I Norge har en metode til at bekæmpe dræbersnegle været brugt med stor succes.

Det er nematoder, der er parasitiske mikroskopiske rundorme, der angriber dræbersnegle. De ca. 1 mm lange rundorme kan købes i pakker med mange millioner i hver, som skal blandes i vand og udvandes de steder i haven, hvor dræbersneglene er.

Bekæmpelsesmetoden har ikke vundet stor udbredelse i Danmark. Men ifølge Inga C. Bach, fagredaktør i Haveselskabet, kan de små parasitter være en effektiv måde at bekæmpe dræbersnegle.

- Jeg har to haver, der begge har været voldsomt angrebet af dræbersnegle. Jeg har brugt nematoder i dem begge med gode resultater, siger hun.

Nematoder blev vandet ud i haven

Sidste år vandede hun nematoder ud på steder, hvor hun vidste, at der var store koncentrationer af dræbersnegle. Det var bl.a. en åben kompostbunke, et fugtigt staudebed med bunddække og skygge, og et bed med rabarber.

 - Efter en uge så jeg stort set ingen snegle. I år finder jeg dræbersnegle igen, men i den åbne kompostbunke er der næsten ingen, og det tyder på en varig effekt. Jeg tror simpelthen, at der er opstået en balance mellem nematoder og snegle i kompostbunken, så dræbersneglene holdes i skak.

 - Jeg er altid skeptisk, når der kommer nye former for skadedyrsbekæmpelse. Der er masser af dårlige erfaringer med brug af pesticider, som nu er forbudt, og der har også været problemer med visse former for biologisk bekæmpelse. Men jeg har altså læst alt, hvad jeg kan finde af relevant litteratur på det her område, og jeg kan ikke få øje på noget problem her, siger hun.

Nematoder kan være effektiv bekæmpelse

Ifølge Jesper Carl Corfitzen, haveekspert i Videncentret Bolius, kan man sagtens forestille sig, at de små rundorme er et godt våben i kampen med dræbersnegle. 

- Jeg er på ingen måde afvisende over for, at nematoder kan være en effektiv måde at bekæmpe dræbersnegle på. Det er helt sikkert værd at se nærmere på, især fordi der begynder at komme gode erfaringer fra flere sider.

- Skadedyrsbekæmpelse med nematoder er en måde at anvende naturlige, mikroskopiske fjender i haven på en strategisk måde. Nematoderne findes allerede i naturen, men ikke i et antal, der kan slå et stort antal dræbersnegle ned. Det er derfor, man vander mange millioner nematoder ud på én gang, siger han.

Sådan slår nematoder en dræbersnegl ihjel

Nematoder angriber kun dræbersnegle, når nematoderne er på et bestemt stadie i deres livscyklus.
De små rundorme kommer ind i sneglen via et hul bag på udposningen ovenpå sneglen, som kaldes kappen. Inde i sneglen frigiver den omkring 1 millimeter store rundorm bakterier, som får sneglen til at holde op med at spise.

Efter 10-15 dage dør sneglen. Herefter formerer nematoden sig inde i sneglen, og efter ca. tre uger forlader nye nematoder den inficerede snegl.

Kilde: BASF A/S 

Nematoder dræber øresnudebiller

Haveeksperten har ikke personlig erfaring med at bekæmpe dræbersnegle med nematoder. Men han har stor succes med samme fremgangsmåde mod øresnudebiller. Det er et skadedyr, der spiser af bladene i rododendron-bedet.

- Dem kommer jeg til livs ved at vande nematoder ud på de rigtige tidspunkter på de rigtige steder.

Det er effektivt. Samtidig er det en stor fordel, at nematoder er vært-specifikke. Det betyder, at nematoder mod øresnudebiller ikke angriber dræbersnegle og omvendt, og at du på ingen måde skal frygte, at det går ud over hverken pindsvin, fugle eller kat, når du bruger nematoder i haven. Det kan være tilfældet med nogle former for gift, påpeger Jesper Carl Corfitzen.

Haveejer: ”Jeg vil anbefale det på det hjerteligste”

Haveejer Helge Petersen har positive erfaringer med nematoder mod dræbersnegle.
- Det er et fantastisk middel. For når en snegl dør efter at være blevet inficeret, bliver den spist af artsfæller, og på den måde bliver nematoderne overført til nye snegle, siger Helge Petersen, der er pensioneret hortonom.

For nogle år siden lavede han et forsøg, hvor han indsamlede 50 dræbersnegle, som blev fordelt ligeligt i to kasser. Dræbersneglene i den ene kasse blev fodret med salat, og blev samtidig overbruset med vand iblandet nematoder. Sneglene i den anden kasse blev udelukkende fodret med salat.

Efter nogle dage begyndte de snegle, der var blevet overhældt med nematoder, at ændre adfærd, og nogle dage senere var flere af de inficerede snegle døde. De døde individer blev smidt ned til de raske snegle i den anden kasse. Da dræbersnegle er kannibaler, blev de døde snegle spist. Efter et stykke tid begyndte de ellers raske snegle også at dø. De var altså blevet syge af at spise deres nematode-inficerede artsfæller.

- Jeg vil anbefale det på hjerteligste, og jeg har selv brugt det i flere år. Det er en naturlig bekæmpelse, der ikke skader andre ting i naturen. Når de dræbte snegle samtidig bliver spist af artsfæller, kan det næsten ikke være bedre. På den måde rydder de nærmest op efter sig selv, siger Helge Petersen.

Bekæmpelse med nematoder er skal ske på den rigtige måde

Det er ikke helt nemt at finde haveejere som Helge Petersen, der har gode erfaringer med at bekæmpe dræbersnegle med nematoder. I en afstemning på bolius.dk er der i skrivende stund ingen, der har tilkendegivet, at de bruger nematoder til at bekæmpe dræbersnegle – topscoreren er aflivning ved at hugge eller klippe sneglene over.

Det ærgrer ikke overraskende Anders Fjendbo, der er salgschef i BASF A/S. Firmaet producerer Nemaslug, der er det eneste produkt på markedet med nematoder, der angriber dræbersnegle.

Ifølge ham er en af årsagerne til, at Nemaslug ikke er mere udbredt som bekæmpelsesform i danske haver, at metoden adskiller sig fra andre bekæmpelsesformer, hvor man ser en umiddelbar effekt.
- Bekæmpelse af dræbersnegle med nematoder er videnstungt. Derfor er det vigtigt at forklare, hvordan man bruger produktet ordentligt. Vi vil hellere sælge mindre, og se tilfredse kunder, end at sælge dobbelt så meget og få utilfredse kunder. Rådgivning er vigtigt med det her produkt, mener han.

Det vigtigt at følge brugsanvisningen nøje, forklarer han. Nematoderne skal bruges på de rigtige tidspunkter og på de rigtige steder i haven, og så er det vigtigt at huske på, at effekten ikke er øjeblikkelig.

-  Sneglene er kannibaler. Så en snegl, der er svækket, vil blive spist af sine fem gode venner, som så får nematoderne og bakterierne i sig og dør. De fem bliver så spist, og så er vi oppe på 25, og sådan fortsætter det. I løbet af et par uger eller tre kommer der en ret god effekt, siger Anders Fjendbo.

Én betonbil, 1.500 mand og 1.000.000.000 nematoder i kamp mod dræbersnegle

I norske Konnerud, der ligger i Drammen nogle kilometer sydvest for Oslo, har de oplevet en stor effekt.

Ligesom i Danmark er dræbersnegle en stor plage mange steder i Norge, og altså også i Konneruds haver. Det besluttede den lokale haveforening at gøre noget ved. Det involverede nematoder i så stor skala, at det krævede en betonbil som hjælpemiddel. Formand for Konnerud Hagelag, Brede Holst, forklarer til bolius.dk:

- Vi tog initiativ til at lave en stor dugnad (norsk begreb for en frivillig, fælles arbejdsindsats, red.) i 2015 og en opfølgningsaktion i 2016. Vi byggede videre på den metode, der bliver kaldt for 'kannibalmetoden'. Den er udviklet af civilagronom Torstein Mo, der er medlem her i haveforeningen. Han har også været med til at udvikle Konnerud-metoden.

Til aktionen i 2015 lavede havelavet ikke mindre end 10.000 liter foderblanding til dræbersnegle, som indeholdt omkring 1 milliard nematoder.

Sådan kan du også bekæmpe dræbersnegle

  • Indsamling og aflivning af snegle.
  • Sneglefælder.
  • Skabe gode forhold for de naturlige fjender.
  • Hold høns og ænder.
  • Sneglegift.

Læs mere her: Dræbersnegle

1.500 indbyggere i Konnerud i kamp mod dræbersnegle

- Til blandingen brugte vi mask og gærvæske, som begge er bi-produkter ved øl-produktion. Det blev blandet med nematoder i en betonbil, og blev så fordelt i trailere til forskellige punkter rundt om i Konnerud. Her mødte folk op, og så var det nøje planlagt, hvor blandingen med nematoder skulle udlægges. Langs grøftekanter, i skovkanter og andre steder, hvor sneglene holder til. Vi lagde en klump cirka hver 25. meter. I alt dækkede vi et område på mellem seks og syv kvadratkilometer. Derudover fik folk også noget af blandingen med hjem til brug i egne haver.

- Vi var 1.500 mennesker til den store dugnad. Og det er mange mennesker, for hele befolkningen i Konnerud er ca. 10.000. Og til opfølgningsaktionen var der omkring 600 deltagere, siger Brede Holst.
Effekten af den store, fælles indsats kom efter nogle dage.

- Vi så virkningen efter 8-10 dages tid. Der begyndte sneglene at blive syge og dø. Vi begyndte også at se, at de døde snegle blev spist af artsfæller - de er jo kannibaler.

Bekæmpelse af dræbersnegle skal være fælles indsats

Konnerud Havelags aktioner i 2015 og 2016 har ifølge Brede Holst haft en stor effekt på bestanden af dræbersnegle i lokalområdet, og den holder ved.

- Jeg tror, at det har en varig effekt på bestanden af snegle. Jeg kan selvfølgelig ikke være et hundrede procent sikker, men jeg tror det. Vi fik hjælp af det norske veterinærinstitut, der undersøgte snegle fra vores område i 2016. Det viste sig, at en god del af de snegle, der havde overvintret, havde nematoder i sig. Flere end man kunne forvente, hvis der ikke var blevet spredt Nemaslug, siger Brede Holst.

Det understøttes af havelavets egen spørgeskemaundersøgelse, som blevet lavet i efteråret 2016. Her sagde 6 ud 10 adspurgte, at der på dette tidspunkt var væsentlig færre dræbersnegle end før de store indsatser.

- Jeg vil anbefale det til danske haveejere. Der er en effekt, hvis man bruger det på den rigtige måde, siger Brede Holst.

Han understreger samtidig, at det er vigtigt at gå sammen med så mange andre haveejere som muligt, når dræbersnegle skal bekæmpes med nematoder. Ellers vil dræbersnegle fra ikke-behandlede områder blot vandre ind efter et stykke tid.

Spredning af dræbersneglen

Forskere har undersøgt, hvordan dræbersnegle spredes i Sverige.

De kom frem til, at sneglene primært spredes via handel med planter, stiklinger, prydbuske og frugttræer, hvor jorden omkring planter kan indeholde både æg og snegle. Ulovlig dumpning af haveaffald i naturen er også med til at sprede sneglene.

Der er ikke foretaget lignede undersøgelser i Danmark, men ifølge Miljøstyrelsen er der god grund til at antage, at spredningen i Danmark foregår på samme måde.

Desuden kan dræbersnegle krybe op til 9 meter i timen. Det betyder, at en bestand af dræbersnegle kan flytte sig op til en halv kilometer på en sæson.

Kilde: Miljøstyrelsen

Hvad siger forskningen om bekæmpelse med nematoder?

Stine Slotsbo er forsker ved Institut for Bioscience under Aarhus Universitet, og i sin ph.d-afhandling har hun bl.a. undersøgt dræbersneglens livscyklus og grundlæggende biologi.

Hun understreger, at hun ikke kan kommentere på andres erfaringer med nematoder, fordi hun ikke kender omstændighederne godt nok. Men hun har undersøgt, hvad den videnskabelige litteratur fortæller om bekæmpelse af dræbersnegle med nematoder.

- Ifølge den forskning, jeg har læst på det her område, er den her nematode ikke særlig effektiv mod dræbersnegle, men vældig effektiv mod agersnegle, som er den mest almindelige skadedyrs-snegl i fx rapsmarker og hvedemarker.

- Der er lavet et grundigt forsøg, hvor man har inficeret jorden med nematoder. Her var det kun 40 procent af dræbersneglene i forsøget, der blev inficeret, og man så ikke rigtig, at sneglene døde af det, dog med undtagelse af snegle, der vejede mindre end ét gram. Ud fra de undersøgelser, jeg har læst, ser det altså ikke ud til, at nematoderne er effektive mod dræbersnegle, siger Stine Slotsbo.

Har du erfaringer med at bekæmpe dræbersnegle med nematoder? Eller er I en haveforening, der kunne tænke jer at lave en aktion, der minder om fremgangsmåden i Konnerud i Norge? I så fald vil Videncentret Bolius gerne høre om det. Skriv til haveekspert Jesper Carl Corfitzen eller journalist Benjamin Brøndum Madsen