Misfarvet sokkel - skyldes det belægningen?
Hej Bolius:
Vi har for et par år siden skiftet alle udvendige fliser rundt om hele vores hus. Vi fjernede de gamle fliser, udjævnede det grus de havde ligget i og lagde 8 - 10 cm frisk liggegrus overpå inden de nye fliser blev lagt. Efter et par år er der nogle steder på husets sokkel kommet en slags "optrængning".
Det er ikke alle steder at disse aftegninger ses, og det er heller ikke på alle fliserne ved soklen at denne
"misfarvning" ses. Ved I hvad det kan være? - og hvad vi kan gøre for at rense soklen? Det lader nemlig ikke til, at denne optrængning stadig er i gang - det virker som om det nu er stoppet.
Mvh Klaus

Kære Klaus
Når I har lagt fliser helt op ad soklen, vil der ske både opsugning og opsprøjtning på sokkel og facade.
Så den mest sandsynlige forklaring er kapillær fugtopsugning og udvaskning.
Stenene kan indeholde salte og mineraler som også kan afgives og flytte sig i takt med fugten og være synlige på soklen og murværket.
Jeg tror desværre ikke at det er stoppet - men kommer og går alt efter vejret og hvor meget tørring der er i luften.
Hvis I vil det til livs vil jeg anbefale at I flytter fliserne væk fra soklen - og laver en småstensrende, eller en sokkelaffugter.
Fald på terræn tæt på huset | Hvor stort skal det være?
Med venlig hilsen