Spørg Bolius
Må VVS-lærling udføre arbejdet alene - og kan det tage så mange timer at skifte et toilet?
Hej Bolius
Må en vvs-lærling udføre arbejde alene i sommerhus?
Vi har fået regning på 8 svendetimer, 13 lærlingetimer og 3,5 voksenlærling timer for udskiftning af toilet og frostsprængt bundprop i bruser.
vh Birgit
Hej Birgit
Mig bekendt må en lærling under 18 år ikke arbejde alene.
Men jeg er ikke helt inde i arbejdsreglerne for vvs’ere. Det kan måske mere handle om, HVAD de laver, om der skal være to til stede, hvis der er tale om farligt arbejde, hvor en anden skal kunne gribe ind.
Det kan lyde noget voldsomt med disse timeantal. Men meget af det kan handle om kørselstimer. Ligger jeres sommerhus “langt ude” og langt fra vvs-firmaets adressen vil der påløbe tid til kørsel.
Men det lyder lidt voldsomt med de timer, for disse måske små arbejdsopgaver.
Med venlig hilsen