Mine herregårdssten er ikke så flotte længere - hvad kan jeg gøre ved det?

Hej Bolius

For en del år siden fik vi omlagt gårdspladsen med herregårdssten. De var flotte, men det holdt ikke så længe. I begyndelsen var det nogle grønne alger, der satte sig. Det fjernede jeg med ARCO, men de senere år er det noget helt andet.

Det er en mørkere belægning, som ARCO ikke virker mod. I carporten og langs huset (under udhænget) er stenene fortsat fine, men der, hvor regnen kan komme til, er der megen belægning. Jeg kan åbenbart skure det væk med Rodalon, men det er et f..... arbejde. Kan det være syreregn? Og hvad gør jeg så ved det?? Billedet viser hvoran den inderste række sten undere udhænget ser ud sammenlignet med resten af gårdspladsen.

mvh Gert

 

Kære Gert

Det er nogle fine herregårdssten. Og de holder som sådan stadig, ser ud til at ligge stabilt og uden stor mellemrum.

Man kan ikke forvente at materialer der ligger ude i vind og vejer ikke ændre udseende. Det er patina. Ligesom vores mursten og fuger tager farve og tagmaterialerne bliver påvirket af vind og vejr.

Det er ikke syreregn der gør fliserne/herregårdsstenen ændre udseende. Faktisk er syreindholdet i regner faldet så meget er der stort set ikke er syreregn mere.

Det er bare det forhold at de bliver påvirker af regnen hele tiden. Når stenenes under udhænget ikke ændre udsende i så høj grad, skyldes det at de ligger mere beskyttet for vejr og vind. Når materialer er under påvirkning af især vand vil der vokse alger, lav, skimmelsvampe mv. Og disse vækster giver som det udseende og det er helt normalt, det sker for alle materialer.  

Jeg synes ikke du skulle bruge rodalon på fliserne. Det er ikke god at sprede rodalon rundt i naturen. Jeg synes du skulle vænne dig til at stenene får det udseende, de får patina, som alt andet der er udenfor. Det er en umulig opgave at bekæmpe det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Vis resten af forsiden