Hvilken nytte gør regnorm i haven?

Når du ser en regnorm i din have, skal du være glad. Faktisk skal du gerne se så mange regnorme som muligt. For regnormen er et meget vigtigt nyttedyr.

Regnormene har nogle supergode egenskaber, der sikrer, at du har en god, næringsrig og luftig jord i haven, som sikrer at dine grøntsager, blomster, træer og planter vokser.

  • De har en vigtig rolle i næringsstoffernes kredsløb, fordi de nedbryder organisk materiale.
  • De sikrer ilt og ventilation i jorden.
  • De sikrer vandgennemtrængningen i jorden og har dermed en drænende effekt.
  • De fremmer den mikrobiologiske aktivitet i jorden.
  • De fremmer strukturdannelsen i jorden, fordi de er med til at samle jordens partikler i krummer.

Hvilke regnorme kan du støde på i haven?

Der findes cirka 20 forskellige arter af regnorme i Danmark. I almindelig god havejord vil du oftest træffe disse to:

  • Stor regnorm (Lumbricus terrestris). Den er rødviolet pigmenteret på den forreste halvdel af kroppen og kan blive op til 30 cm lang.
  • Lang orm (Aporrectodea longa). Den er lidt mindre og mere brunlig end stor regnorm.

LÆS OGSÅ: Vinbjergsnegle

Kan regnorme dele sig og leve videre?

Det korte svar er nej.

Du kan ikke fordoble din regnormebestand i haven ved at gå og hugge dine regnorme over i to dele. Det er en myte, at begge dele så kan leve videre.

Hvis du blot kommer til at hugge et lille stykke af halen af en regnorm, mens du graver have, kan den dog gendanne et stykke, mens den ligger i en art dvaletilstand.

Hvor findes der flest regnorm?

Steder, hvor der er mange regnorm, vil du ned i et par meters dybde kunne finde op mod 125 orme på én kvadratmeter jord.

  • Regnorme trives bedst i god muldjord med løs, humusrig jord, som er jord, der er rig på organisk materiale jord.
  • I sandet jord ser man meget få regnorme. Der er ikke så meget næring.
  • I lerjord finder man ikke regnorme. De kan ikke trænge igennem.

Hvordan arbejder regnormene?

Regnorme lever af organisk materiale, som den samler på jordoverfladen om natten. Her trækker den visne blade, strå, småkviste og andet godt med sig ned i jorden gennem de mange gange, den graver på kryds og tværs.

Ofte kan man se ormehullerne i jordoverfladen, hvor regnormen også ofte efterlader sine ekskrementer.

Nogle af de mindre regnorme lever af det organiske materiale, de finder nede i selve jorden. Hvis ormen får lov at leve i fred, kan den leve i sine gange i flere år.

Hvordan får du flest mulige regnorm i haven?

Du kan selv gøre forskellige ting for at sikre, at du har så mange regnorme i haven som muligt:

  • Benyt en greb eller en håndkultivator i stedet for en spade, når du graver i haven, så du ikke kommer til at hugge for mange regnorme over.
  • Dæk evt. jorden til med bunddække for at holde på fugten, som regnormene nemlig rigtig godt kan lide.
  • Håndlug gerne i stedet for at hakke, hvis du vil genere regnormene mindst muligt.
  • Lad gerne så meget organisk materiale (kviste og plantedele) som muligt ligge på jorden, da det er føde til regnormene.
  • Spred kompost. Det giver også føde og fugt til regnormene.
  • Genanvend havens affald, fx blade, nedfaldsfrugt og andet organisk materiale. Udlæg det evt. som delvist omsat kompost om efteråret, under buske og træer, eller som omsat kompost om foråret. På den måde bliver jorden rigere på organisk materiale. 
  • Læg gerne efterårets løse blade ved bunden af træer og buske som et bunddække. Det har en isolerende effekt, og det kan hjælpe regnormene med at overleve periode med hård frost.

Hvad kan du ellers bruge regnorme til?

Regnormene kan i øvrigt også bruges som både madding, hvis du skal ud at lystfiske.

Lystfiskere graver regnorme, fordi de er gode som madding på krogen. Ud over at grave efter regnormene, er en effektiv måde at få fat på dem, at gå ud med en lommelygte i mørket om aftenen efter en regnbyge. Så ligger ormene og kravler rundt oven på jorden.

Ormene kan også lokkes op ved dagslys (hvis jorden er fugtig), hvis du stikker en greb ned i jorden og rusker den fra side til side. Rystelserne får regnormene til at komme op til jordoverfladen.