Smukke blomster og eksotiske planter på ferien i fjerne egne kan være fristende at tage med hjem som hele planter eller stiklinger i håndbagagen på flyet eller i bilens bagagerum.

Men lad være med det, råder eksperterne hos Landbrugsstyrelsen. Du kan nemlig ikke se, om stiklingen eller planten bærer på skadelige bakterier, biller eller svampesygdomme. Og indføres disse i Danmark, kan det dels få store konsekvenser for den danske natur og din egen have, og dels få store, økonomiske konsekvenser for planteskoler og gartnerier, hvis de kommer i karantæne.

Hvilke regler er der for privat indførsel af planter?

Trods advarslen må du generelt tage alle former for planter og planteprodukter med til privat brug, hvis du rejser til Danmark fra et andet EU-land. Inden for EU er der altså som sådan ’åbne grænser’, så du fx gerne må tage tulipanløg med hjem fra Holland. 

Men rejser du til Danmark fra et land uden for EU, skal planter og planteprodukter i mange tilfælde have et plantesundhedscertifikat fra det land, planten stammer fra.

Certifikatet dokumenterer, at planterne er kontrolleret og fri for alvorlige planteskadegørere, som kaldes karantæneskadegørere. Det kan fx være skadelige bakterier, biller, virus og svampesygdomme. Kræver din medbragte plante et plantesundhedscertifikat, skal den altid kontrolleres ved ankomst i Københavns Lufthavn. Plantesundhedscertifikatet er et officielt dokument der skal udstedes af plantesundhedsmyndigheden i eksportlandet.

Derfor er det vigtigt, at du på forhånd anmelder din og plantens ankomst til Landbrugsstyrelsen, der skal kontrollere din plante. Landbrugsstyrelsens importkontrol koster et gebyr, som du skal betale.

Må man tage frø med hjem fra udlandet?

De fleste typer af frø kan du frit tage med hjem til Danmark. Det gælder dog ikke frø, der står i bilag 4, stk. 47-54, i Bekendtgørelse om import af planter og planteprodukter.

Andre slags frø kræver et plantesundhedscertifikat, når du importerer dem fra visse tredjelande. Hvilke kan du finde i bilag 5 i Bekendtgørelse om import af planter og planteprodukter.

Hvad betyder ’karantæneskadegørere’?

Karantæneskadegørere er bakterier, svampe, biller, nematoder (rundorme) eller virus, som kan være forskellige fra land til land. 

EU har listet ca. 250 karantæneskadegørere, som Landbrugsstyrelsen og EU-myndighederne generelt forsøger at holde ude af Danmark og EU. 

Hvis toldmyndigheden eller Landbrugsstyrelsen finder dem, skal de bekæmpe dem og hindre, at de spreder sig. 

Det er ikke alle karantæneskadegørere, der har et dansk navn.

Læs mere i bekendtgørelsen om import af planter og planteprodukter, bilag 1 og 2, på retsinformation.dk.

Hvad kan der ske ved at indføre en inficeret plante?

Det er ikke ulovligt at tage planter med hjem fra andre EU-lande, men når bakterier som Xylella fastidiosa florerer, er det klogest at lade være. For selvom planter eller frø ser raske ud, kan de bære på nye svampesygdomme og skadelige vira, insekter eller bakterier, som transporteres til Danmark. Xylella fastidiosa forhindrer transporten af vand og næring i en plante og kan i værste tilfælde få planten til at visne og dø. Den blev fundet i Italien i 2013 og er siden også blevet opdaget i Frankrig og Spanien

Et enkelt fund af en plante inficeret med Xylella fastidiosa betyder i følge EU's fælles regler, at de inficerede planter skal destrueres, samt, at alle værtsplanter inden for en radius af 10 km skal sættes i karantæne. En værtsplante er den planteart eller planteslægt, der bliver angrebet, hvorfor omfanget af skaderne kan blive omfangsrige – og i den grad ramme lokale planteskoler og gartnerier hårdt.

Den største skade for Danmark er ifølge Landbrugsstyrelsen dog de negative konsekvenser for afsætningen af danske prydplanter til andre EU-lande og eksporten til lande uden for EU, hvis Danmark kommer på listen over lande, hvor fx Xylella fastidiosa forekommer.

Stikprøvekontrol af planter i lufthavnene

Løbende - men især i populære ferieperioder - foretager Toldstyrelsen stikprøvekontroller i alle landets lufthavne for at sikre, at ulovlige planter og planteprodukter ikke indføres. 

Hvert år fører det ifølge Landbrugsstyrelsen til en række sager om import af ulovlige planter, enten via indrejse eller ulovlig import via postpakker. 

Langt hovedparten af sagerne vedrører ikke tilbageholdelser i lufthavnene, men derimod tilbageholdelser af postpakker i de Internationale Postcentre.

Du har pligt til at anmelde fund af karantæneskadegørere

Hvis du har mistanke om angreb af ’karantæneskadegørere’ - enten i egen have eller i naturen - har du ifølge EU’s regler pligt til at anmelde det til Landbrugsstyrelsen. 

Anmeldepligten trådte i kraft d. 1. januar 2017, og du kan anmelde det her hos Landbrugsstyrelsen.

Lad også de udryddelsestruede planter blive på ferien

Mange planter er så udryddelsestruede, at de er deciderede forbudt at indføre, og derfor er de omfattet af Washingtonkonventionen (CITES). Planter omfattet af konventionen kan ikke frit indføres fra lande uden for EU. 

Import og eksport af planter omfattet af konventionen kræver CITES eksport- og importtilladelser. Disse regler gælder fx for de fleste kaktusplanter og orkideer, der enten er helt forbudte at importere, eller kræver import- og eksporttilladelse. 

Læs mere om Washingtonkonventionen (CITES) hos Landbrugsstyrelsen.

Spørg Landbrugsstyrelsen om planter fra udlandet 

Hvis du absolut vil have planter med hjem fra din ferie, er det vigtigt, at du kender reglerne og risikoen. 

Hvis en alvorlig planteskadegører først får held til at slå sig ned i Danmark, kan det nemlig være næsten umuligt at bekæmpe den effektivt.

Er du i tvivl om noget, kan du altid kontakte Landbrugsstyrelsen og spørge dem til råds. 

Top 12: Farlige sygdomme og skadedyr for danske planter

EU’s liste rummer cirka 250 såkaldte ’karantæneskadegørere, men langt de fleste kan kun eksperter genkende. Landbrugsstyrelsen har derfor lavet en pjece, der viser de 12 mest almindelige bakterier, biller og svampesygdomme: 

  • Kartoffelbrok: Kartoffelbrok er en svamp, der angriber kartofler.
  • Guatamala-kartoffel-jordmøl: Et møl, hvis larver gør stor skade ved at æde kartoflerne og lave gange i knoldene.
  • Kartoffelbrunbakteriose: En bakterie, der medfører visne kartoffelplanter.
  • Asiatisk askepragtbille: Dens larver gnaver gange i asketræers stammer, så de svækkes og dør.
  • Xylella fastidiosa: En bakterie, som kan angribe mange forskellige træarter og som kan medføre, at træet visner og dør.
  • Epitrix spp: Små jordlopper på 1-2 millimeter, der lever af kartoffelplanter og knolde.
  • Asiatisk citrustræbuk: En stor bille, der kan angribe mange plantearter.
  • Aromia bungii: Er en bille, som angriber en række frugttræer.
  • Blommepoxvirus: En virus, der angriber arter af stenfrugter f.eks. blommetræer.
  • Japansk fyrrebuk: En asiatisk bille, der ikke selv gør skade på træer, men som kan overføre fyrrevednematoder til fyrretræer.
  • Asiatisk træbuk: Billen ligner til forveksling den asiatiske citrustræbuk og kan også angribe mange plantearter.

Europæisk visneskimmel: En svamp, der især findes på rhododendron og viburnum, men som også kan angribe bøg og eg.