Spørg Bolius

Mange små jordskud i græsplænen, hvilket dyr og hvad gør jeg ved det?

Hej Bolius,

Jeg har problemer med, at der er rigtig mange helt små jordskud i min græsplæne. Jeg antager, det er lavet af et eller andet dyr, men jeg er ikke sikker på, hvad det er. Se evt. vedhæftede billede.

Skuddene er kun 1-2 cm i diameter, og jeg kan som sagt ikke se nogen gange eller huller, når jeg graver op under dem. Jorden ligger typisk i små, runde klumper, så det ligner i virkeligheden lidt ekskrementer.

Jeg troede først, det var mosegrise, men der er som sagt ikke nogen synlige gange under skuddene, og der er heller ikke nogen deciderede huller i græsplænen. Så jeg tror selv, det kan være enten regnorme eller en form for insekter - måske myrer, gåsebiller eller noget i den stil?

Kan I hjælpe med at svare på, hvad det er? Og også gerne, hvordan jeg evt. kan bekæmpe det.

Med venlig hilsen,

Jacob W

Hej Jakob W

På grundlag af billedet hælder jeg til, at det regnorme, som laver disse små jordskud.

Når det er regnorm, er det et sundhedstegn.

Jeg plejer at rive plænen over med en løvrive, så forsvinder de små muldskud.

Muldskuddene er ren kompost, så det  svarer egentlig til, at græsplænen får en lille "topdressing".

Læs mere: Regnorme

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • John Henriksen, landskabsarkitekt

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden