Smukke og historiske gårde står i dag og forfalder, fordi de ikke længere egner sig til moderne landbrug. Landbrug i dag er nemlig noget helt andet end for blot 50-60 år siden.

Men gårdene er en vigtig del af det danske kulturlandskab, og de kan sagtens være ramme om nye typer virksomheder. Det er der allerede flere eksempler på, og Realdania vil gerne hjælpe endnu flere til at opdage mulighederne.

Derfor relancerer Realdania hjemmesiden genanvendgaarden.dk med eksempler på gårde, hvor ejerne har skabt nye forretningsområder lige fra bed and breakfast til whisky­destilleri.

Især de bevaringsværdige gårde rummer et stort potentiale.

Gamle gårde kan løfte et lokalområde

- Velholdte bygninger med liv i er ikke bare dejlige for ejerne at bo og arbejde i. De kan også være med til at løfte et lokalområde.

- Vi ved, at folk generelt betaler mere for de bevaringsværdige huse. Og i det hele taget løfter de værdien og prisniveauet i det område, de ligger i. Men bevaringsværdige bygninger og miljøer tiltrækker også turister, og netop turismen er et vigtigt erhverv i yderområderne. Den fint istandsatte gård, som engang husede karle og piger, kan med en ny funktion skabe lokal udvikling i landdistrikterne, siger Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania.

Om Klægager

  • Klægager ligger i Ballum Østerende, få hundrede meter fra Vadehavet.
  • Den stråtækte, firlængede gård er bygget i 1857.
  • Oprindelig blev gården opført som bryllupsgave fra far til datter og var en af marskens første firlængede gårde.
  • Frem til 1976 var der kvægbesætning, hvorefter gården overgik til udelukkende svineproduktion og planteavl.
  • Få ting i stuehuset er ændret siden omlægningen til bed and breakfast. Både ruminddeling, gulve, kakkelovne, fliser, paneler og døre er bevaret, hvilket fremhæver husets særlige historie.
  • Klægager blev i 2017 kåret til Danmarks smukkeste bondegård i en afstemning, som Bygningskultur Danmark stod for.

Læs mere på klaegager.dk

Slægtsgården Klægager blev til bed and breakfast

I Ballum i Sønderjylland ligger et af eksemplerne på en gård, der er blevet omdannet til noget nyt. Her har Ruth og Christian Lorenzen restaureret slægtsgården Klægager og omdanner den til bed and breakfast med indlagt historiefortælling.

Klægager ligger på egnens højeste bakke med udsigt til kilometervis af fladt marskland, spredte huse og træer. Christian Lorenzen er opvokset på gården, som han købte af sine forældre i 1985 og er sjette generation på stedet. Da hans forældre gik på pension, blev de boende i gårdens gamle, bevaringsværdige stuehus, mens han og hustruen Ruth byggede nyt hus ved siden af og drev gården videre. Men da forældrene døde, opstod en ny situation.

- Vi stod pludselig med et tomt stuehus på en historisk slægtsgård med en enestående beliggenhed, fortæller Ruth Lorenzen.

Gård med guidede busture og historiefortælling

Det satte gang i planerne om bed and breakfast. De søgte om støtte til restaureringen hos en fond, men projektet blev afvist. Det at sætte ord og skitser på idéen gjorde dog, at parret følte sig parat til at gå i gang selv.

- Konceptet skulle være bed and breakfast med en særlig historie; en egnsfortælling og formidling af marsken, forklarer Ruth.

Det er i dag blevet til populære, guidede busture med historiefortællinger, som Christian står for.

Støtte fra A.P. Møller Fonden

Sidenhen har parret fået hjælp fra lokale midler til at videreudvikle konceptet, og en fond var med til at finansiere restaureringen af stalden med 1,4 millioner kr. A.P. Møller Fonden har desuden finansieret den udvendige restaurering.

- Missionen har været at genskabe og fritlægge den oprindelige gård og anvende den til nye formål, som er økonomisk bæredygtig, gavner lokalsamfundet og giver besøgende nye, spændende oplevelser, fortæller Christian Lorenzen.

Projektet var dog ikke sådan lige at gennemføre, husker Ruth.

- Det tog to et halvt år at komme fra idé til udlejning af det første værelse. Og det var hårdt arbejde.

Farvel til svin, goddag til gæster

Parret fik rådgivning undervejs, men stod selv for så meget som muligt, mens de drev landbrug ved siden af.

- Planen var, at jeg skulle være værtinde. Bed and breakfast skulle være min virksomhed, og Christian skulle drive landbruget videre.

Men det udviklede sig og blev mere tidskrævende. Derfor ansatte de medarbejdere, først på deltid, senere på fuldtid. Til sidst blev svineproduktionen sløjfet, og parret er nu begge fuldtidsbeskæftiget med at drive bed and breakfast samt rundvisninger på egnen.

Og i løbet af årene er der kommet mere til. Efter, at stuehus, stald og lade er restaureret, benyttes de nu til forskellige fester og events.

Altid til rådighed

Parret er næsten altid på gården, og det kan være en udfordring.

- Vi bor jo i huset lige ved siden af, så vi har ikke meget privatliv. Vores gæster kan i princippet altid komme forbi, og det er vigtigt, fortæller Christian Lorenzen, der ser parrets virke som en service, der altid skal være tilgængelig.

- Heldigvis har vi vores dygtige personale, som kan træde i vores sted, når vi en gang imellem holder fri, tilføjer han.

Nødvendigt at booke værelser på Klægager

I dag skal man booke værelser i god tid for at få en oplevelse på gården. Ruth og Christian prøver dog nu at begrænse mængden af gode idéer, som gården også kan danne ramme om. De er begge blevet 61 år og arbejder for, at deres gårdeventyr skal rundes af.

De vil konstruere en model, så de kan trække sig tilbage om ca. 10 år. De vil gerne tilbage til en form, hvor de bare er værter og derudover har folk ansat til at lave mad og til vedligehold.

Parrets to ældste børn ønsker ikke at videreføre gården. Den yngste i flokken er derimod ikke afvisende. Han er 22 år, læser serviceøkonomi og hjælper allerede til i foretagendet.

Bed and breakfast med historie

Forældrene ved, hvor meget arbejde og hvor mange forpligtelser der er forbundet med at drive gården, så de forstår godt, hvis sønnen ønsker sig noget andet af sit liv.

- Under alle omstændigheder er det en sund og bæredygtig virksomhed, der er mere attraktiv nu, hvis vi skal sælge, end da det var et landbrug, Vi får en daglig tilfredshed ved at arbejde med projektet. Et bed and breakfast kunne godt være drevet i et nybygget hus. Forskellen er bare, at vi har en historie at formidle. En historie, vi har gjort til omdrejningspunktet for besøget her.

Om Skærtoft

  • I 1892 købte Jørgen Risgaard Bondes oldeforældre gården Skærtoft.
  • Gårdens stuehus er opført i 1901.
  • Jørgen og hustruen Hanne overtager gården i 1983.
  • I 1992 omstiller gården til økologisk drift.
  • 1. juni 2004 sendes det første mel af sted fra Skærtoft Mølle.

Læs mere på skaertoft.dk

Skærtoft: Fra svin til økologisk mel

En anden gård, der er blevet anvendt på en ny måde, er gården Skærtoft på Als. Da Jørgen og Hanne Risgaard Bonde overtog gården, var det et konventionelt landbrug med planteavl samt kvæg- og svinebesætning. Nu er den blevet til en moderne virksomhed, der producerer økologisk mel, og hvor stalden huser et mølleri, pakkerum, kursusfaciliteter og bageri, som de driver sammen med deres datter Marie-Louise.

Gården ligger på østkysten af Als i landlig idyl omgivet af bølgende kornmarker, et bakket landskab, høje træer og med langt til næste nabo. Når man kører ind ad den lange indkørsel, bliver man mødt af et smukt stuehus og fine, gamle staldbygninger.

Eldreven mølle maler melet

På gården dyrker de kornet, formaler det på gårdens mølle, pakker det og sender det ud i alle afkroge af Danmark. Den største aftager er Irma, som allerede fra møllens første dag i 2004, tog Skærtoft Mølle ind som eneleverandør af økologisk mel.

- Mange forventer jo at komme til en gård med en klassisk, gammeldags mølle, men vores er eldreven, og Jørgen har selv designet den, siger Hanne om gårdens stolthed, den moderne mølle, der i dag har sin plads i den gamle ladebygning.

Hele vejen rundt på Skærtoft

I 1980'erne blev parret stærkt optaget af miljødebatten og tankerne om at følge produktet fra jord til bord. Derfor omlagde de i 1991 til økologisk planteavl, men noget manglede, følte de.

- Vi sendte en god høst af sted, men vidste ikke, hvordan melet blev forarbejdet, og i hvilke poser det endte. Vi følte, at vi mistede ansvaret for vores produkt. I dag kommer vi 360 grader rundt om fremstilling og salg fra såbed, valg af kornsorter, formaling, emballage osv. Vi oplever en enorm stolthed og glæde ved at have ansvaret for hele produktionen og ved at ende med at have vores navn på posen, fortæller Hanne.

LÆS OGSÅ: Boligreportager

Stald blev restaureret

For at komme i gang med møllen, måtte den gamle stald først restaureres. Det vigtigste for ejerne var, at de gamle bygninger blev gjort moderne og anvendelige inden for murene, mens den bygningsmæssige kvalitet udadtil skulle bevares. Ægteparret havde sparet op til det meste og har siden egenfinansieret ombygningerne.

Som landmand bor man per definition det samme sted, som man arbejder, og da Jørgen er fjerde generation på gården, er det ikke uvant for ham.

- Her er altid liv på gården, og det er jo et halvoffentligt sted. Selvfølgelig kan der være bagdele ved at have bolig, hvor man arbejder, det er jo svært at holde helt fri. Til gengæld er vi herrer i eget hus med alt det ansvar og den frihed, det indebærer, konstaterer Hanne.

Datter er ansat på Skærtoft

I dag er parrets datter, Marie-Louise, som bor i nærheden, en integreret del af forretningen. Rollefordelingen er, at Hanne står for branding og markedsføring, Marie-Louise for kursusvirksomheden, mens Jørgen er landmand og Ole Opfinder med ansvaret for maskinerne på gården. Derudover er der 15 ansatte, som pakker mel, bager brød, fører regnskab m.m. Familien er stærkt engageret i det omgivende samfund, fx er de med i en tænketank til udvikling af lokalområdet, og Marie-Louise og Jørgen sidder i forskellige lokale bestyrelser.

- Det er fantastisk at skabe arbejdspladser, og vi har stor tillid til alle de ansatte, siger Hanne, der er parat til om nogle år at videregive hele gesjæften til sin datter, der vil føre slægtsgården videre.