontrollere rottesikring ved :
    • Døre
    • Vinduer
    • Rørgennemføringer og ventilationsåbninger
    • Riste, lyskasser, skakte osv.
    • Bevoksninger
    • Tagkonstruktioner
    • Facader generelt
    • Kloaksystemets tilstand

Som grundejer har du desuden pligt til at sikre og renholde din ejendom således, at rotternes levevilkår indskrænkes mest muligt. Selve rottebekæmpelsen bliver altså betalt af kommunen, men de eventuelle skader, som rotterne forårsager på din ejendom, skal du som husejer selv betale. Reparation af skader på kloaknettet uden for din grund betaler kommunen.

Rottebekæmperen vil undersøge sporene efter rotter og undersøge, hvor de kommer fra. Er der mistanke om, at rotterne kommer fra kloaksystemet, skal rottebekæmperen altid lave en røgprøve ved brug af røgpatroner i et apparat, hvor røgen sættes under tryk og pustes ind i kloaksystemet eller synlige rottehuller.

Hvis røgprøven bekræfter bekæmperens mistanke, vil borgeren blive bedt om at kontakte sit forsikringsselskab, som vil anbefale at få lavet en tv-inspektion af kloakken og/eller afløbssystemet. Denne del udføres af en autoriseret kloakmester, og det vil være din udgift.

Viser der sig utætheder, skal installationerne udbedres. I nogle tilfælde er der behov for opgravning. Udbedringen vil i mange tilfælde løse rotteproblemet.

Forsikringen dækker selve afløbsreparationen og i nogle tilfælde også udbedring af eventuelle følgeskader. Uden for huset benytter rottebekæmperen normalt gift til at dræbe rotterne, mens der indendørs udelukkende benyttes fælder.

Ifølge den nyeste rottebekendtgørelse skal kommunen for at modvirke giftresistens hos rotterne pålægge bekæmperen at anvende de svageste gifte først og se, om det er tilstrækkeligt. Bekæmperen skal også, så vidt det er muligt, benytte fx fælder i stedet for gift.

Tilsvarende vil kommuner tilskynde rottebekæmpere til at bekæmpe uden gift i videst muligt omfang, fx ved at pålægge dem at gennemgå bygninger samt ved at opprioritere andre bekæmpelsesformer. Fx fælder, rottespærrer og så videre.

Dette skal yderligere modvirke problemet med resistens samt forhindre giftrelaterede dødsfald hos rovfugle og andre dyr, der kunne tænkes at spise rotter og mus med gift i kroppen.

Hvad kan du gøre for at forhindre rotteproblemer?

Det altafgørende i forebyggelse af rotteproblemer er, at kloakker og afløb er tætte og udført korrekt. Det er også vigtigt, at ydermure, døre, vinduer og tag er hele og tætte, uden huller og sprækker. Ventilationsriste i sokkel og mur skal være hele og lavet af et materiale, som rotter ikke kan gnave sig igennem, gerne galvaniseret stål. Gennemføringer til kabler og rør skal være helt tætte.

LÆS OGSÅ: Fri for rotter

Du kan også i forbindelse med arbejder på afløbsrørene få installeret såkaldte rottespærrer. Der findes flere forskellige typer, men de virker alle ved at forhindre rotten i at trænge forbi og længere ind i afløbssystemet. Prisen varierer fra 1.000 til 6.000 kroner. Der kræver autorisation til at montere en rottesikring. 

Skal du bygge nyt hus, kan du overveje at rottesikre dine afløbsinstallationer ved at anvende stålrør i stedet for plastrør.

Tjek gerne selv om nedløbsbrønde og samlebrønde på din grund er intakte. Se efter lækager og revner, som rotterne kan løbe igennem.

Hønsegårde og -huse, kaninbure og lign. bør være rottesikrede, og foderet skal opbevares i rottesikre beholdere. Overvej at fjerne eller beskære træer og vækster op ad huset, som rotterne kan bruge til at trænge ind på loftet. Som minimum bør der være ca 80 cm fra vækst op ad mur til tagrende. Brændestabler og materialer af forskellig art bør ikke lægges op ad husets ydermure, men skal ligge frit.

Undgå at smide spiseligt affald ud i haven og på kompostbunken. Fodring af fugle og vilde katte i haven bør afpasses, så der ikke er madrester efter mørkets frembrud.

Hvad skræmmer rotter?

Grundlæggende er der ikke noget, du kan gøre for at skræmme rotterne væk. Du kan forebygge med et kloaksystem, der er intakt og ved at være opmærksom på de ovennævnte forandringer i boligen.

Rotter kan ikke lide at være i umiddelbar nærhed af mennesker, ligesom katte og hunde kan jage dem på flugt. Men kun midlertidigt: Det eneste våben mod rotter er gift.

Ti gode råd mod rotter

  1. Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
  2. Lad en kloakmester lave tv-inspektion ved mistanke om defekte kloakrør. De koster omkring 1.500 til 2.500 kroner
  3. Overlad kloakarbejde til en autoriseret vvs'er eller kloakmester.
  4. Få evt. en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder og koster fra 1.000 til 6.000 kroner.
  5. Få monteret metalnet over faldstammeudluftning.
  6. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. 
  7. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
  8. Skru metalriste i gulvafløb fast.
  9. Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter.
  10. Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen.