Spørg Bolius

Ny træterrasse, hvordan gør jeg den vandafvisende?

Hej Bolius

Hvad kan man vedligeholde vor nye 150m2 træterrasse med - så regnvand preller af træet?

Ejnar D

Hej Ejnar D

Træ er et naturligt materiale, som, når det bruges udvendigt fx til en terrasse, nedbrydes af solens stråler og nedbør, hvis ikke det bliver overfladebehandlet. Nogle træsorter har et naturligt indhold af olier, så de kan holde meget længe, før de nedbrydes, men andre træsorter har behov for en overfladebehandling med eksempelvis olie eller maling for at sikre en lang levetid.

Det er muligt, at der findes produkter, som kan påføres terrassebrædder, som gør, at nedbør preller af. Disse produkter vil dog højst sandsynligt lukke for træets åndbarhed, hvilket resulterer i, at det nedbrydes. Hvad der kan lyde som en god idé kan altså vise sig at være en dårlig løsning på sigt.

Den bedste løsning, jeg kan anbefale, er altså at vælge en overfladebehandling, der ”arbejder med” træet.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden