Murermestervillaen

Murermestervillaen er et godt, enkelt og klassisk enfamiliehus bygget i perioden fra 1915 til 1930. Det er det første eksempel på et typehus, der blev bygget mange af.

murermestervilla i røde mursten og rødt tegltag.
Murermestervillaerne blev opført fra 1915 til 1930 som en modreaktion på historicismens arkitektoniske stilforvirring. Foto: Lisbeth Holten

Hvad er en murermestervilla?

En murermestervilla er en god rummelig bolig i 1 ½ eller 2 plan fra perioden 1915 til 1930. Murermestervillaen er kompakt, men velproportioneret og har et enkelt og stilfærdigt udtryk.

Murermestervillaen blev typisk bygget som bolig for familier, der tilhørte middelklassen. De blev opført i villakvarterer, som lå i en ring uden om de større byer, lidt længere ude end de første villakvarterer med patriciervillaer og byhuse.

I København er der mange murermestervillaer i Vanløse, Brønshøj, Hvidovre og omkring Lyngby.

SE TEMA: Hustyper og arkitektur

Hvordan er murermestervillaens arkitektur?

Murermestervillaen var en modreaktion på den stilforvirring, som prægede de byhuse og villaer, der blev bygget i 1800-tallet i den stilperiode, som kaldes historicismen.

En murermestervillas facade.

Murermestervillaen er afdæmpet og stilfærdig i sin arkitektur. Foto: Lisbeth Holten

I den periode lånte man lidt fra mange forskellige stilarter, fx religiøse og mystiske symboler fra den græske og nordiske mytologi, romerske søjler og udsmykning inspireret af barokken.

Det fik danske arkitekter til at tage initiativ til forskellige tiltag, der skulle fremme byggeriet af gode, enkle og klassiske enfamiliehuse med udgangspunkt i den danske byggetradition. Et af initiativerne var Foreningen Bedre Byggeskik, som udarbejdede en standard eller prototype for den gode klassiske hustype med velproportionerede facader og med forslag til placering af vinduer, døre, kviste, karnapper m.m.

LÆS OGSÅ: Foreningen Bedre Byggeskik

Indretning

Murermestervillaer er typisk bygget over en korsformet plan med 4 lige store felter placeret rundt om en central skorsten.

Klassisk murermestervilla med karnap og halvvalmet tag.

Klassisk murermestervilla med karnap. Typisk var huset indrettet, så de 2 stuer vendte ud mod have og gade. Foto: Lisbeth Holten

I stueplan var huset indrettet, så indgangen og trappen til 1. sal lå i ét felt, køkken og spisekammer i et andet felt, mens 2 lige store stuer var placeret i det tredje og fjerde felt - gerne med en havestue eller karnap i forbindelse med den ene stue. På 1. salen var der typisk en repos og et par værelser.

Med denne indretning var huset praktisk og funktionelt, men stadig præsentabelt. Den repræsentative del af boligen - opholdsstuerne - var ofte placeret mod gaden, mens køkken og værelser var placeret mod baghaven.

Der blev ikke taget så meget hensyn til verdenshjørner og sol, når de forskellige rum skulle placeres.

Murermestervillaen blev opført med fuld kælder til opbevaring af brændsel og forråd.

LÆS OGSÅ: Kend dit hus fra før 1930

Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for murermestervillaen?

Den typiske murermestervilla er bygget i gode, traditionelle danske materialer, karakteriseret ved: 

  • Rødt tegltag.
  • Høj tagrejsning.
  • Halvvalmet tag eller saddeltag.
  • Muret gesims i stedet for udhæng på taget.
  • Facader af røde mursten. 
  • Hvidmalede vinduer af kernetræ med sprosser og kitfals.
  • Fundament af beton.

Materialerne i murermestervillaen er brugt med stor enkelhed og ærlighed. De er, hvad de giver sig ud for at være. Her er fx intet træværk, der er malet, så det ligner marmor, som man ofte så det i husene fra 1800-tallet.

Vand og varme

De første murermestervillaer blev oprindeligt bygget uden badeværelse og toilet. Man vaskede sig i køkkenet ved vasken og havde toilet i gården. Opvarmningen foregik ved hjælp af kul eller koks i kakkelovne, der var placeret op ad den centrale skorsten.

LÆS OGSÅ: Typiske skader på ældre huse opført før 1930

Have foran en murermestervilla.

Haverne til murermestervillaerne blev anlagt, så den enkelte families behov blev opfyldt. Som regel rummede den både nyttehave, prydhave og frugttræer. Foto: Lisbeth Holten

Hvordan så haven til en murermestervilla oprindeligt ud?

Frem til 1900 var haver stort set kun noget, man så på landet og ved de store villaer til det bedre borgerskab i byerne. Men med murermestervillaen fik mange i middelklassen nu også egen have - man kaldte dem faktisk middelstandshaver.

Murermestervillakvartererne var inspireret af de engelske havebyer med smalle, let svingende villaveje og hvide stakitter ud mod vejen, så forbipasserende kunne kigge ind i haverne.

Haverne blev ikke som patriciervillaernes anlagt af havearkitekter, men havde derimod en praktisk og ligetil indretning, som var afstemt den enkelte husejers behov.

I haven var der både plads til køkkenhave, frugthave og prydhave.

Hvordan bliver murermestervillaen brugt i dag?

Murermestervillaen er stadig en af de mest populære hustyper. Denne enkle og gedigne hustype har vist sig at være langtidsholdbar, både hvad angår materialernes kvalitet og rummenes indretning.

Murermestervillaen er helstøbt i sin form og arkitektur og kan derfor være svær at bygge om eller bygge til uden at ødelægge helheden. Det er dog muligt at tilpasse villaen den moderne families behov.

Du kan fx skabe et køkken-alrum ved at lave en åben forbindelse mellem køkkenet og en af stuerne. Eller du kan sammenlægge husets 2 stuer for at få et større og mere åbent rum.

LÆS OGSÅ: Sådan gjorde vi vores murermestervilla moderne

murermestervilla kan trænge til vedligeholdelse.

Murermestervillaernes helstøbte arkitektur gør til- og ombygning svært, hvis helheden ikke skal ødelægges. Foto: Torben Klint

Murermestervillaen har efterhånden 100 år på bagen, og husets gedigne og holdbare materialer kræver selvfølgelig løbende vedligeholdelse og istandsættelse. Men det er vigtigt, at huset istandsættes med respekt for husets enkle stil og ærlige brug af materialer.

Murermestervillaens enkle og stilfærdige stil kan let blive ødelagt, hvis de oprindelige vinduer udskiftes med vinduer, der er lavet af andre materialer, har en anden rudeinddeling eller har klodsede og dominerende sprosser, eller hvis vinduernes placering ændres. Vinduernes udseende og placering har meget stor betydning for murermestervillaens harmoniske udtryk.

Når taget skal skiftes, bør du desuden vælge teglsten eller skifer igen og ikke fx eternitplader eller sorte, glaserede teglsten, som strider mod murermestervillaens udtryk.

LÆS OGSÅ: Vedligeholdelse af murermestervillaen

Hvilke fordele og ulemper har murermestervillaen?

Fordele

  • Villaen har en solid og enkel karakter, som tiltaler mange moderne mennesker. 
  • Villaen er bygget af gode, gedigne materialer, der holder længe og bliver ved med at være smukke.

Ulemper

  • Villaen kan være svær at bygge om, da den er så helstøbt i sin form og arkitektur.
  • 1. salen har ikke så mange rum, som en moderne familie kan ønske sig, og desuden tager skråvæggene en god del af pladsen. Da huset blev bygget, var det i modsætning til i dag normalt, at alle familiens børn delte ét værelse.
  • En række af murermestervillaens konstruktioner og bygningsdele kan trænge til vedligeholdelse eller udskiftning. Bl.a. tag, vinduer og installationer.

Kilder og henvisninger

Kilder:

  • "Bag hækken - det danske parcelhus i lyst og nød" | Olaf Lind og Jonas Møller | Arkitektens Forlag 1996
  • Bygningskultur Danmark

Henvisninger:

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab