Spørg Bolius

Nyt gasfyr kan ikke holde trykket, VVS-installatøren mener ikke det er en fejl?

Hej Bolius

Jeg har investeret i et nyt gasfyr, problemet er, at det ikke kan holde de 3 bar tryk som fabrikken lover, falder hurtigt fra 2 til 1 bar, hvad gør jeg når VVSèren der har installeret fyret siger at det er godt nok.Der er foretaget sporing, og det viser at anlægget (radiatorer og rør) kan holde tryk på 5 bar, medens gasfyret efter 3 dage er faldet fra 2 til 1,5 bar, herefter falder det til 1,1 bar.

Mvh Finn

Hej Finn

Der kan muligvis være tale om en fejl på enten ekspansionsbeholderen eller ved en sikkerhedsventil.

Jeg er desværre ikke superekspert på gaskedler, men jeg oplever lidt det samme med mit eget fyr, (Valiant) og det står og blinker og ”brokker sig” hvis der er et for højt tryk, og så smider den vandet, så den kommer ned på en 1,5 bar.

Trykket stiger så op til en 1,8-2 stykker når fyret kører på højtryk, (laver varmt vand).

Det skal man lige huske, når man går og holder øje med det, og der kan være en relativ stor forskel i trykket, alt efter om fyret kører på højtryk, eller om det er på natsænkning eksempelvis.

Man siger at 1-1,5 bar er fint for etplanshuse. Men er huset større eller har flere etager skal det have et højere tryk. 3 bar for et alm. hus med 1. sal og kælder evt. burde dog være rigeligt fint.

Håber det giver svar.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden