Spørg Bolius

Nyt badeværelse - hvorfor er det mere besværligt at lave gulv over krybekælder end hvis badeværelset havde været på 1. sal?

Til Bolius

Vores parcelhus har en 160 cm dyb krybekælder. Vores badeværelse bliver renoveret.
Vores håndværker siger, at efter der er bygget støttemur rundt hele kanten af væggene skal der fyldes op med sand og derefter flamingo, det hedder pladerne ikke, men de er lige så  lette. Derover betongulv og gulvvarme.
Mit spørgsmål er: hvordan kan det være der skal fyldes sand i hulrummet?
Havde vi lavet badeværelse på 1. salen med gulvvarme kunne der ikke fyldes sand og flamingo til opfyldning.
ER det virkelig nødvendigt at fylde op med disse to materialer? Hvad gør man i etagebyggeri, når der skal være badeværelse med gulvfliser og varme?
Når jeg spørger håndværkere giver de inden forklaring. Og det ville være langt nemmere om vi ikke
skal have sand til opfyldning.

Venlig hilsen Ann B

Hej Ann

Der er tale om to meget forskellige konstruktioner, og du kan og må ikke sammenligne en krybekælder med et almindeligt etagedæk. Kort fortalt og groft generaliseret er der 22° C på begge etager af en etagekonstruktionen, og der ikke kold ventilation på undersiden. 

En krybekælder er kold og klam, (fugtig) og dermed er den langt bedste løsning her rigtigt nok, at der etableres et såkaldt terrændæk. Dette laver man som beskrevet med opfyldning af sand, toppet med ca. 300-400 mm polystyren og så et støbt gulv af beton, (med gulvvarme).

Hvis der ikke laves sandopfyldning, skal der laves en bærende konstruktion, som kan bære betongulvet. Der findes forskellige “modeller” for dette, men det efterlader fortsat en kold krybekælder under, hvor der er risiko for fugtskader, skimmelsvampe mv. hvis det ikke sikres korrekt, herunder med ventilation.

Jeg håber det giver mening. 

Men ellers på jeg anbefale dig, at du hyrer dig en uvildig rådgiver som kan råde og vejlede dig, (og håndværkerne).

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden