Nyt hus - risikerer vi at flytte skimmelsvampen med fra det gamle hus?

Hej

Vi er så heldige at vi fået hus, og nu skal flytte. Jeg har derfor nogle spørgesmål.

Her hvor vi bor nu har vi rigtigt meget skimmelsvamp i huset, vi bor til leje. VI har ikke kunne fået det fjernet. Jeg vil derfor høre om skimmelsvampen kan sætte sig i vores møbler, og bliver taget med ud i det nye hus? Hvis ja, kan vi så fjerne og hvordan? :)

Hilsen

Line

Hej Line

Det vigtigste for fremover at undgå skimmelsvamp i jeres nye hus, er at holde luften tør og varm, lufte ud med gennemtræk 10-15 minutter 3 gange om dagen og holde alle rum opvarmede til nogenlunde samme temperatur.

Og ja der kan være skimmel i jeres møbler især de med polstring eller med betræk, muligvis også i fx spånplader - men sandsynligvis ikke fx massivt træ møbler eller bordplader.

Derfor skal du allerede inden i flytter møbler og andet til det nye hus, støvsuge og vaske møblerne grundigt. Benyt en støvsuger med HEPA-filter, så du ikke bare spreder skimmelsvampesporerne. Vask alle overflader med Hysan Protoxskimmel, der er specielt beregnet til skimmel, eller brug fx Rodalon, Clorin eller lignende desinficerende midler.

Tøj, sengetøj og alt løst tekstil, der kan tåle det, vaskes i vaskemaskine ved almindelig temperatur eller sendes til rensning.

Hvis der er ting som bøger eller lignende, du ikke selv kan afrense, må du benytte et professionelt firma.

Læs mere: Sådan undgår du skimmelsvamp i din bolig

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden