Spørg Bolius
Nye vinduer eller ventilationsanlæg - hvad skal vi starte med?
Hej Bolius
Herhjemme snakker vi om, det bedst kan svare sig at købe nye vinduer eller et genvex anlæg først. Vores vinduer er fra 1975 og vi er generelt plaget af kondens i de værelser, som vi sover i. Men vi vil også gerne have et genvexanlæg og vi er derfor i tvivl om, hvad der er bedst at investere i først.
På forhånd tak,.Line
Hej Line
Jeg ville pege på genvindingsanlægget (Genvex er et produktnavn). Foruden at det formentlig kan give jer mindre fugt i fx soveværelset, så vil det generelt bringe et bedre indeklima til boligen.
Kondens kan afhjælpes ved øget ventilation eller ved forbedring af rudens/vinduets isoleringsevne. Går I videre med vinduerne, så skal I overveje om det blot er ruderne, som skal skiftes. Er selve vinduet i god stand, så er der mange penge at spare ved at nøjes med ruderne. En glarmester vil kunne hjælpe jer med at afklare om hvad som er optimalt. Når man skifter hele vinduet, så er det primære varmebesparelse opnået pga. de bedre ruder. Selve rammerne giver ikke nær så meget, og på den måde vil tilbagebetalingstiden på ruder i forhold til vinduer være markant kortere.
Et fif for at undgå tung og fugtig luft i soveværelset er at lade døren stå åben. På den måde bliver de partikler og den fugt vi som mennesker udskiller i løbet af natten, blandet med luften fra andre rum.
Med venlig hilsen